S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

10 Gunnar Olsen nok er det, allerede samme dag forfattede han et opråb til sine medborgere om, at de skulle forsvare sig. De måtte i den tilstundende fare vise, at de var danske inænd og ikke vanslægtede. Frygten for at nedknuges under åget måtte få dem til at forsvare sig og overflytte den ære, de havde fået fra forfædrene, på deres børn og efterkommere. Men, og nu kommer den nøgterne forretningsmand frem, - krigen krævede ikke alene mod, den krævede også penge. Der måtte kunne hverves soldater. Han ville selv betale 50 soldaters hvervning og underhold, og han opfordrede sine landsmænd til at gøre det samme. Samme dag traf man også de første militære foranstalt­ ninger. Disse måtte have et dobbelt sigte; man måtte være i stand til at afslå en øjeblikkelig storm og tillige forbe­ rede sig på at kunne udholde en lang belejring. Der blev givet ordre til at hugge palisader og spanske ryttere, at lave batterier og træværker, og der skulle af hensyn til eventuelle spioner udarbejdes en fortegnelse over alle fremmede, der opholdt sig i byen.2 Næste dag, den 9. august, blev forsvarsbestræbelserne stærkt udvidet. Der blev givet befaling til at udarbejde ruller over alle købmandssvende og håndværkssvende, for at komme til klarhed over, hvor mange af dem der kunne gå til voldene. Ligeså fik studenterne opfordring til at melde sig til forsvaret. Borgerne fik befaling til at holde et stort kar fyldt med vand i beredskab mod brande, til samme formål skulle de hver især skaffe sig en rå okse­ hud, og endelig skulle hver mand samle 100 kampesten »til at slå i hovedet på svenskerne, hvis de stormede«. Der skulle skaffes tømmer til fæstningsværkerne, hvor det var at få. Gøngerne på Frederiksborg Slot blev kaldt til Kø­ benhavn, og det blev påbudt, at husene i forstæderne skulle nedbrydes eller afbrændes - en ordre, man dog tø­ vede til sidste øjeblik med at udføre. Endelig blev det på­ budt præsterne, »at de af prædikestolene deres tilhørere