S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 5 3 Det var imidlertid umuligt at gennemføre forslaget. Det var end ikke muligt for de deputerede at komme frem til det møde, hvor sagen skulle drøftes med kaptajner og lod­ ser. Deres skib strandede undervejs. De støttede dog deres opfattelse ved at sende en bekræftelse på det umulige i foretagendet, underskrevet af de fire mest anerkendte lod­ ser.133 Flåden afventede derefter i de følgende dage bedre vejr. Et sidste stormløb mod den hollandske hjælpeekspedi­ tion foranledigedes af le Maires ankomst til hjemlandet d. 23. sept. Han havde været hollandsk resident i Helsingør og havde opholdt sig i Kronborg fæstning under den sven­ ske belejring. Han kunne nu bekræfte den sørgelige med­ delelse, som man hidtil havde vægret sig ved at tro, nem­ lig at Kronborg havde overgivet sig d. 6. sept.134 le Maire aflagde en fyldig, mundtlig rapport om forholdene i Dan­ mark d. 27. sept., hvori han fastslog Københavns mod­ standsvilje og -evne. Især dvælede han dog ved svensker­ nes antihollandske indstilling, ikke mindst personificeret i general Wrangel. Straks efter overgivelsen af slottet havde Wrangel opsøgt le Maire, der som omtalt opholdt sig i fæstningen, og erklæret, at nu var Karl Gustav »Sun­ dets herre«. Wrangel frarådede bestemt Nederlandene at støtte Danmark, bl.a. fordi Cromwell havde lovet for hvert hollandsk skib at sende 10 engelske. Desuden ville hjæ l­ pen betyde krig mod Sverige, idet Karl Gustav utvivlsomt ville efterleve sætningen: »Den er fjenden, som støtter ens fjende i krig«. Selv om den svenske konge og de svenske statsmænd den følgende dag havde søgt at simulere milde og venlige mod Holland og dets handel, så var le Maires tone og fremstilling afgjort antisvensk.135 Selvfølgelig søgte Appelbom at udnytte situationen, i øvrigt efter højeste ordre. D. 5. sept. skrev Karl Gustav til ham, at han nu forhandlede med Kronborgs komman­ dant om overgivelse. Kongen regnede med, at Holland ved