S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 4 7 gøres i admiralens krigsråd, til landets og flådens bed- ste.107 Nogle uger senere kom der en tilføjelse til Obdams op rindelige instruks. Den var foranlediget af den mellemlig gende udvikling, idet brandenburgske og kejserlige trop per var trængt op i Hertugdømmerne, hvorfra de havde fordrevet svenskerne. D. 9. okt. fik han derfor ordre til at hindre, at svenske tropper på Sjælland sattes over til Jyl land for at gå mod de allierede. Modsat skulle Obdam gøre alt for at iværksætte landgang af allierede tropper, hvor det kunne ønskes, når blot Frederik IIFs billigelse forelå. Han skulle også med flåden støtte evt. allierede belejringer af havnebyer i Østersøen.108 Kommandoen over soldaterne tildeltes den erfarne oberst Piichler, der af Charisius karakteriseredes som en »gammel hel god soldat«. Han fik sin instruks allerede d. 2. sept. 58. Han skulle ifølge den forhandle med Obdam om fordelingen af hans 38 kompagnier på skibene og fløj terne. Soldaternes forhold skulle gøres så tålelige, at deres kampduelighed ikke led skade. Han måtte ikke forsinke ekspeditionen, selv om ikke alle hans kompagnier var samlede til tiden; han skulle i det tilfælde blot sørge for, at de kunne blive eftersendt. D. 4. beordredes han til at søge kontakt med Kronborgs guvernør, når man ankom til Sundet og det ellers lod sig gøre. Med ham skulle han aftale hjælpens størrelse til fæstningen, både i mandskab og materiel, ligesom kommandoforholdene måtte fastlæg ges. Resten af tropperne skulle han føre til København, hvor han skulle stille sig under kongens eller hans sted fortræders kommando. Han skulle selv bevare den umid delbare kommando og opretholde den nødvendige militære disciplin, ligesom han selv skulle lønne og forsyne sine tropper så vidt gørligt. Derfor skulle han også straks ved ankomsten til staden udbede sig en passende bygning, hvori han kunne oprette et magasin for sine medbragte 10 *
Made with FlippingBook