S_DanskeKildersSegl

H ovedparten af Omskrifterne staar med M ajuskeltyper, kun nogle faa med den senere M inuskel- skrift. Med H en syn til B o g s t a v f o r m e r , den kritiske G e n g i v e l s e a f O m s k r i f t e r n e , de ret sparsomme A b b r e v i a t i o n e r o . s . v . bør det form entlig være tilstræ kkeligt at henvise til Udgiverens tid ligere R ed e­ gørelser.1) Der kan dog lige være Grund til at bemærke, at en Krone i det forholdsvis sene K nuds G ilde-Segl fra Landskrone (4 a) b en y tte s som Adsk illelsestegn m ellem Omskriftens enkelte Ord, saa ganske u tv iv l­ som t, ligesom de tidligere om ta lte strøede Kroner i Seglfeltet, svarende til Stadens Mærke i dens eget Segl. D a det i denne U dgave hovedsagelig drejer sig om Seglstamper, maa den angivne, højst tilnærm el­ sesvise D a t e r i n g tages med største Forbehold. — Enkeltpersons Segl kan undertiden dateres næsten fu ldkomm en sikkert; en Ændring i Omskriften af vedkomm endes T itulatur, m aaske ganske g iv e t fore­ tagen kort før hans Død, v il f. Eks. uvægerlig henvise Stempelskærerens Arbejde til et afgrændset Tidsrum , v e l at mærke, om en h elt ny S tampe da b lev forfærdiget. Meget ofte forandredes b lot den gam le. A t saa v el den billedlige F rem stillings S til og de va lg te B og stav typ er, ogsaa hvad en dateret Stam pe angaar, ikke sjæ ldent bærer et ældre Præg, viser, at disse Kriterier, især naar det drejer sig om upersonlige Segl, ikke altid gælder ret m eget med H en syn til D ateringen . I »Dansk Sigillografi« er flere herhen hørende Spørgsmaal behandlede. Naar Nyrop henfører et G ildesegl til ca. 1220, et andet til ca. 1290, er saadanne, ganske v ist tilnærm elsesvise Angivelser ikke tillidsvækkende. Kan end Aaret for et Gildes T ilb livelse nogenlunde fastsæ ttes, om det er det, denne F orfatter her regner med, er der selv sag t in te t i Vejen for, a t det tilsyneladende netop fra samm e Tid stamm ende S tempel i V irkelig­ heden var udført en Menneskealder senere, f. Eks. som E rstatn ing for et bortkomm et, men først anskaffet. V i kan i store Træk følge Seglbilledernes og Om skriftbogstavernes stilistiske Udvik ling, men staar Gang paa Gang overfor en u tv iv lsom Arkaisering. D e fleste af G ildeseglene er af anseelig S t ø r r e l s e , heller ikke d ette Forhold giver Anledning til en nærmere Omtale. D e angivne Maal i mm viser D iam eteren af Omskriftsrandens yderste R ing, altsaa ikke selve Stampens Størrelse, hv ilk et maa tages i B etrag tn ing ved Samm enligning med Angivelser andensteds. Med H en syn til A fbildningerne maa der regnes med én å to mm ’s Difference, bl. a. paa Grund af Pap irets Sammentrækning under de fotografiske Processer. D e tte gælder navn lig F otogra­ fierne af Tegninger og Kobberstik, op tagne enkeltvis; fotograferes flere A fstøbninger eller originale Segl paa samme P lade, bliver A fvigelser i Størrelsen naturligvis ringere, hvad det enkelte S tykke angaar. I denne U dgave ses næsten udelukkende Gengivelser af G i b s a f t r y k a f o r i g i n a l e S t a m p e r , der er bevarede til vore D age i et forbavsende stort An tal. N ogle faa, endnu under B reve hængende, yder­ ligere afbildede O r i g i n a l e S e g l og enkelte S tykker i R igsark ivets Seglsam ling, dér til og med kun B rudstykker, viser de sædvanlige Methoder. Johannes G ildets Segl fra K jøge fremtræder i u farvet Voks, Trefoldigheds G ildet i Odense har brugt rødt, Knuds G ildet i Lund grønt Voks; begge disse S tempel- aftryk er anbragte i de gængse ufarvede Voksklumper. Man har i disse Tilfæ lde anvend t P ergam en ts­ remme. I Landskrone har Knuds Gildet aftryk t sin S tampe i Papir over Voks. G e n g i v e l s e r a f T e g ­ n i n g e r i L angebek ’s Sam ling i R igsark ivet og efter kobbertryk te Bogillustrationer fra ældre Tid er b lo t Erstatn inger for tab te Segl. L igesom de to i denne Indledning v iste Tegninger, henholdsvis udførte af M a g n u s P e t e r s e n (F ig. 1) og af E . R o n d a h l (F ig. 2), sam t sidstnæ vn tes Gengivelser af Seglene fra R eva l (6 a) og fra Laholm (Side 36) er de dog desuden af særlig Interesse, id et man her staar overfor længst forældede Methoder, der giver værdifulde B idrag til Sigillografiens H istorie. Adskillige H envisn inger til ældre Seglgengivelser m eddeles af samme Grund, selv naar A ftryk af de originale Stamper gør enhver anden Illustration overflødig. Naar der i U dgavens T ekst, hvad S t a m p e r n e angaar, tales om Bronze og Malm, maa disse B e teg ­ nelser tages med alt Forbehold, id et de paagæ ldende Metallegeringer ikke altid kan identificeres med virkelig Sikkerhed.

9 D.S., Side 204—37.

17

3