S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

124 Finn Askgaard D. 12. jun i 1655 afleverede den svenske resident Magnus Dureel i København en note til Frederik III. Den forkla­ rede grundene til Sveriges krig mod Polen og hævdede blandt andet, at Sverige ønskede at hindre et polsk­ hollandsk flådesamarbejde i Østersøen. Da dette var imod Danmarks interesse, håbede den svenske konge, at Dan­ mark ville hindre en påtænkt hollandsk konvoj flådes ind­ sejling i Østersøen.14 Frederik III var imødekommende overfor svenskerne, skønt meningen fra svensk side var tydelig nok. Man ønskede at afholde Danmark fra et sam­ arbejde med Holland. Frederik IIFs reaktion er let for­ ståelig. Han var naturligvis vel vidende om Hollands tø­ vende alliancepolitik over for Polen og Brandenburg, og han måtte mene, at den skulle prøves først.15 Danmark var dog langtfra roligt ved situationen. Og værre blev det naturligvis med Sveriges store fremgang i Polen. Således skrev Rigsrådet d. 25. aug. 1655 til Frederik III, at man kunne frygte, at svenskernes fremgang »skulle give dem anledning os at overfalde«.16 Endnu værre blev det, da den svenske flåde lagde sig foran den store vest­ preussiske havnestad Danzig og tog told af alle passerende handelsskibe. Ved nyheden herom »havde Danmark nær fået et slag [tilfæ lde] derover«, skrev Dureel hjem d. 8 sept.17 Danmark så i sin frygt hen til Holland som stedet, hvorfra hjælp skulle komme, og man søgte at holde sven­ skerne hen med forhandling om den nærmere svensk­ danske alliance, som Dureel havde foreslået allerede i jun i.18 Samtidig gjordes der visse militære forberedelser fra dansk side.19 Det lykkedes også Danmark at holde situationen såpas flydende, at det trods svensk pres ikke blev bundet af no­ gen aftaler. Og den danske m istillid til Sverige synes nær­ mest at antage en stadig mere fast form. Således skrev Dureel d. 1. dec. 1655 hjem, at danskerne »har fattet den faste indbildning, at det dog endelig [til sidst] skal gælde