S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 3 8 Finn Askgaard Sverige. Alt afhang faktisk i dette øjeblik af Danmarks holdning til denne spærring. Den svenske konge gjorde et sidste tilbud til Danmark med sin ordre af 28. juni. To vedlagte bilag, som desværre er ukendte, skulle tydeliggøre, »hwad consilium Holland w ill fatta widh Närwarande tijdz conjunctur, nembligen at secundera Dantzig, Brandenburg och andre Ware fien- der tili Siöss, och dhet i östersiön , så at Wij icke annars kunne judicera, än att the komma åter med en flotta ther in beggie Chronorne till stoort præjuditz (skade), och Wij på sådant fall intentioneradhe ähre, att maintenera (hævde) Wår rätt medh all macht emoth wåld, hw ilket och Dannemark så ratione hujus tractatus, som proprij sui interesse forobligeras (såvel af denne traktats mening, som af egeninteresse forpligtes til)« .72 Karl Gustav ville gå så vidt som til at nøjes med et mundtligt løfte fra dansk side om blot 8 orlogsskibe, medens han selv ville mønstre 40 skibe til Sundets forsvar. Men han føjede truende til, at, »om Dannemark icke w ill sigh härutinnan positivé el­ ler specificé förklara, så står an med subscriptionen (un ­ derskrivelsen), ty Jagh utaf en sådan tractat ingen säker- heet haffwer, när dhe difficultera (gør vanskeligheder med) att effectuera (sætte i kraft)«.73 Tiden løb imidlertid fra denne ordre, da de svenske ge­ sandter først ville forelægge Sundspørgsmålet, når alle andre stridsspørgsmål var klarede.74 Danskerne udsatte samtidig forhandlingen med svenskerne, idet de d. 30. juni sendte kongens fortrolige, adelsmanden Ove Juel til Karl Gustav for at diskutere vigtige spørgsmål med ham, dog ikke Sundspærringen. Denne udsættelse gav imidlertid svenskerne et indtryk af almindelig, dansk uvillighed, der givetvis har været til stede, og som utvivlsom t har øget Karl Gustavs irritation. Det væsentligste i den daværende situation var dog, at den europæiske udvikling samtidig gik Karl Gustav af