S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
1 2 2 Finn Askgaard et hollandsk-dansk traktatsystem i gang, men en fornyet ambassade i 1649 førte til det ønskede mål. Efter lange og slidsomme forhandlinger kunne han sætte sit navn under en forsvarstraktat d. 29. sept. 1649. Dens hovedbestem melser var følgende: Ved angreb på en af parternes land- og søterritorium, handel og skibsfart, skulle den angrebne undsættes med 4.000 gode, veludstyrede og velbevæbnede soldater under dygtige officerers ledelse. Hjælpen skulle være fremme senest tre måneder efter angrebets notifi- cering, og hjælpetropperne skulle stå til den angrebnes frie disposition og under hans kommando. Ingen forhand ling om fred og våbenstilstand måtte finde sted uden den angrebnes billigelse. I krigstid skulle det stå parterne frit for at foretage indkøb, hvervning og leje af skibe i den anden parts land. Af hensyn til Sverige var der fri adgang for andre stater til at indtræde i alliancen.8 Traktaten var en triumf for Ulfeldt personlig, og for Danmark skulle den få den mest vidtrækkende betydning. Danmarks sikkerhed var blevet øget overordentligt ved at få verdens mægtigste sømagt i ryggen. Det var da også i kraft af denne traktat, at Holland i 1658 ydede Danmark den aldeles afgørende hjælp efter det svenske overfald. Svenskerne følte fuldt ud betydningen af Ulfeldts virk somhed i Holland. Hans værste modstander i Haag, den indflydelsesrige svenske resident Spiering, udbrød engang offentligt, »at dersom de danske nåede alliance med Hol land, da gjorde de de svenske dermed større skade, end dersom de havde vundet dem to feltslag af«.9 Sådanne ord betød noget i en svensk mund, og de var ganske uden over drivelse. Traktaten stod sin prøve under den første hollandsk-en- gelske søkrig (1652-54), og de to allierede slap da også ud af krigen uden tab. For Danmarks vedkommende slu t tedes den med Westm insterfreden d. 15. sept. 1654. Ikke
Made with FlippingBook