S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 2 6 Finn Askgaard sin blokade. Og de to parter garanterede hinanden mod følgerne af denne traktat.25 Handling fulgte på ordene. D. 27. aug. sejlede 10 danske orlogsskibe sydpå for at for­ ene sig med den hollandske flåde, der allerede havde lagt sig foran Danzig. Dermed var der dog ikke udbrudt krig. I de dage kunne man udmærket støtte den ene krigsførende part med skibe og mandskab, uden af den grund at komme i krig med den anden part. Desuden ønskede Karl Gustav ganske simpelt ikke krig med Holland, så vanskelig som situationen nu lå for ham. En ordre til hans rigskansler Erik Oxen- stierna, der forestod de forhandlinger, der førtes med Hol­ land, indeholdt de meget betydningsfulde ord, at han på enhver måde skulle søge »at vinde dem (hollænderne), på det vi må have Østersøen sikker«.26 Da heller ikke Holland var indstillet på krig, fandt de to parter forholdsvis let hinanden, og resultatet blev den omstridte Elbingtraktat af 1. sept. 1656. Heri lovede Karl Gustav at ophøre med sine fjendtligheder mod Danzig, mod at staden ikke be­ krigede ham. Begge parter lovede at beskytte handelens fri­ hed i Østersøen, således at f.eks. den svenske Danzigertold ville falde bort. Holland blev en mest-begunstiget nation indenfor svensk toldområde. Til gengæld anerkendte Hol­ land de gamle forsvarsforbund med Sverige af 1640 og 1645.27 Og til yderligere svækkelse for Danmark sejlede den hollandske flåde hjem , skønt Frederik III havde været ivrig for, at i hvert fald en del af skibene overvintrede i danske havne.28 Med den kommende vinter gik Danmark således ind i en kritisk periode, idet det havde pådraget sig Sveriges vrede samtidig med, at Hollands iver for samarbejde med det var kølnet. Det var ikke lykkedes at skubbe Holland frem til aktiv indgriben i Østersøkonflikten, selv om Danmark havde demonstreret sin lyst til medvirken. Danmarks be