S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 2 5 Danmark, hvor længe det [end] varer, hvilken mening det er umuligt at betage dem«.20 Ved nytårstid begyndte situationen at se lysere ud. Hol land rørte endelig på sig, og vedtog at sende en ambassade til København, med tilbud om samarbejde. Den ankom til den danske hovedstad d. 4. febr. 1656,21 hvor den naturlig vis modtoges med glæde. Samtidig begyndte det at gå Karl Gustav dårligt i Polen, hvor en stor folkelig opstand skabte ham store vanskeligheder. Da der løb et rygte i Kø benhavn om, at Karl Gustav var blevet omringet, »så det ud, som Danmark ville røre på sig og havde alt ondt i sinde«, rapporterede Dureel d. 12. april 1656.22 Da Karl Gustav yderligere påny indledede en blokade af Danzig, hvad der var lige forhadt i Danmark og Holland, så drev man kraftigt på med den hollandske forhandling. Og Fre derik III beordrede den danske resident Charisius i Haag at afpresse Nederlandenes styrer Jan de W itt en »vigoureuse resolution« (mandig beslutn ing). Han skulle påpege for ham den dansk-hollandske fællesinteresse i, »at enhver må beholde sit, og at den ene ikke må gøre sig til mester og herre over alle, og at Danzig bliver udi den stand, som det altid har været. At vi også varlig i denne tid hermed om gås, gøres ikke heller fornøden at forklare. Staterne (Hol land) kan gøre meget uden at sætte deres land udi fare, som vi ikke kan«.23 Kort sagt, ville Holland yde noget, var Danmark parat til medvirken. Det så nu også ud til, at Holland ville handle. D. 29. maj 1656 dukkede en stor hollandsk flåde på 25 orlogsskibe op ved Kronborg; den havde flere af de kendteste admiraler ombord, således både Reuter og Tromp. Ikke underligt, at »Danmark begynder nu at sætte ørerne op«, som Dureel udtrykte sig.24 Trods visse betænkeligheder fra Rigs rådets side blev der endelig sluttet en dansk-hollandsk traktat d. 16. aug. 1656. Dens formål var at støtte staden Danzig, hvis handel og selvstændighed Sverige truede med
Made with FlippingBook