S_DanskeKildersSegl

i R ingsted , selv om et saadan t ikke kendes tekstmæ ssigt. Stampen til dette Segl er funden v ed P løjn ing paa Bornholm , hv ilk et foranlediger Henry Petersen til at tale om »det bornholmske Knuds Gildes Signet«, id et han — med H envisn ing til Kongeb illedet tilføjer »og d o g (udhævet af Udgiveren) siger Omskriften ------------- R in g sta d e n sis «. Han ser selv her, som det synes, bort fra Knud Lavard ’s Kongeværdighed. Nogle faa Ord om det ældre af de to Segl slutter han med at sige, at det »minder om et Knud H ertugs Gilde, hvis H jem sted nu ikke kan bestemmes«1). Er det Ordet R ing stad en sis, som lægger ham denne Ud talelse i Munden? N eppe Obotriterkongen i ikke-hertugelig Skikkelse. D e t kan ikke nægtes, a t denne Forfatters Frem stilling af Sagen er mindre logisk affattet. Foreløbig v il det være forsigtig st a t b etragte de to Segl som gældende ukendt Sted. Naar H enry Petersen henfører det kun fra et K obberstik k end te Segl (5 d), der viser Omskriften S ig illum de convivio Sancti K a n u t i de Othensia til et »ukjendt (jydsk eller slesvigsk) Convivium«2), imødegaas han stærkt af Nyrop, som uden Tøven her regner med Seglet for et Knuds Gilde i Odense3). Den sidstnævnte Forsker har sandsynligvis R et. H ele det af flere For­ fattere i Forbindelse med Gilderne behandlede A lternativ: Knud Konge eller Knud H ertug maa iøvrig t siges at være Sigillografen saa temm elig uvedkommende. A f Omskrifterne i to Johannes Gilders Segl — fra Falsterbo og Svendborg — fremgaar det, at det var Døberen, Johann es bap tista (dette Ord i sidstnævn te Segl forkortet til b), som var G ildets H elgen. H ov ed e t i Svendborg G ildets Segl — iøvrigt uden Angivelse af Stednavn i Omskriften — viser med yderligere Tydelighed, hvem man har for sig. Tre andre Omskrifter giver ingen nærmere Oplysning i saa Henseende; her bliver det Seglbilledet, som taler. D e t i en Kalk liggende H oved i Seglet fra Trelle- borg hører naturligvis — som i Svendborg-Seglet — Døberen til, ligesom det Guds Lam , der i Seglet fra Snesere ses paa det af den siddende Johannes løftede Ostensorium, er hans A ttribu t4). K orset i Seglet fra K jøge, uden Stednavn i Omskriften, maa vistnok endelig ogsaa betragtes som gæ ldende Johannes den Døber. Omskriften i Seglet fra Holbæk nævner Johannes evangelista. Idet der ses bort fra Omskrifterne i de to ovennævn te Knuds Gilde-Segl, som altsaa ikke sted ­ fæ stes, forbigaar tre andre A ffattelser det Sted, hvor Gildet havde sit Sæde; udover de to nysnæ vn te Segl, tilhørende Johannes Gilder, drejer det sig her yderligere om det yngre Segl fra det i V isb y stif­ ted e Sankt Laurentius Gilde. Ganske som i Købstadsseglene er S tednavnet ellers anført paa forskellig Maade. For lan g t de fleste Omskrifters Vedkommende staar det efter en Præposition: de eller in. Som R egel træffes danske og følgelig ubøjede Navneformer, hvis Værd det tilkomm er Stednavneforskerne at bedømme; en enkelt Omskrift viser endog Stubbekopynge efter den særlige Angivelse in opido, som i saa mange andre Segl bogstaveret med e t p 5). Latinske Former for S tednavn et ses i nogle faa Om­ skrifter: de Revalla, de Othensia, en Form , der, som Betegnelse for Odense, ikke anføres af G r a e s s e - B e n e d i e t 6), de S lavlo sia (Slagelse), ikke S lago sia 7), de R a n d r u s (Randers), v el nok en Suspension af Ab lativen af R a n d r u s ia eller R a n d r u s ium 8), de R i p a — i A lm indelighed kaldes B yen R ipæ9) — og endelig den loka tiv isk e A b la tiv L u n d is , der slutter Omskriften i Knuds G ilde-Seglet fra Lund. En særlig Angivelse af Beliggenhed ses i et Par Om skrifter: in Werdhinbu rc Seland, Suspension for Selandie, og L a n d e s ­ krone — uden forudgaaende Præposition — in S k an ia . Præposition mangler ogsaa i Omskriften paa det Segl, der førtes af Knuds Gildet i Hobro. En mindre præciserende Angivelse af B eliggenhed fore­ kommer : in Am a k e , in Gotlandia og de Leshø; særlig for sidstnævn te Steds Vedkomm ende var noget yderligere neppe paakrævet. — En Genitiv af et substan tivisk Stednavn — Othonie — slu tter Omskriften i Odense Trefoldigheds Gildes Segl; Genitiver af samme Navns ad jektiviske Form: Otthoniensis og Otto- n ie n sium træffes i Segl for Peters Gildet og Præ stekalentet der i Staden. — En dansk Omskrift: San c ti Jacobs Gildes In sig le i Threleborgh — Seglet maa henføres til ca. 1500 — og A arstallet 1508 i S taden Næ stveds Sankt Olafs Gildes Seglomskrift bør til Slut ikke forbigaas. I det foregaaende er der ikke ta g e t H en syn til Majuskler eller Minuskier, ligesom H envisning til Gildets N avn i de fleste Tilfæ lde ikke synes paakrævet.

0 Ssts., Side 29 f. 2) Ssts., Side 30. 3) D.G. & L.S., I, Side 82 ff, hvor en Del Bemærkninger om Seglene er fremsat. 4) Ugglas, Side 84 (Dalby Kirkes Segl), R om a n : Sigillographie française, Side 190. 5) Christopher Cellarius : Orthographia latina, 2. Udgave, Halle 1704, 8vo, Side 130. 6) Orbis latinus, Berlin 1922, 8vo. V ) ibidem. 16