S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 121 fik et »andet lige godt område« i stedet for. Hertil kom, at spørgsmålet om det svensk-besatte Bremen-Verdens tilhørsforhold henvistes til fredskonferencen i Osna­ brück.2 Tre år senere gik det endeligt tabt med den vest­ falske fred. løvrigt erhvervede Sverige toldfrihed for mo­ derlandet og de baltiske provinser, medens Holland ved den samtidige Christianopeltraktat opnåede betydelige toldnedsættelser.3 Sveriges magt steg yderligere gennem den vestfalske freds bestemmelser. Forpommern og den vigtige Oder­ munding tilkendtes Sverige. Det var en økonomisk styr­ kelse for landet, men det betød også en militær trusel mod Danmark. Det var derfor, Christian IV så ivrigt havde søgt at hindre denne afgørelse i årene før 1643. Afstanden fra Pommern til Danmark var ikke større, end at man let kunne invadere de danske øer derfra, således som den svenske rigsforstander Axel Oxenstierna tænkte sig i 1643.4 Endelig betød svensk besiddelse af Bremen-Verden, at Danmarks sydfront nu også truedes af svenskerne, der herefter bogstavelig talt omringede landet. Danmark blev ved denne besiddelse afskåret fra sine naturlige forbunds­ fæller på kontinentet, som Oxenstierna fremhævede det for sin dronning i 1645.5 Christian IV’s mareridt var blevet overgået af virkeligheden, idet han havde frygtet, at Dan­ mark »fra Narven til Lübeck med svenske besætninger bliver indelukket og omringet«.6 Det var imidlertid ikke blot danskerne, der med uro iagttog Sveriges hastigt stigende magt og stadig kraftigere greb om Østersøen. Det gjorde også et voldsomt indtryk i Holland.7 Og da de svensk-hollandske fællesinteresser i Tyskland ophørte med 30-årskrigens afslutning 1648, følte Holland sig herefter mere frit stillet, og mere parat til at forsvare sine økonomiske interesser i Østersøområdet. Særlig virkede den svenske toldpolitik frastødende i Hol­ land. Endnu i 1646 forsøgte Korfitz Ulfeldt forgæves at få