S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

B O R G E R N E U N D E R B E L E J R I N G E N Af GUNNAR OLSEN Krigsudbruddet Søndag d. 8. august 1658, i kirketiden, spredtes i Køben­ havn det rygte, at Karl Gustav havde brudt Roskildefreden og på ny angrebet Danmark. En svensk flådeafdeling blev set fra Dragør, og meddelelser om Karl Gustavs landgang havde nået byen. Skønt rygterne endnu var løse, tvivlede man ikke om sandheden. En voldsom angst greb byen, »Thi det er ret som utrolig, hvad hjertens angst alle mand tillige over slig sørgelig tidende såvel mænd som kvinder og børn var påkommen«,1hedder det. Man vovede end ikke helt at se den fulde sandhed i øjnene. Det måtte vel kun være et forsøg for at skræmme Danmark til at opfylde Roskildefreden til punkt og prikke. De to rigsråder, Mo­ gens Høeg og Kristen Skeel, der straks var sendt ud for at møde Karl Gustav, måtte vel kunne afvende faren, måtte kunne komme tilbage og melde, at der ikke var tale om krig, kun om en demonstration. Nogle var, som det er sagt, ganske forsagte og vidste ikke, hvad de skulle gribe til, andre fnyste af forbitrelse imod deres troløse fjender, og besluttede at fægte for de­ res fædreland indtil sidste blodsdråbe. Blandt de første, der reagerede aktivt, var renteskrive­ ren Jens Lassen. Han var en patriotisk sindet mand, og han havde nylig gjort op, at hans fordringer på kronen be­ løb sig til 138.000 rigsdaler, en fordring, der næppe ville være mange skilling værd hos Karl Gustav. Var det pri­ vate interesser eller fædrelandskærlighed, der drev ham,

Made with