S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 11 formaner at fatte mod og mandshjerte, som vi dem tiltror, og os som deres rette herre og konge udi den yderste nød indtil den sidste hiodsdråbe mandhafteligen, som oprig­ tige og tro undersåtter egner og bør, af al magt og formue bistår«. Et var imidlertid at udstede ordrer, et andet var at få dem udført effektivt. Man havde triste erfaringer i denne henseende. I februar, da Karl Gustav sidste gang stod på Sjælland, havde det heller ikke manglet på ordrer og for­ anstaltninger, men alle gode hensigter var smuldret håb­ løst hen; uenighed, mistro og vankelmod havde hindret enhver handling, så underkastelsen var blevet eneste ud­ vej. Uoverensstemmelserne mellem stænderne var på ingen måde ophævede; borgerne følte sig stadig tilsidesatte af adelen. Kunne uenigheden ophæves af den overhængende fare? Var man i stand til at glemme gammelt nag og gå ind alle som en for en fælles sag? Kunne det ikke ske, var der ikke stort håb om at modstå den beslutsomme Karl Gustavs angreb. Det var Københavns borgere, der havde afgørelsen i de­ res hænder. Gik de fuldt og helt ind for kampen, var der chancer for, at den kunne kæmpes med held; lagde de hænderne i skødet, kunne der ikke udrettes meget med de fåtallige regulære tropper, som fandtes inden for voldene. Som allerede antydet fandtes der en gruppe københavn­ ske borgere, som nødvendigvis måtte gå ind for den hårde kamp. Det var statens kreditorer. De københavnske stor­ købmænd og statsleverandører havde i sommeren 1658 et tilgodehavende hos staten på henimod 1 million rigsdaler.3 D isse fordringer kunne ikke forventes godkendt af en sej­ rende Karl Gustav, og denne stærkt indflydelsesrige kreds måtte derfor foretrække kampen og virke først og frem­ mest ved at skaffe penge og kreditter. Men kunne de få det brede borgerskab med?