S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 2 7 hov for sikkerhed var dog lige stort, og overfor et mægtigt og krigsvant Sverige følte man, at den hollandsk-danske forsvarstraktat ikke slog til. Rigsrådet anbefalede derfor regeringen at arbejde for en hollandsk garantitraktat for Danmark, d.v.s. en forsvarstraktat med ubegrænset hjælp til den angrebne; med andre ord en slags fortsættelse af Danzigtraktaten, men uden dennes politiske begræns­ n ing.29 Regeringen syntes stemt for tanken, og da der ind­ løb den fortrøstningsfulde meddelelse fra Holland, at Ge­ neralstaterne d. 18. okt. havde udsat ratifikationen af El- bingtraktaten,30 anså man klimaet for godt. D. 23. nov. mødte rigshofmesteren Gersdorff, kansleren Thomesen Sehested og rentemesteren Reedtz op i de hollandske am­ bassadørers logi, og her foreslog de en »ligue guarantie« af så omfattende karakter, at de to parter næsten kunne betragtes »som een stat«. En så overraskende plan havde hollænderne slet ikke ordre til at diskutere, og de udtalte i skånsomme vendinger, at det nok var mere realistisk at forhandle om en begrænset udvidelse af hjælpen, som den var fastsat i 1649-forbundet.31 Først efter endnu et halvt års forhandling nåede man frem til en udvidelse af den gensidige hjælp fra 4.000 til 6.000 mand.32 Alle forsøg på at bevæge Holland til videregående foranstaltninger havde været forgæves. Den direkte følge af Hollands tilbageholdenhed i vin­ teren 1656/57 blev, at Danmark begyndte en oprustning og så sig om efter andre mulige venner. For, som Frede­ rik III skrev til Charisius i Haag, der måtte skabes en så­ dan sikkerhed, »at man ikke . . . . skulle stedse være an­ dres discretion (forgodtbefindende) undergiven«.33 Derfor forlangte kongen også af Rigsrådet d. 22. dec., at det al­ vorligt skulle betænke, om Danmark ikke »for mange år­ sagers skyld« burde opruste til det kommende forår. En vigtig årsag var de indledte svensk-polske fredsforhand­ linger, der kunne udvikle sig til noget højst farligt for