S_DanskeKildersSegl

direkte F ejl har iøvrigt m eget ofte hindret en h elt adækvat Redegørelse for Seglbillederne. — Begreberne H ø j r e og Y e n s t r e er at forstaa i »heraldisk« o: virkelig B etydn ing; Højre ses altsaa til Venstre for Beskueren. A fbildes f. Eks. den tronende Konge, kan der ingen T v iv l være om, hvilken af hans to Arme der fak tisk er den højre. A t derefter nævne denne som set i »venstre« Side af Seglet er selvfølgelig fu ldkomm en m en ingsløst. Ubegribeligt, a t denne R egel overhovedet kan drøftes, og ganske uforstaae- ligt, at der daglig syndes mod den, af lærde Værkers Forfattere, i Dagb ladene og andensteds. I en fornylig udkomm en svensk Segludgave har Forfatteren »for K onsekvensens Skyld« m en t at have været nød saget til at se bort fra »heraldisk« Højre, ogsaa naar det drejer sig om Sk joldet selv. D e tte s højre Side betragtes derfor som den venstre (sic). G ildeseglenes L e g e n d e r ( O m s k r i f t e r ) viser kun faa Særegenheder. For lang t de fleste A ffa ttel­ sers V edkomm ende betegnes selve Sammenslutningen med Ordet con v iv ium ; et S ig illum con vivii træffes hypp igst, kun i enkelte Tilfæ lde har man foretrukket Varianten de convivio. I de Segl, der b eny tted es af K nuds G ildet i Landskrone og af Trefoldigheds Gildet i Odense, forekommer Genitiven af B etegn el­ sen fra tern ita s. D e t forstærkende U d tryk confraternitas b lev i Omskrifterne va lg t af Knuds G ild e ti R eval og af N icolai G ildet paa Gulland. Johannes Gildet i Holbæk fører et S ig illum commun ita tis, Maria Gildet i Trelleborg et S ig illum soda licii, id et det, hvad Broderskabet angaar, bør bemærkes, at den klassiske L atin ogsaa taler om et sodalitas. Omskriften S ig illum gilde San c ti K a n u t i Hobro — samm enlignet med B egyndelsesordene S ig illum m a jo r is gilde i A llehelgens Gildets Segl fra V isby — viser Genitivformen af det gilda, som i sid stnæ vn te Stads Knuds Gilde-Segl — nu i ændret Form — træffes med P ræ p o sition : de g u ild a 1). D e t er saa god t som udelukkende selve G ildet, der i Omskriften nævnes som Seglets Ejer. Kun et F aa ta l af Omskrifterne betegner Seglet som et S ig illum con viva rum (af conviva), altsaa tilhørende G ildets Medlemmer. Ordene S ig illum fra trum de convivio, med hvilke Omskriften indledes i V isby Lau­ rentius Gildes Segl, udtrykker naturligvis det samme; de to af det slesvigske Knuds Gilde b eny tted e Segl (F ig. 1 og 2) fremtræder begge som et S ig illum confratrum. V isby Knuds G ilde-Segls Omskrift karakteriserer det særligt som et S ig illum Teu thun ico rum ( ! ) . Som allerede set nævnes A llehelgens G ildet i V isby som det større, ma jo r. Omskriften S ig illum con vivii ca lendarum p resbiterorum O tton ien sium nævner ikke, at P ræ steka len tet i Odense var ind v iet til den H ellige Jom fru, men v e l Ejerforhold og G ildets særlige Karakter. Naar Knuds G ildet paa Læsø i sit Segl nøjes med Omskriften S ig illum Sancti K a n u t i de Leshø, er denne A ffattelse i V irkeligheden ikke tilstrækkeligt oplysende, men kunde faktisk lige saa v e l gæ lde en der paa Øen liggende Kirke, ind v iet til samme Helgen, efter Frem stillingen Knud Konge. Medens flere Helgener ikke kræver nogen op lysende B etegnelse i Omskriften, havde en saadan været ønskelig for andres Vedkommende, om den billedlige Frem stilling da ikke i sig selv gav fuld Besked . Den paa sin H e st sprængende R y tter med Lensfanen (F ig. I)2) svarer ganske til Omskriften: S ig illum con fratrum San c ti K a n u t i ducis de Slesvic, ligesom Frem stillingen af den tronende K onge til A ffattelserne S ig illum confratrum San c ti K a n u t i regis de Slesvic, abbrevieret Sleve (F ig. 2), og S ig illum c o n v iv f ii eller a r u m ) San c ti K a n u t i regis et m a r tir is in Lauh o lm (3 e). Naar en tredie Kongefrem stilling (5 c) ses i det Segl, hvis Omskrift — med tyd elig H envisn ing til Odense som Sæde for Gildet — ikke des m indre lyder S ig illum con viva rum O thensium S ancti K a n u t i de R ing stad , er B illede og Omskrift i til­ syneladende direkte Modstrid med hinanden, om man da ikke v il regne med Knud Lavard som Obotri- ternes Konge, jvfr. hans Kongebillede i R ingsted K irkes Kor3). Der er her Anledning til at bemærke, at den ad jek tiviske Stedbetegnelse i to ganske enslydende Omskrifter: S ig illum con vivii S an c ti K a n u t i R i n g stadensis, begge i Segl med Kongebilleder, lige saa vel kan referere til Personnavnet K a n u tu s , som til Sædet for G ildet ( c o n v iv ium ) . E fter N yrop ’s Mening taler de, ganske v ist i smaa, langt yngre Segl staaende Omskrifter S ig illum con vivii San c ti Canu ti M a lm o g en sis ( L u n d e n s is ) for, at den sidste For­ tolkn ing er den rigtige. A t det yngre af de to om stridte Segl, som før nævnt, maa henføres til Tiden h elt ned til omkring Aar 1400, da en Forestilling om Obotriterkongen neppe kan tænkes at have været særlig levende længer, turde nærmest betragtes som B ev is for, at Seglet betegnede et Kong Knuds Gilde 0 Med Hensyn til engelske Eksempler se D .S., Side305. 2) H e n r y P e t e r s e n : Knud Lavards Helgendyrkelse, Aarb. for nord. Oldk., 1885, Side 22. 3) Ssts., Side 28. 15