S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 4 9 snart han havde modtaget en skrivelse fra Karl Gustav om grundene til overfaldet, indgav han en memorial til Generalstaterne derom sammen med det kongelige brev. Samtidig indgav han et andet brev fra Karl Gustav til Ge­ neralstaterne, hvori han angreb, som Charisius skrev, Beu- ningens »onde affection (ind stilling )«, og i øvrigt hævdede, at aktionen »sker mere til Hans May.s egen forsikring end [til] denne stats prejuditz (skade) anset er«.116 Til Cha­ risius’ ærgrelse bevilgede Generalstaterne Appelbom en konference, trods al den uvilje, der ellers vistes over for Sverige. Det trøstede ham dog ikke så lidt, at flere af de mest indflydelsesrige herrer lod ham forstå, at ingen nok så gode tilbud fra Sverige kunne få dem til at indstille hjælpen til Danmark. End ikke fransk-engelsk støtte til Sverige skulle rokke dem, idet de »ham (Karl Gustav) efter det exempel med Polen og Danmark såvel som efter hans humeur (livsindstilling) ikke tro kunne«. Først når København var sikret, og Karl Gustav havde rømmet de okkuperede lande, ville man optage forhandling med ham. Men de høje herrer anbefalede Danmark at takke Eng- land-Frankrig for deres mægling ved Roskildefreden, og demonstrere i London og Paris, hvorledes Sverige nu havde sønderslået deres værk.117 D. 7. sept. ankom en expresgalliot fra Danmark med Frederik IIFs brev til Generalstaterne, dateret d. 23. aug. Han udbad sig heri hurtig hjælp ikke blot til København og Kronborg, men også til Norge og Gliickstadt.118 Det blev næste dag overgivet til adressaten med en memorial fra Charisius, hvori han krævede øjeblikkelig afsendelse af den forhåndenværende hjælp. Han gentog dette krav d. 10. sept.119 Charisius forklarede sig hollændernes tøven med frygt for den svenske flåde, som efter de sidste op­ lysninger var steget til 30 orlogsskibe. Under disse om­ stændigheder mente hollænderne ikke at turde undvære de skibe, der var havarerede under stormen. Og det skønt