S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 4 8 Finn Askgaard forsyninger. Der skulle også i nødvendigt omfang stilles krigsforråd (krudt, kugler og lunter) til disposition for byens forsvarere. Han skulle endelig regelmæssigt skrive rapporter hjem, og helst meddele hemmeligheder i kode­ skrift.109 Et er imidlertid at tage en beslutning om en undsættel- sesekspedition og at bringe det formelle apparat i orden - noget ganske andet er at sætte beslutningen i scene. Det skulle vise sig at volde betydelige vanskeligheder. Ganske vist blev der arbejdet med en »sådan vigeur (kra ft), som hverken i den engelske orlog [1652-54], eller [på] nogen anden tid sket er«,110 og de deputerede ved flåden fik lov at udpresse mandskab.111 Men det viste sig dog umuligt at få flåde og tropper samlet til den 5. sept., som det i den første optim istiske stemning var blevet bestemt. Det kun­ ne måske også siges at være en smule sent, når Piichler først rejste til sam lingspladsen Vlie d. 2. sept. og Obdam d. 5. sept.112 Charisius var dog endnu fuld af håb, idet han d. 3. sept. skrev til rigshofmesteren (J. Gersdorff) : »Jeg kan ikke noksom skrive, med hvad iver denne stat dette værk med Danmark apprehenderer (tager fat på ), uden nogen refleksion på Frankrig og England at gøre. Så at de til ruptur (brydning) med Sverige ganske resolveret (be­ sluttet) er«.113 Imidlertid brød der en voldsom storm løs d. 30. august, og det blev snart kendt, at den havde anrettet stor skade på 5-6 skibe. Ikke uden skadefryd kunne den svenske resi­ dent Appelbom d. 6. sept. skrive hjem fra Haag, at det nok ville sinke af sej lingen et par uger.114 Han var heller ikke sen til at benytte den kærkomne lejlighed til antidansk politisk virksomhed. Selv om Holland satte Østersøhande- len højt, idet man kalkulerede, »at den indbringer en ka­ pital på 80 mill. årligt«, mente Appelbom det dog et forsøg værd at prøve på at få dem fra deres forehavende.115 Så