S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 2 3 desto mindre kom den til at betyde en svækkelse for den hollandsk-danske indflydelse, idet krigens forløb havde vist, at Holland pænt måtte dele magten på søen med Eng­ land, Sveriges støtte. Selv om England havde mindre in­ teresse i Østersøen end Holland, så måtte Holland dog i al sin senere politik i disse farvande skele til konkurrenten. Denne hemsko på hollandsk politik er meget mærkbar i hele den forsigtige storpensionær Jan de W itts magtperi­ ode (1653-72 ).10 Denne udvikling var så meget uheldigere, som Sverige netop nu trådte ind i en ny, voldsom ekspansionsperiode. Den førtes frem af den handlekraftige Karl Gustav, der d. 6. juni 1654 var blevet udråbt til svensk konge. For ham var Sveriges krigeriske storhed både et mål og en nødven­ dighed. Hans logik var i al sin enkelthed den, at erobringer er nødvendige for at opretholde hæren, og hæren er nød­ vendig for at forsvare erobringerne.11 Han følte sig vel­ skikket til sin gerning, ti, som han 19 år gammel skrev til sin fader, »Gud har givet mig en levende attrå efter at søge min lykke med sværdet«.12 Sjældent har en ung mand leveret en mere rammende selvkarakteristik. Af mange grunde kastede Karl Gustav sig i juni 1655 over Polen, skønt det først var efter lang diskussion, at man således opgav et påtænkt angreb på Danmark. Den hollandske alliance havde her gjort sin nytte. Et af målene for den svenske krigspolitik var Preussens erobring, hvor­ ved der ville ske en naturlig afrunding af de svenske be­ siddelser syd for Østersøen. Det var en politik, man næppe havde turdet forsøge i Hollands velmagtsdage, da der var tale om nogle af Hollands vigtigste handelsområder, bl.a. Danzig.13 Det betød dog ikke, at svenskerne kunne se bort fra Holland, langtfra. Det var netop af frygt for en hol­ landsk flådes eventuelle optræden i Østersøen, at sven­ skerne nu begyndte en aktiv forhandlingspolitik i Køben­ havn.