S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

12 Gunnar Olsen For at få klarhed over borgerskabets stilling blev der indkaldt til møde om formiddagen den 9. august på råd- stuen ved slottet. Her mødtes rigsrådet med repræsen­ tanter for adelen, borgerne, præstestanden og universite­ tet. Af borgerskabet var såvel magistraten som en stor del af de menige borgere mødt. Stænderne forhandlede først indbyrdes. Hans Nansen, den ældste borgmester, spurgte borgerne, hvilket svar man skulle give kongen, og der be­ rettes, at den første, som tog ordet, var en garver, der sagde, at det skulle være spot og skam, om man overgav sig og forlod kongen og staden for svensk trusel, uden en­ gang at have set fjenden under øjne; havde man først for­ søgt en hård pust, og var man blevet nødt til at give sig, var man undskyldt. Hans tale fandt bifald, borgerne råbte i munden på hverandre, at de ville stå det længste, de kunne; når de ikke kunne længere, var det tids nok at bede om nåde. Kort efter kom kongen og rigsrådet ind til borgerne, og rigshovmesteren holdt en tale for dem; sagerne var nu kommet så langt, at de måtte forsvare sig som mænd, og det gjaldt om at vise enighed. Hans Nansen svarede på borgernes vegne: »Endog det var kommet borgerskabet til ørene, at dem skulle være tillagt at tilforn i forrige vinter, da fjenden kom ind i Sjælland, og vi havde sådan et her­ ligt tal folk, der lystede og begærede inderligt, de måtte gå på fjenden, da skulle de være nødt til at gøre fred og give landene bort, fordi borgerskabet skulle ikke være at lide på, om der skete noget nederlag på vore folk. Men nu ville han forsikre Hans Majestæt om borgerskabets troskab, at de skulle stå og gå, vove gods og liv for Hans Majestæt, at hver skulle se, hvad hjerte den borgerlige stand i Kø­ benhavn havde til deres konge«. Han spurgte derefter bor­ gerne, om de ville holde det, han lovede på deres vegne, og de råbte alle ja, ja.