S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 4 0 Finn Askgaard i jun i om muligheden af, at Danmark »kunne med eet slag blive overfaldet og ruineret«.81 Og Ove Juel hævder selv, at han advarede Frederik III mod et forestående svensk overfald, endda flere gange, efter at han midt i juli var hjemkommet fra sin diplomatiske sendelse til Karl Gu­ stav. Men den præcise form, han i sine erindringer giver advarslen, er dog nok præget af at være nedskrevet efter begivenhederne.82 At man trods alt længe ikke rigtig har troet på et angreb, turde bl.a. utvetydigt fremgå af, at der ingen militære forberedelser iværksattes på Sjælland og i København. Først i 11. time tænkte man derpå, måske in­ spireret af et brev fra Terlon til Gersdorff,83 idet Frederik III d. 2. aug. spurgte Rigsrådet, hvorledes man hurtigt kunne befæste København. Han nåede ikke at få svar her­ på, men Gersdorff udtalte d. 5. aug., at uden hjælp »kan vi ikke holde det ud«, hvorfor han fandt det rådeligt at tale med Beuningen om hurtig hollandsk hjælp, »om vi blev angrebet«. Den antihollandske rigsråd, Christen Skeel var som altid m istænksom og bemærkede, at »vi skulle være [lige-] så faren med dem (hollænderne), som med de svenske«.84 Som altid lammedes Rigsrådet af uenighed, således at begivenhederne løb fra det. På dette tidspunkt var aktionen allerede i gang. Den endelige beslutning var blevet taget d. 15. ju li i Oldesloe, og forberedelserne til den skæbnesvangre ekspedition sat­ tes straks i værk. Skibe og tropper samledes i Kiel, og snart var alt rede. D. 4. aug. indskibede godt 6.000 md. sig i Kiel og satte kurs østud. Til Terlons forbavselse æn­ drede sejladsen retning, da man nåede på højde med Langeland, og flåden drejede nordpå. D. 7. aug. gik man uden modstand i land i Korsør. 4.600 mand fodfolk, ca. 1.600 ryttere og lidt artilleri begyndte marchen mod Kø­ benhavn.85 Terningerne var kastede. Allerede d. 8. aug. var man i København blevet under­ rettet om den forfærdelige nyhed; det bekræftede de onde