S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 2 2 Finn Askgaard et hollandsk-dansk traktatsystem i gang, men en fornyet ambassade i 1649 førte til det ønskede mål. Efter lange og slidsomme forhandlinger kunne han sætte sit navn under en forsvarstraktat d. 29. sept. 1649. Dens hovedbestem­ melser var følgende: Ved angreb på en af parternes land- og søterritorium, handel og skibsfart, skulle den angrebne undsættes med 4.000 gode, veludstyrede og velbevæbnede soldater under dygtige officerers ledelse. Hjælpen skulle være fremme senest tre måneder efter angrebets notifi- cering, og hjælpetropperne skulle stå til den angrebnes frie disposition og under hans kommando. Ingen forhand­ ling om fred og våbenstilstand måtte finde sted uden den angrebnes billigelse. I krigstid skulle det stå parterne frit for at foretage indkøb, hvervning og leje af skibe i den anden parts land. Af hensyn til Sverige var der fri adgang for andre stater til at indtræde i alliancen.8 Traktaten var en triumf for Ulfeldt personlig, og for Danmark skulle den få den mest vidtrækkende betydning. Danmarks sikkerhed var blevet øget overordentligt ved at få verdens mægtigste sømagt i ryggen. Det var da også i kraft af denne traktat, at Holland i 1658 ydede Danmark den aldeles afgørende hjælp efter det svenske overfald. Svenskerne følte fuldt ud betydningen af Ulfeldts virk­ somhed i Holland. Hans værste modstander i Haag, den indflydelsesrige svenske resident Spiering, udbrød engang offentligt, »at dersom de danske nåede alliance med Hol­ land, da gjorde de de svenske dermed større skade, end dersom de havde vundet dem to feltslag af«.9 Sådanne ord betød noget i en svensk mund, og de var ganske uden over­ drivelse. Traktaten stod sin prøve under den første hollandsk-en- gelske søkrig (1652-54), og de to allierede slap da også ud af krigen uden tab. For Danmarks vedkommende slu t­ tedes den med Westm insterfreden d. 15. sept. 1654. Ikke