S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Ø stersøpolitiken og Hollands hjælp til København

1 5 1

ste han d. 17. sept., at flådens størrelse var stigende, nu på 21 »kapital-skibe«. Denne styrkelse var måske medvir­ kende til, at Holland nu optrådte mere frimodigt over for England og Frankrig. De hollandske ambassadører i Lon­ don og Paris forsvarede den danskvenlige tanke, at Dan­ mark »for sådan ulovlig violens (overgreb) og invasion fuldkommen satisfaktion (erstatning) bekomme måtte«. Især havde dette synspunkt en chance i Frankrig, hvis hof »mægtigt improberer (m isbilliger)« det svenske overfald på Danmark, »ikke for Danmarks skyld, men at kongen af Frankrig således ikke når sin intention (hensigt), at kongen af Sverige udi det romerske rige (o: Tyskland) noget tentere (forsøge) skulle, og at den svenske magt med tiden, synderlig (især p.g.a.) den korrespondance (for­ bindelse) udimellem Sverige og England jalousi forårsage måtte«.121 Den følgende dag kom Rosenvinge tilbage fra Amster­ dam med et brev fra Frederik III til Generalstaterne, date­ ret d. 5. sept. Heri gentager kongen sin bøn om hurtig hjælp. For at opmuntre til undsætningen oplyste han, at »ganske særlig har vi (Frederik III) i løbet af kort tid bragt vor fæstning og residensstad i god forsvarstilstand og ladet forskellige nye værker anlægge; vi holder stand her ved Guds hjælp, ligesom også vore folk på Kron­ borg«.125 Charisius indgav omgående dette brev til de W itt og anbefalede ham at få flåden til at løbe ud hurtigst.126 Den føromtalte storm, der var brudt løs d. 30. aug., havde imidlertid ikke blot skadet skibene i Vlie havn, men også de to eskadrer, der skulle hjemkaldes fra søen. Først d. 7. sept. nåede admiral de W ith ind til hollandsk havn uden master, og der ville gå en uge, inden de kunne rejses igen. Obdams eget skib blev først fuldt sejlklar omkr. d. 20., og P. Floriszoons eskadre samledes først d. 16. sept.127 Alt imedens begyndte der en ny storm d. 16., som atter gjorde al udsejling umulig. D. 16. sept. skrev de deputerede ved