S_DeDanskeByerhverv_I

N Æ R I N G S L I V E T 1660— 1728

149

a rte t M aalestok, m en det fik k u n en k o rt Bestand, og Manglen p aa Skibe vedblev at væ re m eget følelig. Des m æ rk e lig e re m a a det fo rekomm e, at Regeringen straks efter Krigen atter viste sig saa ivrig efter at genoptage den oversøiske Handel, d e r aldrig havde be­ talt sig og som i alle R etn ing er v a r m ere risikabel end Sejladsen p aa de næ rm e re og m e re k en d te Kyster. Men det eventyrlige derved og den store Fo rtjeneste, som k u n d e træ k k e s i L an d , m a a have v irket m ed et u im odstaaeligt T ry lleri p aa S indene i h in e T ider, og d e sud en v a r Lysten til at gøre den kongelige Hoved- og R esidens­ stad til et C en trum fo r S to rh an d e le n ikke m ind re end før. Det var erfarne og besin ­ dige Mænd, d e r h avd e væ ret Deltagere i det kara'ibiske H andelskompagn i, som i F e b ru a r 1662 søgte om F o rn y e lse a f deres Privilegier. De fik allernaadigst, hvad de bad om , m en k u n for eet Aar, hv ilket muligvis hæ nger samm en med, at Regeringen selv syntes at ville drive d en n e F a rt. 1665 blev to a f de k araib isk e Øer eller de sm aa Antiller, St. Thom as og St. Ja n , tagne i B esiddelse af d an sk e Skibe, og i Marts 1671 blev der op rettet et Vest­ ind isk K om pagn i, sæ rlig m ed H and e len p aa disse Øer for Øje. F ire Aar senere tillod Kongen dog alle og en h v e r af sine U n d e rsaatter at h and le herude, n a a r de k u n d e o p n a a T illadelse d e rtil af K om pagn iets D irektører. Det V estind iske Kom pagn i arbejdede u n d e r sto re Vanskeligheder. Ø erne blev befolket m ed frigivne F o rb ry d e re og M isgerningsmænd fra Fængslerne i København og B ergen, G o u v e rn ø re rn e k u n d e k u n ved et Slags Ræ dselsherredømm e ho lde sig ved Magten d e ru d e og v a r u n d e rtid e n k u n lidet bed re end de F o rb ryd e re, de havde a t h e rsk e o v e r; d e r u d b rø d O p rø r p a a Skibene som p aa Øerne, og Sygdom og Uvejr b rag te T ab p a a T ab . Mere lø n n e n d e v a r sikk ert Sejladsen p a a Guinea, hvo r D a nm a rk u n d e r Krigen m ed Sverige havd e sat sig fast p a a Guldkysten, og hvo rfra der førtes Slaver til Vest­ ind ien . D er synes at væ re d an n e t et Guineisk Kompagni om k ring 1672, m en et nyt blev o p re tte t 1680. Byens Borgere blev tvunget til at sætte Penge deri. E nhver, der h o ld t Karosse, sku ld e f. Eks. væ re Deltager med m ind st 500 Sietdaler, og m an m aatte betale Bøde, om m a n havd e søgt at u ndd rag e sig. 1670 b lev d e r endelig givet Oktroj p aa 40 Aar for et ny t Østindisk Kompagni, som fik A dm ira le n K o rt Adeler til sin første D irektør. Da den Skaanske Krig, der i det hele v irk ed e lam m e n d e p aa alle H andelens Om raader, var til Ende, kom der stø rre F a r t i dette Fo retagende, end m an v a r v an t til at se. Hollandske Skippere, der h avd e sejlet fo r det H o llandsk-O stindiske Kompagni, blev hvervet til de Danske Skibe, og K om pagn iet h avde i det hele og store Held m ed sig. F ra S lutningen af F irse rn e e r d e r et tydeligt Opsving at spo re i H andel og Søfart. Men hvo r elendigt det h avde væ re t i det første T ia a r efter Krigen, k an ses alene deraf, at Byens Han- delsilaade fø rst i 1678 v a r lige saa stor, som den havde væ ret i 1635. Antallet al Skibe v a r vel stø rre — 116 i:) i 1678 m od 88 i 1635 —, m en Drægtigheden v a r saa om tren t d en sam m e — 2,600 Læ ster m od 2,370 — hv ilket viser, at det særlig var m in d re Skibe, m a n byggede nu. Af de 33 F a rtø je r p aa over 20 Læsters Drægtighed, som H and e lsflaad en talte i 1678, v a r k u n 3 over 100, 2 v a r m ellem 90 og 100, 1

*) I dette Tal er dog næppe indbefattet de 22 Defensionsskibe, som uden Tvivl var de største i Handelsflaaden.