S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 3 0 Finn Askgaard (absolut Østersøherredømme). Danmarks flådesamarbej­ de med Holland havde imidlertid ophidset Sverige så me­ get, at »vi må befrygte et overraskende angreb« (å la Tor­ stensons angreb 1643). Det er grunden til, at vi har er­ klæret krigen, hvis mål er vore landes sikkerhed, hande­ lens frihed og Danzigs redning; altså mål, som også Hol­ land tilstræber. Krigen skal fremtvinge »genskabelsen af en sikker og bestandig, almindelig fred«. Derfor er det vort håb, at Holland vil yde os hjælp efter forrige års trak­ tat, sluttede kongen sit brev.41 Det officielle Holland forholdt sig imidlertid foreløbig passivt overfor krigen, og Generalstaterne pålagde blot de hollandske gesandter i Danmark at forsøge en mægling i den dansk-svenske konflikt.42 Grunden til Hollands til­ bageholdenhed må særlig søges i dets angst for nye sam­ menstød med England.43 Det viste sig dog snart, at Karl Gustav ikke ville antage hollandsk mægling, førend Holland havde ratificeret El- bingtraktaten uden de fortolkninger (»elucidationer«), som Generalstaterne forlangte anerkendt først.44 Dermed var mæglingsmulighederne bortfaldet. Imidlertid var en dansk udsending, Henrik Villumsen Rosenvinge, ankom­ met til Holland, hvor han blev godt modtaget. Trods Hol­ lands officielle neutralitet var stemningen i landet nemlig afgjort på dansk side. Det viste sig bl.a. derved, at provin­ sen Holland tilbød Danmark et lån på 600.000 gylden mod pant i Norges- og Sund-tolden.45 Som Charisius skrev, så kom Karl Gustavs stejle holdning overfor hollandsk mæg­ ling »ikke ilde tilpas ved denne konjunktur for Hans kon­ gelige Majestæts interesser«.46 Katastrofen ved Frederiksodde d. 24. okt. 1657 kom til at spille en rolle for Hollands holdning til Danmark. Den hollandske gesandt Conrad van Beuningen redegjorde for denne ulykkelige begivenhed i følgende ord: »Tabet af Frederiksodde er et hårdt slag for denne krone (o: Dan