S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 5 0 Finn Askgaard den politiske himmel så lysere ud end tidligere, idet Eng­ lands diktator Oliver Cromwell var død (d. 3. sep t.),120 og Appelbom havde gjort en meget uheldig figur i den be­ vilgede konference. I et post scriptum til sit brev til Frede­ rik III kunne Charisius meddele, at Generalstaterne havde taget en positiv resolution på hans to sidste memorialer, og vedtog at sende ordre til flåden om at sejle ved første gunstige vind.121 Ordren afgik d. 12. sept.122 Da Charisius flere gange havde krævet, at den reste­ rende hjælp (4000 md.) også burde afsendes snarest, duk­ kede der et helt nyt og ubehageligt problem op. de W itt meddelte nem lig Charisius, at Generalstaterne i nærmeste fremtid ville drøfte denne anden hjæ lpesending, for »Sjæl­ land dermed ganske at deliberere (befri)«. Men da den samlede hjæ lpeaktion i alt ville gå langt ud over Hollands traktatlige forpligtelse, og derved ville »denne stat meget koste«, så udbad han sig kongens forslag »om en kompen­ sation og forsikring« derfor. Charisius svarede undvi­ gende, da han var mest betænkt på at fremskynde sagen, idet han sagde, at »derpå at tænke nu ikke tid var, og Hans kong. Mayt. sådant med al mulig taknemmelighed erkende skulle«. Charisius kunne slutte sit brev d. 13. sept. med, at 16 skibe ved Vlie lå rede og ville løbe ud samme aften. De 6 fløjter ville medbringe tropperne, »bestående udi 1800 mand effektiv«. Admiral de W iths skibe ville følge efter snarest.123 Desværre er det ikke muligt særlig nøje at følge med i skibsudrustningen og dens vanskeligheder. Rosenvinge var nem lig rejst til Vlie sammen med Obdam d. 5. sept., og han har formodentlig derfra sendt kongen detaillerede breve herom. De er desværre ikke bevaret til vore dage. Derimod ulejligede han sig ikke med at orientere sin kol­ lega i Haag, som giver sin utilfredshed luft i udbruddet, at »jeg af ham imidlertid slet ingen advis (op lysn ing ), hvor­ ledes det dermed beskaffen er, bekommet har«. Dog vid