S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 5 2 Finn Askgaard flåden, at kraftige regnskyl havde tvunget store og små skibe til at rebe sejlene. Desuden hindrede lavvande og vindretning skibene i at gå ud, idet de 12-13 bedste lodser bestemt frarådede noget sådant.128 Stormen blev stadig kraftigere, og skibene måtte tilskodde alle porte og luger og kaste extra ankre ud. Himmel og hav stod i eet, idet luften opfyldtes af »torden, lynild, hagl og regn«. Ikke desto mindre øgedes flåden i disse dage til 24 orlogsskibe og 9 transportskibe (brandere og gallioter) .129 Der var imidlertid også vanskeligheder af anden art. D. 10. sept. havde Generalstaterne besluttet, at hvert af kompagnierne skulle øges med 25 mand, men der opstod vrøvl med indskibningen, idet pladsen om bord øjensyn ­ lig var for ringe. Og d. 14. sept. beordredes de deputerede til at gennemtvinge indskibningen hensynsløst, da trans­ porten jo kun ville tage nogle »få dage«.130 Men ikke nok hermed. Oberst Piichler mødte en skønne dag op på de deputeredes jagt og viste dem nogle stærkt skim lede rug­ brød, som han med rette erklærede for fordærvede og uspiselige. Det var umuligt for ham at holde folkene i live blot i 6 dage med sådan noget hundeæde. Og deres kamp­ kraft ville forgå i hunger og sygdom. Obdam hjalp i denne situation med noget af flådens forråd, og de depu­ terede ville søge at skaffe noget hårdtbagt brød fra det ostindiske kompagni.131 Generalstaterne ville imidlertid ikke anerkende alle disse vanskeligheder som afgørende og pressede voldsomt på for at få flåden ud. De var åbenlyst irriterede over, at flåden, der var blevet meldt sejlklar d. 15. sept., endnu ikke var kommet af sted. De foreslog, at man skulle gøre det samme, som man engang gjorde under den engelske søkrig, da kontrær vind hindrede flådens udsejling. Man skulle ved nattetid prøve at bugsere orlogsskibene ud med små både. Der skulle til orientering for styrmæn­ dene tændes tønder og bakker langs ruten.132