S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 3 4 Finn Askgaard ret og frijhed«. Danskerne ville kun yde en hjælp på 10 orlogsskibe å 24 kanoner (mod det svenske forslag på 20 sk ibe), og denne hjælp skulle kun ydes, hvis krigen, der begrundede den, ikke var »imod den andens sentiment, eller och formedelst rettis [o: rettens] forbunds och ald billigheds handgrebelig och udisputerlig offuertrædelser blef foraarsagit«. Dette danske forbehold motiveredes med, at »dette forbund icke till nogens schade eller præju­ dice oprettet er«.59 Det er klart, at det var en støtte for Danmark at vide, at Holland sympatiserede med det i denne sag. Det var en yderligere hjælp, at Sverige aldrig direkte turde sige, at det var Holland, der skulle rammes. Det turde end ikke på noget tidspunkt klart forlange, at de dansk-hollandske traktater skulle erklæres for opløste og bortfaldne. Men grunden til Danmarks holdning må dog først og sidst sø­ ges i dets egen velforståede interesse. Danmark havde in ­ gen anledning til at danne rygskjold for et Sverige, der fortsatte ad erobringens vej og dermed til sidst ville true Danmarks existens. Håbet om militær støtte fra Holland syntes derimod ringe, idet Charisius stadig skrev om dets ringe søudrustning og u lyst til krigeriske forviklinger i Norden. D. 23. april skrev han endog, at Holland næppe i øjeblikket var i stand til at hindre eventuelle svenske planer mod Danzig.60 At forny krigen var der da heller ingen danske, der tænkte på.61 Da Karl Gustav den 20. april modtog sine forhandleres rapport om mødet med danskerne (den 12. april), var han indviklet i en udenrigspolitisk generaldebat med sine rigs­ råder. Efter de da foreliggende oplysninger var en krig mod kejseren i Tyskland uønsket, da Frankrig ikke ville støtte den.62 Der var håb om at manøvrere kejseren til for­ lig med fransk diplomatisk hjælp, men det ville tage tid. Uden et sådant forlig ville Karl Gustav nødigt begynde et felttog i Preussen.63

Made with