S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 3 2 Finn Askgaard Der var to artikler i Roskildefreden, som i særlig grad havde Hollands interesse. Det var artikel 2 og 3. Den før­ ste fastslog, at de to parter skulle bidrage til »en stadigh, evigvarande och oigenkallelig fridh« på den måde, at »på begge sijdor renuncieras (opgives) och nphåfvas alle de alliancer och forbundh medh andre, . . . . ehvem the vara kunne, ingångne och oppråttade enthera (en af) parten till pråjuditz (skade) och forfång (fortræd)«. Artikel 3 bandt parterne til »att icke tillstådia någon fråmmande, fijendtlig orlogsflotta, ehvo den och vara kan, att passera och lopa genom Sundet eller Beldt in uthi ostersidn , uthan dedh sokia, hvar å sin sijda, effter all mdyeligheet at for- hindra och afvåria«.53 Beuningen var blevet meget angst, da disse fredsbestem­ melser blev ham bekendt. Han indså øjeblikkelig den svækkelse af hollandsk indflydelse i Østersøområdet, som de ville betyde, især hvis art. 3 blev ført ud i livet efter svenskernes opfattelse. Ifølge den skulle alle andre flåder end dansk-svenske udelukkes fra Østersøen. Allerede un­ der forhandlingerne i Roskilde havde han søgt med en note at hindre artiklernes optagelse i traktaten,54 - men for­ gæves. I tiden efter fredsslutningen virkede Beuningen på for­ skellig måde for at reducere de omtalte artiklers betydning. Situationen var den, at der efter fredsslutningen førtes forskellige dansk-svenske forhandlinger, først og frem­ mest om en nordisk alliance. En sådan alliance kunne kun være rettet mod Hollands indflydelse i Østersøen. Ifølge Karl Gustavs instruks til de svenske forhandlere var den da også rettet mod alle, som kunne tænkes den »ingångne fredhen, och det tillfollia alle andre Alliancers renuncie- rande skuldh, anfåchta och troublera (forstyrre) w ille«.55 Beuningen greb derfor resolut ind, og det endnu inden for­ handlingen rigtigt var kommet i gang. D. 6. april indgav