S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Ø stersøpolitiken og Hollands hjælp til København

J 3 9

gørende imod. D. 5. ju li indløb der melding fra Frankfurt om, at Sverige havde lidt et stort diplomatisk nederlag i Tyskland.75 Den tyske kejsers valgkapitulation (hånd­ fæstning) var blevet vedtaget i en stærkt antisvensk form. Kejseren kunne efter den godt understøtte Polen imod Sverige; men Frankrig-England måtte ikke støtte Sverige udenfor Tyskland (f.eks. i Polen), hvis kejseren ville undlade at støtte Spanien i Flandern (imod Frankrig- England ).76 Herefter turde Sverige ikke begynde en ny, uendelig krig i Preussen, hvorefter det ikke havde andet valg end at gå til angreb på Danmark for derved at ramme Holland gennem en Sundspærring.77 Og det skulle ske nu. Hæren var trukket sammen i Hol­ sten; men den kunne ikke proviantere dér meget længere. Den måtte også beskæftiges for ikke at falde fra hinan­ den. Proviant, beskæftigelse og Sundspærring kunne op­ nås ved et angreb på Danmark. En sejr ville tilmed øge Karl Gustavs magtmidler og give ham fortræffelige ud­ gangspositioner for videre kontinentale foretagender.78 Han ville endog vinde tid til et diplomatisk forarbejde. D. 7. ju li vedtog et rigsrådsmøde krigen mod Danmark, og d. 15. udstedtes ordrer om de militære forberedelser.79 Karl Gustav havde besluttet sig til at spille med livet som indsats. Danmarks tilintetgørelse var blevet hans mål. II Det havde længe været en kendt sag, at Karl Gustav samlede tropper og skibe i Kiel for at indskibe sig til en ekspedition. Ingen vidste imidlertid noget nærmere om, hvorhen den skulle gå. Der gisnedes om Pommern og Preussen, hvorimod ingen nævnte Danmark.80 I Køben­ havn havde man næppe heller tænkt sig en ekspedition mod Sjælland, selv om man længe havde været urolig over udviklingen. General Axel Urup og Reedtz talte allerede