S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 2 9 ikke stå uvirksom i ret lang tid; dertil var den alt for kost­ bar. Allerede d. 15. april sagde Frederik III til Rigsrådet, at troppernes indkvartering for landene var en byrde »som de umuligt længe kunne udstå«.38 Rigsrådet forstod da også, at Sverige stod stejlt, og at vi måtte »befri os fra den frygt og fare, vi formedelst de­ res naboskab i stift Bremen, Pommern og Preussen er undergiven«. Det anbefalede derfor kongen d. 22. april 1657 »at bruge de midler, som Gud og naturen har givet Eders kongelige Majestæt i hænderne«. Målet for krigs- politiken skulle være at »søge satisfaktion (erstatning) for, hvad imod pagterne ubilligt er handlet, og ved trak­ tater (forhandlinger) ikke kan erholdes (opnås), styre ulovlig gevalt, maintenere (opretholde) kronens højhed og regaler og bringe sine lande og undersåtter i rolig og sikker stand«.39 Hermed var krigen vedtaget. Den blev dog først erklæret 1. juni 1657. Der er ingen grund til at skjule, at den dy­ namik, der fremtvang den danske krigserklæring, var sat i gang af hollændernes hensynsløse optræden i Elbing. Det var derfor en af historiens uretfærdigheder, at udviklin­ gen tvang Danmark ind i krigen på en sådan måde, at Holland ikke blev nødt til at gøre det følgeskab. Der er næppe tvivl om, at man i Danmark trods alt havde håbet på støtte fra Holland. Ikke mindst efter at Holland var gået med til den styrkelse af forsvarstraktaten d. 17. jun i 1657, hvorved kontingentet som nævnt øgedes fra 4.000 til 6.000 mand.40 Dette håb fremgår bl.a. af det brev, Frederik III sendte Generalstaterne straks efter krigsud­ bruddet. Han udviklede heri den tanke, at det ret beset var Danzig-politiken fra forrige år, man fortsatte. Dan­ mark havde dengang kæmpet for handelens sikkerhed og Danzigs redning. Kun derved kunne man hindre, at Sve­ rige tilegnede sig »absolutum dominium maris Balthici« 9