S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 3 3 han til den danske regering en memorial, hvori han m in­ dede om, at Danmark iflg. traktaten af 1656 var bundet til at holde ham orienteret om sin forhandling med Sve­ rige. Desuden sagde han lige ud, at Holland kunne kræve, at aftalerne ikke blev til skade for de bestående dansk­ hollandske traktater, og dette gjaldt også de to omtalte artikler i Roskildefreden.56 Faren for, at Danmark skulle slutte sig til Sverige, viste sig dog hurtigt at være minimal. Der fremkom nemlig slet ingen tegn fra svensk side på, at Danmark kunne opnå for­ dele ved et samarbejde med Sverige. Tværtimod ødelagde Sverige netop nu enhver chance for at opnå et dansk ven­ skab, idet det gik helt ind for den gottorpske hertugs ublu krav. Allerede d. 7. april havde svenskerne måttet rykke ud med, at den svenske hær ikke ville rømme Danmark, før­ end Karl Gustavs svigerfar hertugen havde fået opfyldt sine krav.57 Da disse krav så yderligere blev øgede, ind­ trådte der en krise. Det faldt i den franske gesandt Hugo de Terlons lod at overbringe Frederik III denne uvelkomne nyhed d. 11. april; og han kunne dagen efter fortælle, at kongen var blevet »fuldkommen desperat, ville lade lykken råde; man måtte tage alt. Sverige havde opnået en så for­ delagtig fred, ville det nu for Hans fyrst. Durchl.s sagers skyld stadig fare så hårdt frem, så værsågod«.58 I denne stemning kunne der naturligvis ikke skabes en nordisk alliance. Da der den samme dag (d. 12.) afholdtes et svensk-dansk møde om sagen, viste det sig da også, at danskerne nu var ivrigst efter at sikre sig mod, at sven­ skerne i ly af Roskildefredens artikel 3 skulle kunne skride til nye overgreb mod Østersøhavnene. Handel og skibsfart skulle iflg. deres indlæg forblive »upertuberit (uforstyrret) og ugraverit (ubesværet)«, der måtte ikke optages told i søen, og der måtte intet foretages, som kunne krænke »nogen på sin hoyhed eller maris dominio,