S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København J 3 7 ninger, så han sig nødsaget til at vende sin vrede mod Danmark. Hidtil havde Karl Gustavs trusler blot bestået i den svenske hærs forbliven i Danmark. Nu derimod hed det bl.a., at »Jagh måste intet låta Dannemark så oneffst (ustraffet) theras Malice skillia, och år mig Dannemark så kårt som Pryssen, allenast at Jag må få Råderum at hanthera och göra slut upå enthera sijdan«. Han uddybede tanken med ordene: »Och år Oss tå så gott, att Wij hafwa hår wåre wapn«.69 Han maner kraftigt sine forhandlere til standhaftighed overfor de danske forhandlingsman­ øvrer, og han fortsætter: »Mig år thet indifferent (lige­ gyldigt) om the w illia sluta eller icke effter then ordre eder giffwen ähr, ty Jagh måste weeta et cathegorisk swar, at taga mine mesures (forholdsregler) ther efter, och thet uthi tijdh, hälst ähr mig then puncten om en fientlig örlogsflottes passage igenom Sundet alt för con- siderable (betydningsfuldt), emedan och Beuningens egne rapporter funderar sigh upå the förtröstningar, han haff- wer uthaff dee Danske ministrer, att dem (hollænderne) ingen præjudice (skade) härigenom skall kunna tillstöta, vth i theres desseiner (planer)«.70 I de to rigsrådsmøder d. 20. og 24. juni drøftede sven­ skerne ganske åbenlyst et overfald på Danmark, og flere af de førende deltagere, såsom rigsadmiralen Karl Gustav Wrangel og rigsråden, Gustav Banér, gik kraftig ind for den sidste mulighed i Karl Gustavs spørgsmål, om man skulle »slippe de små sager, som nu disputeres i Danmark, eller søge med magt at ob tinere(få)sin ret«.71 Den militære situation krævede efterhånden en svensk aktion, men Karl Gustav havde kun to aktionsmuligheder: Preussen eller Danmark. Et sandsynligvis langvarigt felttog i Preussen forudsatte, at Holland hindredes i at gribe ind til hans fjenders fordel. Dette kunne alene ske ved en sundspær­ ring, da England stadig vægrede sig ved åbenlyst at støtte