S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 3 6 Finn Askgaard skrev hjem den 24. april, at de polske, kejserlige og hol­ landske statsrepræsentanter nok søgte at bruge Danmark til egne formål, »mån att iegh skulle kunne underdanigst forsikra E.K.M. (Eders kgl. Majst.) dådh deres rådh och anslagh hår emoot tages, dådh kan iagh mådh ingen sa- ningh seia«. At danskerne ikke er svenskerne venligt stemt, siger Bielke, er let nok at forstå. »Mån någet emoot oss nu at kunæ tentera (forsøge), derom tykes migh dådh dee alle desperera, och måsteparten sokia att bliffva uthi ro. .«. Selv danskerhaderen Coyet, der også var svensk for­ handler i København, skrev den 8. maj til Karl Gustav: »Medhel hafwa dee icke att uthruste någon flotta i åhr, ey hafwa dee folck nogh, sine ågne fåstninger att be- såttia«.65 Trods Danmarks afmagt mødte den forandrede svenske politik naturligvis den mest hårdnakkede modstand. Re­ sultatet var derefter, idet den svenske hær forblev i lan­ det. Med hensyn til Sundspærringen kom man ikke et hanefjed videre i løbet af den næste måned. Danmark gav efter på en række punkter, men på dette ene stod man fast. Danskerne indvendte bl.a., at det jo »kan hånda, att K.M:tt. j Swerige kunde på Ostersion någon orått tillfoga, skulle wij då wara forobligerade (forpligtede) att hindra dett ingen finge komma dårin, sigh att håmpna«.66 Coyet gav sin konge et råd efter hans smag, idet han udtalte: »Om jagh får rådha, aldrigh skole dee slippa migh, forån dee denne puncten admittera«, og det kunne gennemføres, »om man fast dåruppå ståår«.67 Karl Gustav sendte d. 15. juni sine ambassadører en be­ mærkelsesværdig ordre, idet det her er første gang, han truer Danmark med en militær aktion. Han var netop nu under voldsomt pres af forholdene i Tyskland, hvor Bran- denburg og kejseren havde ratificeret deres alliance d. 28. maj, og hvor kurfyrsterne stod sammen til værn om den tyske fred.68 Da Holland tillige fortsatte sine flåderust