S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 2 8 Finn Askgaard Danmark. Kom det nem lig til forlig, kunne Karl Gustav tænkes at ville rette sin frigjorte hær mod Danmark - det kunne endog tænkes, at han netop ville gå på akkord med Polen, fordi Danmark lå forsvarsløst hen.34 Rigsrådet svarede kongen d. 30. dec. 1656, at det helst så en »fast og bestandig alliance og forbund« med Hol­ land, som det ikke tvivlede på, at Haag ville gå ind på. Ikke des mindre forkastedes tanken af Generalstaterne d. 30. jan. 1657. Forhandling med den tyske kejser anbefale­ des, og Polen-Rusland skulle opmuntres med, at Danmark var i færd med »en anseelig magt på fode at bringe«. Om hvervningen sagdes det, at det var »højst fornødent straks at ske begyndelse«. Penge ville senere blive bevilget på et stændermøde, hvorpå rigsråderne lovede at gå i spidsen med hensyn til personlige ofre. Det nationale mandskab måtte hurtigst bringes »i bedste skik«. Den fremtidige politik måtte tilpasses efter forholdene.35 Forholdene bar således mod krig trods Hollands tilbage­ holdenhed. Det spinkle håb, som Rigsrådet havde næret om, at Sverige ville bøje sig for dansk oprustning, var fak­ tisk bristet, før det var tænkt. D. 22. dec. 1656 skrev nem­ lig Karl Gustav følgende ord til Dureel i København: »At Danmark gør sig mange forfængelige håb om Bremen, det skal med Guds hjælp ingen fare frembyde; og jeg skal, næst Gud, give Danmark nok at gøre, hvis det kommer til brud«.36 Stændermødet i Odense i ugen fra d. 23. febr. blev en stor succes. Der gaves fuldkommen tilslutn ing til oprust­ ningen, og de nødvendige bevillinger blev givet. Som Gers- dorff skrev til de hollandske gesandter: »Stændernes for­ samling i Odense er endt til stor tilfredshed for Hans Majestæt med alle tilstedeværendes eenstemmige iver at lade liv og gods for kongens og fædrelandets tjeneste«.37 Dermed var krigen i virkeligheden besluttet. Den store hær, som nu hurtigt blev bragt på benene, kunne nemlig