S_DanskeKildersSegl

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET LÆS E S A L E N

DANSKE GILDERS SEGL FRA MIDDELALDEREN

DANSKE GILDERS SEGL FRA MIDDELALDEREN

VED

P OUL BREDO GRAND J EAN

A V E C U N R É S U M É E N F R A N Ç A I S

G E N G I V N E V ED FOTOTY PI AF P ACHT & CRONE S E F T E R F Ø L G E R

Udgivet paa Bekostning a f Carlsberg fondet

K Ø B E N H A V N I KOMM ISSION HOS A/S J. H. SCHULTZ FORLAG 1 9 4 8

KØBENHAVNS k o m m u n e b ib l io t e k e r HOVEDBIBLIOTEKET l æ s e s a l e n

Cjn I b

J. H. S CHU LTZ A/S U N I V E R S I T E T S - B O G T R Y K K E R I KØ BE NH AV N

T I L M I N VEN G U S T A F F L E E T WOOD

MED T A K F O R B E T Y D E L I G I N D S A T S P A A

O M R A A D E

511121

F O R O R D Netop for et halvt Aarhundrede siden offentliggjorde Haandværkshistorikeren, Professor C. N y r o p „Danske Haandværkerlavs S e g l d e r kort efter fulgtes a f hans anden Samling: „Danske middelalderlige Gildesegl“. Begge disse Arbejder saa Lyset i „Tidsskrift for Kunstindustri“, saa ofte beriget med lødige Bidrag fra denne kyndige Forfatters Haand. Der forelaa Særtryk (1897 og 1899) i henholdsvis 100 og 50 Eksemplarer, nu stærkt søgte, men rigtignok som Regel forgæves. — Siden da har „Nyrop’s Gildesegl“, som man vanlig siger, trods Afhandlingens udpræget populære Ka­ rakter og lidet systematiske, ret uoverskuelige Form, været et stadig raadspurgt Hjælpemiddel, der dog forlængst er krævet afløst a f en tidssvarende Udgave, i Fortsættelse a f den Linie, som fulgtes a f H e n r y P e t e r s e n og T h i s e t henmod vore Dages helt moderne sigillografiske Værker. Nyrop’s Arbejde har været mig en saare værdifuld Hjælp og sparet megen Tid; flere a f hans Citater laa ikke lige for. Det var den ansete Tegner E. R o n d a h l , som havde gengivet Seglene i de to nævnte Publi­ kationer, og her egentlig præsteret sit bedste Arbejde, paa et vanskeligt Omraade. Kunstnerens Tegninger — i Streg — vidner om Nøjagtighed og Forstaaelse. Baade ved disse Lejligheder og tidligere undlod man — besynderligt nok — at ty til de fotografiske Seglgengivelser, der længe forinden havde været benyttede i Udlandet, og som selvsagt ene er tilfredsstillende, vel at mærke i dertil fuldtud egnet Reproduktion. Endnu i lang Tid fortsattes her i Landet Kopiering med Haan­ den a f mangfoldige Segl. For forsvundne Segls Vedkommende har ogsaa jeg været nødsaget til at nøjes med ældre Teg­ ninger og gamle Kobberstik. Til Gengæld adskiller de fotografiske Gengivelser a f Vokssegl — kun faa i Antal — og a f A ftryk i Gibs a f endnu bevarede Stamper sig i høj Grad fra Rondahl’s Illu­ strationer. A ftrykkene a f de i Nationalmuseet og i Statens historiska Museum i Stockholm opbeva­ rede Stamper er henholdsvis tagne a f Konservator P e te r L i n d e og i det sidstnævnte Museums Konserveringsanstalt. Det svenske Riksarkivs Sig ilkonservator, Friherre G u s t a f F le e tw o o d har udført A ftryk a f de gotland’ske Stamper og a f de Stamper, der gælder Knuds Gilderne i Tomme- rup og Ystad, Peters Gildet i Færelde og Maria Gildet i Trelleborg. Den i Hobro Museet opbeva­ rede Stampe fra Byens Knuds Gilde er endelig velvilligst foretaget a f Tandlæge K n u d L y n b e c h der paa Stedet. Jeg tillader mig at udtale min bedste Tak for al den elskværdige Imødekommenhed, der er vist mig, ikke blot i de to ovennævnte Museer, men ogsaa andensteds, særlig taknemmelig for Interesse og Hjælpsomhed fra den svenske Riksheraldiker, Friherre H a r a l d F l e e tw o o d ’s og fra Museumsinspektør , Magister V. H e r m a n s e n ’s Side. Fabrikant J. F. v. H u th , Indehaver a f Firmaet Pacht & Crones Efterfølger, er jeg yderligere megen Tak skyldig for udmærket fotografisk Hjælp. Sidst takkes Ca r l s b e r g f o n d e t s Direktion i Ærbødighed for Understøttelse gennem Aarene og betydelige Midler til Udgivelsen a f dette Arbejde.

Kjøbenhavn, i December 1947

P. B. G R A N D J E A N

FORKORTELSER

Brunius = C. G. Brunius: Skånes Konsthistoria for Medeltiden, Malmo 1850, 8vo. D.G. & L. S. = C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, I, Kbhvn. 1899—1900, 8vo. D. G. S. = Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen, ved Henry Petersen, Kbhvn. 1886. D. K. S. = Danske kongelige Sigiller m. m. 1085—1559, samlede af Dr. Henry Petersen, udgivne af A. Thiset, Kbhvn. 1917. D. S. = P. B. Grandjean: Dansk Sigillografi, Kbhvn. 1944, 8vo. D. S. B. og T. = Danske Selskabs Begyndelse og Tilvext, Kbhvn. 1748, 8vo. D. S. S. = Danske Købstæders Segl indtil 1660, af Poul Bredo Grandjean, Kbhvn. 1937, 4to. G. S. = Joran Wallin: Gothlåndska Samlingar, I, Stockholm 1747, 4to. M. i S. = Hans Hildebrand: Medeltidsgillena i Sverige, Historisk Bibliotek, III, Stockholm 1877, 8vo. N. K. S. = Norske Konge-Sigiller og andre Fyrste-Sigiller fra Middelalderen, af Chr. Brinch- mann, Kristiania 1924, 4to. Nyrop = C. Nyrop: Danske middelalderlige Gildesegl, Tidsskrift for Kunstindustri, Kbhvn. 1899, 4to. Særtryk i 50 Eksemplarer. Sidehenvisninger gælder Særtrykkets Pagine­ ring. S. f. N. F. = N. H. Sjoborg: Samlingar for Nordens Fornålskare, Tome 2, Stockholm 1824, 4to. S. M. K., I og II = Svenska medeltida Kungasigill, af H. Fleetwood, I—II, Stockholm 1936 og 1942. S. M. S. = Svenska Sigiller från Medeltiden, utgifna af Bror Emil Hildebrand, Stockholm 1862—67. St. K. G. i M. = Wilhelm Flensburg: Kort Beråttelse om det så kallade S:te Knuts Gilidet, besynderligen det som nu i Malmo florerar, Lund [1743], 8vo. Ugglas = Carl R. af Ugglas: Skånska sigillstampar från medeltiden och renåssancen i Sta­ tens historiska Museum, Meddelanden från Lunds universitets historiska museum, Lund 1936, 8vo.

INDLEDNING G ildevæsenets Oprindelse og Udvik ling har, som bekendt, forlængst været Genstand for baade inden - og udenlandske Forskeres Undersøgelser, der resulterede i en Række v elk end te Bøger og A fhand­ linger, hv is T itler ikke skal opregnes her. D e t v il dog i et dansk Arbejde kun være rim eligt at nævne C. N y r o p ’s U dgave af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra M iddelalderen, e t v ig tig t K ildeskrift inden ­ for Omraadet, ligesom den af H a n s H i l d e b r a n d publicerede A fhandling: Medeltidsgillena i Sverige1) bør fremhæves som et m eget b e tyd e lig t og rigt givende B idrag til Oplysning af Spørgsmaal, som ingen v il v en te om ta lte i en Segludgave. Ogsaa P a p p e n h e i m ’s Bog: D ie altdån ischen Schutzgilden, der saa L y se t i 1885 som Gradualafhandling, fortjener at nævnes paa dette Sted. — Man v il se, at B egrebet Gilde undertiden er m indre fast, jvfr. saaledes Johannes G ildet i Svendborg, Peters G ildet i Odense og ikke m ind st det til Y stad henførte Societas S a n d e Gerthrudis. D e t ligger i Sagens Natur, at D e t b i l l e d l i g e I n d h o l d i nærværende Udgaves Segl s ta a r i nøjeste Sammenhæng med den religiøse Forestilling, der var k n y tte t til det enkelte Gilde. — For den lange Række Knuds Gilders Vedkomm ende adskiller B illederne af den tronende K onge sig ikke stort fra van lige K ongesegls. Uden at v ise noget egen tlig n y t er im idlertid netop disse Gilders Frem stillinger — som Led i en større Sammenhæng — langtfra uden B etydn ing; de skal derfor i denne Indledning om tales nærmere. Med H en syn til selve »Portrættet« — om nogen Lighed kan der naturligvis af nærliggende Grunde aldrig være Tale — siger de stiv e og stirrende Ansigter lid et eller in tet. E t v ist Karakterpræg træffes i Seglene fra Odense (Tavle 5c)2) og fra ikke fa stsa t Sted (8 a) sam t i Landskrone-G ildets (4 a), i alle tre Tilfælde yderligere fremhævet ved flatterende Skægvækst. Naar Nyrop taler om »øjensynlig slaviske Træk«, hvad R eval-S eglets Kongeb illede angaar (6 a), maa denne ganske bestikkende Bemærkning staa for sin Ophavsmands Regning. Men kunde det samme ikke ligesaa v el siges om f. Eks. A n sig tet i Seglet fra S lesvig (F ig. 2)? D e t v il neppe være m u ligt a t ud tale noget nærmere om den mere eller m indre ringlede eller lokkede Haarfylde, der v ises i hele denne Seglrække. Dragten er næsten stad ig yderst summarisk gengivet, nogenlunde tyd e lig i Seglene fra Odense (5 c), Aalborg (3 a), Tommerup (7 a) og K old ing (3 d). D e to sid ste af de nys nævn te tre Segl — (8 a og 4 a) — er ogsaa særlig bemærkelses­ værdige for D ragtens Vedkommende; se saaledes den høje K rave og den lange Række Knapper foran paa K jortelen. — Kronen og Sceptret, de to Symboler paa Magten, supplerer vor andensteds fra hen tede Viden. En fransk F o r fa tte r— A d a l b e r t d e B e a u m o n t — h a r i e t særdeles interessan t Skrift3), vistnok h elt upaaagtet her i Norden, gjort udførligt og m eget skarpsindigt Rede for den Figur, der fak tisk med U rette kaldes »den heraldiske Lillie« og med endnu m indre R et »den franske«, skøn t den — som Bourbon- D yn a stie ts berøm te Skjoldmærke — i særlig Grad leder Tanken hen paa Frankrig. — D enne B lom st var i det gam le Æ gyp ten Symbol paa Frugtbarhed og Kongelighed. Forfatteren har i sin B og paa en lang Række P lancher v ist utallige Udformninger af Figuren, f. Eks. paa Kronen af en Sphinx (hos- x) Historiskt Bibliotek, utgivet av Carl Silfverstolpe, N y Fôljd, forstå delen, Stockholm 1877, 8vo. 2) I det følgende er Ordet Tavle udeladt. 3) Recherches sur l ’origine du Blason et en particulier sur la fleur de lis, Paris 1853, 8vo (ikke i Det kongelige Bibliothek). 2 9

staaende F ig. 3)1) og som Topfigur paa oldægyptiske Sceptre (f. Eks. F ig. 4)2). D en b lev med samm e B etydn ing hellig P lan te hos Assyrer og Perser, kom til Bysanz og spillede en stor R olle i arabisk K un st. Occidenten kan ikke hævde en Førsteret til P lanten, hvis franske Navn: la fleur de lis (ud ta lt med stum t s, i Modsætning til le lis i almindelig Tale) — Beaum on t approberer her en ældre fransk For­ fatters Paavisning3) — kan henføres til, at li paa keltisk betyder Konge. Den m isop fattedes, som syn o ­ nym med H avens L illie ( lilium ), den Hellige Jomfrus Symbol, der, med denne sublim e B e tydn in g , selvsagt stedse var ganske særlig æret af Hans franske M a jestæ t,» trés-crétien «. Man v il af det foregaaende let se, at L illiesceptret ikke, som Nyrop siger, »oprindelig« var »H immeldronningens Lillievaand«. En udførlig Redegørelse for og Stillingtagen til det hele Lillieproblem falder udenfor nærværende Arbejdes Rammer, hvorfor kun enkelte Bemærkninger skal fremsættes, først med H en syn til Sceptret. En Række af de af Knuds Gilder førte Segl — fra Odense (13. Aarhundrede, F ig. 5, jvfr. T av le 5 c), Aalborg (3 a), Læsø (4 d), Falsterbo (3 b), Randers (5 e), V isby (7 b) m. fl. — viser en T yp e, der

Fig. 1

Fig. 2

nøje svarer til det oldægyptiske Scepter (Fig. 4), og som genfindes i danske 1200-Tals K ongesegl, V alde­ mar II.s, Erik P lovpenn ing’s og Abel’s4). Naar Lillietoppen, som F l e e t w o o d m eget karak teristisk ud­ trykker sig5), i Kongerne Erik Glipping’s og Erik Mendved’s Segl6) har en let ændret Form (F ig. 6), som ikke kendes fra de her behandlede Gildesegl, kan der, ogsaa hvad denne Variant angaar, h envises til Orienten, saaledes til en Afbildning paa en etruskisk Vase (F ig. 7)7) og til en udateret arabisk Mønt (Fig. 8)8), id et Formen f. Eks. gaar igen i et ty sk Manuskript fra det 13. Aarhundrede (F ig. 9)3). E nk elte af Knuds Gildernes Segl viser et Scepter med en Slags Dobbelttop, saaledes Seglene fra Slagelse (F ig. 10, jvfr. Tavle 6 c), Odense (5 d) og R ibe (6 b); den træffes i Valdemar den Unges Segl fra 123010) og paa K ong Inge Baardsen s Stampe11), fra Begyndelsen af samme Aarhundrede, sam t, yderligere udvik let, i den svenske Kong Valdemar’s Segl, b en y ttet i 1252 (Fig. I I )12). Den hele Lillie ser man i Y stad -G ildets Segl (Fig. 12), jvfr. Tegningen af Malmø-Seglet (5 a). D isse enkle Former optræder T id efter anden sammen med mere komplicerede; her skal fra Udlandet blot nævnes den franske Kong Ph ilippe A u gu ste’s Scepter fra 1180 (Fig. 13)13). Denne Udgaves Seglgengivelser viser forskellige Varianter, se saaledes Seglene fra Lund (4 b), Vordingborg (7 c), Tommerup (7 a) og Kolding (3 d). En rigere Udformning med B lade mellem de tre oprindelige præges af kunstnerisk Lune, der længe opretholder F igurens 9 Ssts. Planche V, 1. 2) Ssts. Planche XIV , 9. 3) B u lle t: Dissertations sur différents sujets de l ’histoire de France, Besançon 1759, 8vo. 4) D .K .S., Nr. 7 a, 11 a og 12 a. 5) S.M.K., I, Side 13. 6) D .K .S., Nr. 19 a og 21 a. 7) Beaumont, Planche X IV , 27. 8) Ssts., Planche XV , 18. ») Ssts., Planche X IV , 58. D .K .S ., Nr. 9 a. u ) N .K .S., Planche I, 3. l2) S.M.K. I, 18. ls) Beaumont, Planche X X II, 2. 10

Hoved træk , men Tid efter anden fjerner sig h elt fra den oprindelige Type. Scep tret i et Knuds Gilde- Segl fra u v ist Sted, h en v ist til ca. 1400 (8 a), viser, a t »Lillietoppen« h elt er forladt. I Segl, paa Mønter og andensteds ses Kongekronen frem stillet i højst forskellige Skikkelser1), som v e l kun rent und tagelsesvis har ha ft reelle Forbilleder. Man behøver b lot a t betragte de forskellige Kroner i danske Mønter fra det 17. Aarhundrede, v iste paa en Tid, da Christian IV .s Krone forlængst var forfærdiget, m en ikke des m indre ganske forskellige fra d ette haandgribelige Kunstværk. A t de Kroner, der lang t tid ligere kendes fra Knuds Gildernes Segl, er fuldkomm en fri F an ta si, behøver neppe at understreges. Ogsaa disse Kroner har dog en v is stilh istorisk B etydn ing . Som Hovedregel bestaar den i inden- og udenlandske m iddelalderlige Segl frem stillede Kongekrone af en Pandering med tre opstaaende E lem enter. Ogsaa her er det ofte »Lillietoppen«, som finder A n ven ­ delse, én frontal m ellem to andre, der som Følge af R ingens Drejning ses fra Siden. Gravøren har m eget ofte udført de sid stnæ vn te i slet P erspek tiv, saaledes at man kun med Sikkerhed kan identificere den

$ 10

forfra sete F igur, med hvilken der her skal regnes. D e t af Eriks G ildet i K allehave førte Segl ( l e ) viser en Krone med en ret tyd e lig frontal L illietop , h elt u tv iv lsom i Seglet fra »Alandia« (Nyrop, F ig. 14) og paa den H ellige Jom frus Krone i Kjøge-Maria G ildets Segl (8 e). D en frontale Midterfigur paa Kronen i Knuds G ilde-Seglene fra Aalborg (3 a), Læsø (4 d), Randers (5 e), Tommerup (7 a), V isby (7 b) og Y stad (7 d) er sikkert tænk t som »Lillietop«, men ikke regulært udført af de forskellige Gravører. Der er Grund til at nævne, at Knuds G ilde-Seglet fra S lesvig (Fig. 2) viser en Krone med t r e frontale L illie- toppe; en lignende er gengivet hos B eaum on t efter et Gravmæle i Katedralen i Sain t-D en is (F ig. 14)2). En Krone med tre smaa, med kraftige Kugler b esa tte Spidser træffes i det ene af Odense-Knuds Gildets Segl (5 c ) ; en anden, med sy v kuglebesatte Spidser i R eva l-S eg let (6 a), tre nærmest pyram idefor­ mede Spidser, den m id terste frontal, ses endelig i G ildets, dog kun i Tegning foreliggende Segl fra Slagelse (6 c), beslægtet med den Form , som kendes fra Haakon den Unges, anvend t i 12503). Hertil kommer de kend te forskellige »Palmetkroner«, visende en Art tredelte B lade, i et Par Tilfælde med tre frontale Palm etter4), se Seglet fra u v ist Sted (8 a) og fra Landskrone (4 a), i begge Tilfælde — Seglene maa henføres til Tiden omkring Aar 1400 — med to Spidser mellem Palm etterne, henholdsvis med og uden Kugler og af forskellig H øjde. D e tre frontale P alm etter genfindes i Kong Christoffer af B ayern ’s Majestætssegl. lø v r ig t træffes Palm etkronen tid ligt; saaledes — som eneste Figur i Seglfeltet — i Præ tendenten H ertug Valdemars Segl fra 13265) og i K ong Valdemar IV .s, fra 13426). D e t v il føre altfor x) C. N y r o p : Nogle Kroner og Kroneformer, Tidsskrift for Kunstindustri, 1890, 4t0. 2) anførte Skrift, Planche X IV , 18. 3) N .K .S., Planche IV, 1. 4) Jvfr. D .S., Side 137. 6) D .K .S., Nr. 34 6) Ssts., Nr. 37. 11

v id t a t gøre nærmere Rede for Mellemspidser og yderligere at om tale h elt u tydelige Kroneformer. For ikke at give Anledning til nogen Misforstaaelse bør det understreges, at L illiekronen ikk e altid v eg P ladsen for den Krone, der var prydet med Palm etter, men i hvert Fald som Dekoration i Seglfelt eller inde i Skjold ogsaa træffes senere1). D e t i det foregaaende ud talte kunde uden Vanskelighed belyses ved Hjælp af le t for Haanden værende udenlandske Eksempler, der dog rettelig hører hjemme i en mere almen sigillografisk R ed e­ gørelse. I en saadan vilde der ogsaa være Anledning til at om tale Lilliens Forekom st i danske og sven ske Adelsmænds Segl og i de Segl, som førtes af K irkens Mænd og Institutioner. D e t skal lige nævnes, at denne F igur forekommer i det allerældste svenske Adelssegl, b en y tte t i 12192). E fter disse Bemærkninger af nærmest stilistisk Art, hvad Lilliefiguren angaar, gæ ldende baade Krone og Scepter, skal det sidste om tales i anden Forbindelse og sammen med det R igsæble, der var et tredie kongeligt Symbol. I A lm indelighed holdes Sceptret i højre, Æ blet i venstre Haand (se nedenfor). For K nud s Gilde- Seglenes Vedkommende kendes det om vendte Forhold kun fra Seglene fra Tommerup (7 a) og fra Falsterbo (3 b), hvortil kommer det i venstre Haand holdte Scepter i det af G ildet paa Læsø førte Segl (4 d), der im idlertid ikke viser noget Æble i den højre. Paa faa Undtagelser nær holder K ongerne i nordiske Kongesegl ligeledes deres Scepter i den højre Haand. A t Kongen i flere af de æ ldste norske Segl holder et Sværd i denne og Sceptret i den venstre, tæller ikke med. — Knuds G ilde-Seglene fra Slagelse (6 c) og fra Randers (5 a) viser undtagelsesvise Eksempler paa, at Sceptret holdes i den ud til Siden strakte Lfaand; ellers bæres det mere eller mindre tyd elig t som »Gevær i Arm«, uden at nærmere skal siges3). Kong Knud V I holder sit Scepter paa førstnævnte Maade i Seglet fra ca. 11904), allerede Kong Valdemar II.s, i 1204 benyttede Segl5) viser, at det hviler i Armen. Æ b let, af højst forskellig Størrelse, bærer et Kors, ofte med indadbuede, for Enderne undertiden stærkt udvidede Arme, i tarvelig Gravørfremstilling dog som Regel uden virkelig regulær heraldisk Form . Ogsaa helt lige Kors forekommer. D et med Kugler for Enderne »omsatte« (?) Kors i Knuds G ilde-Seglet fra R eval (6 a) bør særlig fremhæves. — Æ b let holdes ud til Siden eller løftes højt op; kun i Seglet fra u v ist Sted (8 a) føres det ind mod L ivet. Kong Oluf holdt det paa lignende Maade i sit noget ældre Segl6), b en y tte t i 1376, men da ganske v ist med højre Haand. I et Par Tilfælde er Æ b let e r sta tte t med et helligt Kar eller Relikvar, baaret af Kongen i den hen foran B ry stet strakte ven stre H aand eller i oprakt venstre, se Seglene fra Odense (5 c) og fra Randers (5 e). En ved Tegningen af S tege-Seglet (6 d) liggende latinsk Beskrivelse fortæller, at der i Virkeligheden her er Tale om et Æble ( globus) ; paa selve Tegningen er d ette ukendeligt. Knuds G ilde-Seglet fra Læsø (4 d) viser, at den hen foran Kongens B ry st strak te runde Skive, formodentlig et Ostensorium, er prydet med et b itte lille staaende, v en strev end t Guds Lam med en lodret Stang med Fane i andet P lan, en M iniaturfremstilling, der dog lige kan skim tes i m eget stærkt Lys; øverst synes denne Genstands ringformede Ramm e belagt med en korssm ykket Kugle. I Analogi hermed løfter Sankt Johannes — som det nedenfor skal ses — den med Lamm et sm ykkede Skive med venstre Haand (2 d). D e allerfleste Knuds Gilde-Segl viser — ligesom Eriks Gildets Segl fra K allehave — den paa en lav Bænk siddende Konge. Flere af disse Bænke er saa skødesløst udførte af den paagæ ldende S tempel- skærer, a t en nærmere Beskrivelse ikke kan gives, se saaledes Seglene fra Falsterbo (3 b), Læsø (4 d), N yborg (5 b), Odense (5 d), R ibe (6 b), Slagelse (6 c) og delvis Stege (6 d). Andre Bænke er ret tyd elige. Fæ lles for Størsteparten er det perspektivisk sete, forover skraanende Sæde og den paa samme Maade tegnede Fodskammel. Bænkene i Segl fra uvist Sted (7 e) og fra Malmø (5 a) er typ iske; de fremtræder i deres K onstruktion, om end ikke i perspektivisk Henseende, næsten ganske svarende til de Bænke, der kendes fra Kong Erik G lipping’s Segl og fra Kong Erik Mendved’s æ ldste7). N yrop ’s Bemærkninger om »Tronstolene« — i hans A fhandling om Gildeseglene — kan ikke ganske godkendes. I de foregaaende Kongesegl traf man Højsædet i forskellig Udformning. A t en v is »Mode« b lev fu lgt af Stempelskærerne er ganske u tv iv lsom t. Saaledes gaar de i B lade endende, cirkelbøjede Stængler i det af Knuds G ildet i 4) d .K .S., Nr. 5 a. 6) Ssts., Nr. 7 a; se den særlige Fremstilling i Valdemar IV.s Segl, ssts., Nr. 39 a. 6) Ssts., Nr. 47 a. 7) Ssts. Nr. 19 a og 21 a. 12 x) Se f. Eks. ssts., Nr. 54 og 55. 2) S.M.S., II, Nr. 1. ») Jvfr D s } Side 132

Vordingborg b en y tted e Segl (7 c) igen i Erik M endved’s Segl fra 12901), om tren t af samm e Alder, nu ganske v ist bøjede op- og indad, ligesom i Præ tenden ten Valdem ar’s Segl fra 13262). I disse tre Segl drejer det sig om en Bænk med Forsmæk. D e t passer god t, at det til ca. 1325 henførte Segl for Knuds G ildet i S lesvig (F ig. 2) netop viser den nævn te D etaille; ogsaa her er der Tale om en med Forsmæk forsynet Bænk. Uden a t Bænken skal identificeres nærmere, ses Stænglerne i det af K nud s G ildet i Sigtuna b en y tted e Segl3), betrag tet som A ftryk af en S tampe fra ca. Aar 1300. — En sikkert forvan sket K lap sto l med D yrehoveder — sella p lic a tilis — træffes, som ogsaa andensteds, i Knuds Gilders Segl, saaledes i Seglene fra Odense (5 c), V isby (7 b) og R eva l (6 a); i de to sid stnæ vn te Segl drejer det sig om »Leopardhoveder«. Fænom enet er allerede ret udførligt om ta lt tidligere4). E t Eksempel paa en med Forsmæk forsyn et Bænk, for Enderne prydet med udadseende Dyrehoveder, ses med al Tydelighed i Knuds G ilde-Seglet fra Lund (4 b); denne Bænk har selv sag t in te t med K lap stolen a t skaffe. D e t regu­ lære Højsæde — i talrige Segl varieret i det uendelige, præget af skiftende Tider — v ises i det smukke Segl fra u v ist Sted (8 a), som nævn t at datere fra T iden omkring 1400. Bænke med særligt formede E nd egav le træffer man i de v istnok lid t yngre Segl fra Gilderne i Landskrone (4 a) og Laholm (3 e). I Fortsæ ttelse af det her ud ta lte skal der endnu siges nogle Ord. V isby-N ico la i G ildets Segl (9 f) viser H elgenen , siddende paa en muret Bænk, for Enderne sm ykk et med indadseende Dyrehoveder. Medens den lave Bænk forekommer i de af Maria Gilderne paa Amager og i K jøge b en y tted e Segl (8 d og e) sam t i Næ stved Sankt Olafs Gildes (9 g), møder man et ret imponerende Højsæde i de to Maria Gilde- Segl fra B onn eb y og fra Sølvesborg (9 b og c). En af F ialer flankeret Bænk ses i det Segl (2 d), som førtes af Sankt Hans G ildet i Snesere. Gildeseglene bidrager iøvrigt in te t væ sen tlig t til Bænkes og H ø j­ sæders stilistisk e Udvik ling, som i A lm indelighed særdeles v e l kunde gøres til Genstand for en netop paa B asis af Segl foretagen Undersøgelse, der let v ilde an tage et b etyd elig t Omfang. D en siddende, kronede K onge i Eriks G ildets Segl fra K allehave (1 c) adskiller sig ikke fra Frem ­ stillingerne i Knuds Gildernes Segl; G ildet i Røddinge paa Møen viser derimod noget helt andet: den myrdede Konges B rystb illede, opvoksende af en paa Sliens Bølger gaaende Baad (1 d), en virkn ings­ fuld og m eget ejendomm elig K omposition. Gengivelsen af to paa en Bænk siddende Mænd, løftende en L illie m ellem sig, er — i Knuds Gilde- Seglet fra Hobro (3 c) — en afgjort Ener og ved første Øjekast uden Forbindelse med nogen Helgen. Har Mandspersonerne — de to consules — i de af Købstæderne Randers og Viborg førte Segl5), begge ældre, inspireret Gildet? Og tør man, hvad L illien angaar, tænke paa Sank t Knuds B y Odense? Stadens æ ldste kend te Segl6), ganske v is t fra en senere Tid, viser jo K onge og B lom st; den sidste figurerer i B yen s Sekret, paatruffet endnu senere.7) I Teksten gives nærmere B eskrivelse af de komplicerede Frem stillinger i V isby A lle H elgens Gildes Segl (1 a) og i Seglene for Trefoldigheds G ildet i Odense (10 c) og Christi Legems Gilde i Næ stved (1 b), visende henholdsvis Gud Fader, om givet af de Helliges Skare, de tre guddomm elige Personer og Frel­ serens D ød paa K orset. Som det sig hør og bør, frem stilles den H ellige Jomfru, siddende med Barnet paa Armen, i Maria Gildernes Segl fra K jøge, R onneby, Sølvesborg og Trelleborg (8 e og 9 b— d); i det af Amager-G ildet b en y tted e Segl staar Jesusbarnet paa Bænken ved Moderens Side (8 d), om trent som i V itskøl C istercienserklosters Segl8), dette sidste dog af b etyd elig større kunstnerisk Værdi. D e t af Maria K a len tet i Odense b en y tted e Segl viser H im lens Dronning, staaende i den med Spidserne opadvend te H alvm aane, bærende Barnet paa sin Arm (9 a); det til Johannes E vangelisten i Holbæk indviede Gilde har anbragt hende i det venstre Parti af en Dobbeltportal, hvis højre D el viser Helgenen selv (2 h); under Portalen en Scene, som om tales i Teksten. — To til Døberen indviede Gilder — i Svendborg (2 e) og i Trelleborg (2 f) — lader hans afhuggede H oved frem stille, i det sidstnæ vn te Gildes Segl anbragt i en under en Baldakin stillet prægtig Kalk. I G ildeseglet fra Snesere (2 d) sidder denne H elgen paa et Højsæde, med sin venstre Haand løftende et Ostensorium, hvorpaa Guds Lam er frem stillet; i hans Falsterbo Gildes Segl (2 a) vises han iført Kamelhaarskappen og med Lam (?) og K orsstav. x) Ssts., Nr. 22 a. 2) Ssts., Nr. 32 a, jvfr. D .S., Side 146 f. 3) Nyrop, Fig. 34. 4) D .S., Side 144 f. 6) D .S.S., Tavle 14 a og 21 f. 6) Ssts., Tavle 12 i. 7) Udgiveren skal ikke komme nærmere ind paa Henry Petersen’s Be­ mærkninger om Byseglene her, se hans Afhandling: E t Mindesmærke om Jens Andersen Bældenak, Aarb. f. nord. Oldk. 1889, Side 91. 8) D.G.S., Nr. 721. 13

Fire Helgener er let kendelige ved deres Symboler: den tronende Sankt Olaf med sin Økse i G ilde­ seglet fra Næ stved (9 g) og Sankt Peter med Nøglen i Færelde Gildets Segl (10 a), endvidere Sank t Laurentius med R isten (8 b og c) og Sankt Jacob med »Ibskal« og P ilgrim sstav (1 g), begge disse to i Segl fra V isby; den sidste Helgen staar med S tav og H a t i sit i Trelleborg stifted e Gildes Segl (1 f). I Odense B y s Sankt Peters Gilde-Segl taler den pæ lvis stillede Nøgle (10 b) tilstrækkelig ty d e lig t om Skytspatronen. Som i flere andensteds fra kend te Segl afbildes Sankt Gertrud ogsaa i G ildeseglet fra Stubbekjøbing med en K irke i venstre Haand; hun holder Sejrspalmen i den højre (1 e). I to Segl for N icolai Gilderne i V isby (9f) og i Melby (9 e) sidder denne H elgen i fu ld t B ispeskrud. Forskellige D etailler i alle disse Gilders Segl angives i Teksten; noget ganske særlig bemærkelsesværdigt forekommer ikke. Den fra talløse m iddelalderlige Segl — først og fremmest Gejstlighedens — kend te F orekom st af Maane og Stjerne, sjældnere af selve Solen, stillede i Seglfeltet, manifesteres ogsaa i en Række af G ilde­ seglene, der sikkert her giver U d tryk for T ilknytn ing til det religiøse L iv. D e t bør im idlertid ikke forbi- gaas, at H imm eltegnene allerede tid lig t kom ind i verdslige Segl, se f. Eks. de Segl, som b en y tted es af de danske Stæder Aalborg, Aarhus, Grenaa, K jøbenhavn m. fl.1). D e t er ikke le t at afgøre, om man i Byerne maaske b lot har anvend t Maane og Stjerne for at udfylde Seglfeltet, altsaa uden H enb lik paa den Symbolik, der i andre Tilfælde rimeligvis har været tilsig tet2). Naar det ses, at Maanen i en D el Knuds Gilde-Segl er frem stillet liggende, med opadvend te Spidser, kunde man næsten fristes til a t antage, at denne Stilling var va lg t i Overensstemmelse med de Mariabilleder, som viser den H ellige Jom fru staaende i en saadan Maane. Der er b lot den Ting at bemærke, a t Maanen i selve Maria G ildernes Segl fra Ronneby og Sølvesborg er tiltagende, og at den oven ikøbet helt mangler i disse Gilders Segl fra K jøge og Amager. — Den tiltagend e Maane træffes i Knuds G ildets Segl fra Slesvig, medens den er aftagende i de Segl, der b eny tted es af Gildet i R ibe, Stege — her stillet let skraat fra højre — og Tommerup sam t i Eriks Gildets Segl fra K allehave. Naar undtages Tommerup-Seglet, som viser Maanen paa Kongens venstre Side, er dette H imm eltegn stad ig anbragt til Højre for ham , Stjernen til Venstre. Den sidste Figur er næsten stedse seksoddet; kun Tomm erup-Seglet viser en syvodd et, Maria Gilde- Seglet fra Ronneby en o tteodd et Stjerne. Knuds G ildets Segl fra Falsterbo indtager en Særstilling. Her ses en Sol ved Kongens højre Side, en aftagende Maane over en seksoddet Stjerne v ed hans venstre. A t fire Stjerner staar i Sankt Johannes G ildets Segl fra Trelleborg, og at F e lte t i Knuds G ilde-Seglet fra Hobro og i det i nærværende U dgave ikke registrerede »Alandia«-Segl3) er strøet med smaa Stjerner, tæller ikke med. I ikke faa af Gildeseglene er H imm eltegnene h elt udeladte. E t i flere Segl forekommende krydsvis afstribet F elt, Rankem otiver, Stjerner, smaa Kugler eller Kors m. m. frembyder in tet ukendt. Fak tisk er b lot Knuds G ilde-Seglet fra Landskrone (4 a) særligt at bemærke. Naar det ses, at F e lte t her er strøet med smaa Kroner, er disse saa u tv iv lsom t hen tede fra Stadens ældste Segl4), hvori en enkelt saadan figurerer som eneste Mærke, stillet i Skjold. Omskriften i N icolai Gildets Segl fra V isby (9 f) afslu ttes af én større og flere m indre Stjerner.5) Kun Knuds Gilde- Seglet fra V isby (7 b) og Seglet for Gertruds G ildet i Stubbekjøbing (1 e) — begge fra det 14. Aar- hundrede — viser den ellers i Segl saa ofte forekommende Indramning af F elte t ved Hjælp af en Række sammenstillede Halvbuer, »Mangepas«, ikke kend t i et eneste af de m iddelalderlige danske Kongesegl, men derimod — for blot at nævne et Par Eksempler — fra K ong Haakon V .s og K ong Magnus Eriks- son’s Segl6) fra nævnte Aarhundrede. B e s k r i v e l s e r n e af Seglene her er affattede i en Stil, der er nær beslægtet med heraldisk Sprog og Term inologi, uden at helt faste Regler har kunnet følges. T ilsyneladende — langtfra tilfæ ldige — Inkonsekvenser skyldes stedse visse praktiske H ensyn. H ovedsagen bliver, at Beskuerens Opmærksom­ hed henledes paa vedkomm ende Frem stillings principale Grundtræk og vigtigere Detailler, som kunde tænkes at blive oversete. Talrige Skødesløsheder fra Stempelskærerens Side, aabenbare Mangler og x) D .S .S., Tavle 1 b, 2 a, 3 f, 7 k m. fl. 2) Se f. Eks. J. G. R e u te r : Sonne, Mond und Sterne auf Siegeln und Münzen des Mittelalters, was sie bedeuten, Nürnberg, 1804, 8vo, jvfr. D .S., Side 201 f. 3) Nyrop, Fig. 14. 4) D .S.S., Tavle 26 c. 6) Se tvivlsom Bemærkning hos Nyrop, Side 24. «) N .K .S., Planche X III og XV. 14

direkte F ejl har iøvrigt m eget ofte hindret en h elt adækvat Redegørelse for Seglbillederne. — Begreberne H ø j r e og Y e n s t r e er at forstaa i »heraldisk« o: virkelig B etydn ing; Højre ses altsaa til Venstre for Beskueren. A fbildes f. Eks. den tronende Konge, kan der ingen T v iv l være om, hvilken af hans to Arme der fak tisk er den højre. A t derefter nævne denne som set i »venstre« Side af Seglet er selvfølgelig fu ldkomm en m en ingsløst. Ubegribeligt, a t denne R egel overhovedet kan drøftes, og ganske uforstaae- ligt, at der daglig syndes mod den, af lærde Værkers Forfattere, i Dagb ladene og andensteds. I en fornylig udkomm en svensk Segludgave har Forfatteren »for K onsekvensens Skyld« m en t at have været nød saget til at se bort fra »heraldisk« Højre, ogsaa naar det drejer sig om Sk joldet selv. D e tte s højre Side betragtes derfor som den venstre (sic). G ildeseglenes L e g e n d e r ( O m s k r i f t e r ) viser kun faa Særegenheder. For lang t de fleste A ffa ttel­ sers V edkomm ende betegnes selve Sammenslutningen med Ordet con v iv ium ; et S ig illum con vivii træffes hypp igst, kun i enkelte Tilfæ lde har man foretrukket Varianten de convivio. I de Segl, der b eny tted es af K nuds G ildet i Landskrone og af Trefoldigheds Gildet i Odense, forekommer Genitiven af B etegn el­ sen fra tern ita s. D e t forstærkende U d tryk confraternitas b lev i Omskrifterne va lg t af Knuds G ild e ti R eval og af N icolai G ildet paa Gulland. Johannes Gildet i Holbæk fører et S ig illum commun ita tis, Maria Gildet i Trelleborg et S ig illum soda licii, id et det, hvad Broderskabet angaar, bør bemærkes, at den klassiske L atin ogsaa taler om et sodalitas. Omskriften S ig illum gilde San c ti K a n u t i Hobro — samm enlignet med B egyndelsesordene S ig illum m a jo r is gilde i A llehelgens Gildets Segl fra V isby — viser Genitivformen af det gilda, som i sid stnæ vn te Stads Knuds Gilde-Segl — nu i ændret Form — træffes med P ræ p o sition : de g u ild a 1). D e t er saa god t som udelukkende selve G ildet, der i Omskriften nævnes som Seglets Ejer. Kun et F aa ta l af Omskrifterne betegner Seglet som et S ig illum con viva rum (af conviva), altsaa tilhørende G ildets Medlemmer. Ordene S ig illum fra trum de convivio, med hvilke Omskriften indledes i V isby Lau­ rentius Gildes Segl, udtrykker naturligvis det samme; de to af det slesvigske Knuds Gilde b eny tted e Segl (F ig. 1 og 2) fremtræder begge som et S ig illum confratrum. V isby Knuds G ilde-Segls Omskrift karakteriserer det særligt som et S ig illum Teu thun ico rum ( ! ) . Som allerede set nævnes A llehelgens G ildet i V isby som det større, ma jo r. Omskriften S ig illum con vivii ca lendarum p resbiterorum O tton ien sium nævner ikke, at P ræ steka len tet i Odense var ind v iet til den H ellige Jom fru, men v e l Ejerforhold og G ildets særlige Karakter. Naar Knuds G ildet paa Læsø i sit Segl nøjes med Omskriften S ig illum Sancti K a n u t i de Leshø, er denne A ffattelse i V irkeligheden ikke tilstrækkeligt oplysende, men kunde faktisk lige saa v e l gæ lde en der paa Øen liggende Kirke, ind v iet til samme Helgen, efter Frem stillingen Knud Konge. Medens flere Helgener ikke kræver nogen op lysende B etegnelse i Omskriften, havde en saadan været ønskelig for andres Vedkommende, om den billedlige Frem stilling da ikke i sig selv gav fuld Besked . Den paa sin H e st sprængende R y tter med Lensfanen (F ig. I)2) svarer ganske til Omskriften: S ig illum con fratrum San c ti K a n u t i ducis de Slesvic, ligesom Frem stillingen af den tronende K onge til A ffattelserne S ig illum confratrum San c ti K a n u t i regis de Slesvic, abbrevieret Sleve (F ig. 2), og S ig illum c o n v iv f ii eller a r u m ) San c ti K a n u t i regis et m a r tir is in Lauh o lm (3 e). Naar en tredie Kongefrem stilling (5 c) ses i det Segl, hvis Omskrift — med tyd elig H envisn ing til Odense som Sæde for Gildet — ikke des m indre lyder S ig illum con viva rum O thensium S ancti K a n u t i de R ing stad , er B illede og Omskrift i til­ syneladende direkte Modstrid med hinanden, om man da ikke v il regne med Knud Lavard som Obotri- ternes Konge, jvfr. hans Kongebillede i R ingsted K irkes Kor3). Der er her Anledning til at bemærke, at den ad jek tiviske Stedbetegnelse i to ganske enslydende Omskrifter: S ig illum con vivii S an c ti K a n u t i R i n g stadensis, begge i Segl med Kongebilleder, lige saa vel kan referere til Personnavnet K a n u tu s , som til Sædet for G ildet ( c o n v iv ium ) . E fter N yrop ’s Mening taler de, ganske v ist i smaa, langt yngre Segl staaende Omskrifter S ig illum con vivii San c ti Canu ti M a lm o g en sis ( L u n d e n s is ) for, at den sidste For­ tolkn ing er den rigtige. A t det yngre af de to om stridte Segl, som før nævnt, maa henføres til Tiden h elt ned til omkring Aar 1400, da en Forestilling om Obotriterkongen neppe kan tænkes at have været særlig levende længer, turde nærmest betragtes som B ev is for, at Seglet betegnede et Kong Knuds Gilde 0 Med Hensyn til engelske Eksempler se D .S., Side305. 2) H e n r y P e t e r s e n : Knud Lavards Helgendyrkelse, Aarb. for nord. Oldk., 1885, Side 22. 3) Ssts., Side 28. 15

i R ingsted , selv om et saadan t ikke kendes tekstmæ ssigt. Stampen til dette Segl er funden v ed P løjn ing paa Bornholm , hv ilk et foranlediger Henry Petersen til at tale om »det bornholmske Knuds Gildes Signet«, id et han — med H envisn ing til Kongeb illedet tilføjer »og d o g (udhævet af Udgiveren) siger Omskriften ------------- R in g sta d e n sis «. Han ser selv her, som det synes, bort fra Knud Lavard ’s Kongeværdighed. Nogle faa Ord om det ældre af de to Segl slutter han med at sige, at det »minder om et Knud H ertugs Gilde, hvis H jem sted nu ikke kan bestemmes«1). Er det Ordet R ing stad en sis, som lægger ham denne Ud talelse i Munden? N eppe Obotriterkongen i ikke-hertugelig Skikkelse. D e t kan ikke nægtes, a t denne Forfatters Frem stilling af Sagen er mindre logisk affattet. Foreløbig v il det være forsigtig st a t b etragte de to Segl som gældende ukendt Sted. Naar H enry Petersen henfører det kun fra et K obberstik k end te Segl (5 d), der viser Omskriften S ig illum de convivio Sancti K a n u t i de Othensia til et »ukjendt (jydsk eller slesvigsk) Convivium«2), imødegaas han stærkt af Nyrop, som uden Tøven her regner med Seglet for et Knuds Gilde i Odense3). Den sidstnævnte Forsker har sandsynligvis R et. H ele det af flere For­ fattere i Forbindelse med Gilderne behandlede A lternativ: Knud Konge eller Knud H ertug maa iøvrig t siges at være Sigillografen saa temm elig uvedkommende. A f Omskrifterne i to Johannes Gilders Segl — fra Falsterbo og Svendborg — fremgaar det, at det var Døberen, Johann es bap tista (dette Ord i sidstnævn te Segl forkortet til b), som var G ildets H elgen. H ov ed e t i Svendborg G ildets Segl — iøvrigt uden Angivelse af Stednavn i Omskriften — viser med yderligere Tydelighed, hvem man har for sig. Tre andre Omskrifter giver ingen nærmere Oplysning i saa Henseende; her bliver det Seglbilledet, som taler. D e t i en Kalk liggende H oved i Seglet fra Trelle- borg hører naturligvis — som i Svendborg-Seglet — Døberen til, ligesom det Guds Lam , der i Seglet fra Snesere ses paa det af den siddende Johannes løftede Ostensorium, er hans A ttribu t4). K orset i Seglet fra K jøge, uden Stednavn i Omskriften, maa vistnok endelig ogsaa betragtes som gæ ldende Johannes den Døber. Omskriften i Seglet fra Holbæk nævner Johannes evangelista. Idet der ses bort fra Omskrifterne i de to ovennævn te Knuds Gilde-Segl, som altsaa ikke sted ­ fæ stes, forbigaar tre andre A ffattelser det Sted, hvor Gildet havde sit Sæde; udover de to nysnæ vn te Segl, tilhørende Johannes Gilder, drejer det sig her yderligere om det yngre Segl fra det i V isb y stif­ ted e Sankt Laurentius Gilde. Ganske som i Købstadsseglene er S tednavnet ellers anført paa forskellig Maade. For lan g t de fleste Omskrifters Vedkommende staar det efter en Præposition: de eller in. Som R egel træffes danske og følgelig ubøjede Navneformer, hvis Værd det tilkomm er Stednavneforskerne at bedømme; en enkelt Omskrift viser endog Stubbekopynge efter den særlige Angivelse in opido, som i saa mange andre Segl bogstaveret med e t p 5). Latinske Former for S tednavn et ses i nogle faa Om­ skrifter: de Revalla, de Othensia, en Form , der, som Betegnelse for Odense, ikke anføres af G r a e s s e - B e n e d i e t 6), de S lavlo sia (Slagelse), ikke S lago sia 7), de R a n d r u s (Randers), v el nok en Suspension af Ab lativen af R a n d r u s ia eller R a n d r u s ium 8), de R i p a — i A lm indelighed kaldes B yen R ipæ9) — og endelig den loka tiv isk e A b la tiv L u n d is , der slutter Omskriften i Knuds G ilde-Seglet fra Lund. En særlig Angivelse af Beliggenhed ses i et Par Om skrifter: in Werdhinbu rc Seland, Suspension for Selandie, og L a n d e s ­ krone — uden forudgaaende Præposition — in S k an ia . Præposition mangler ogsaa i Omskriften paa det Segl, der førtes af Knuds Gildet i Hobro. En mindre præciserende Angivelse af B eliggenhed fore­ kommer : in Am a k e , in Gotlandia og de Leshø; særlig for sidstnævn te Steds Vedkomm ende var noget yderligere neppe paakrævet. — En Genitiv af et substan tivisk Stednavn — Othonie — slu tter Omskriften i Odense Trefoldigheds Gildes Segl; Genitiver af samme Navns ad jektiviske Form: Otthoniensis og Otto- n ie n sium træffes i Segl for Peters Gildet og Præ stekalentet der i Staden. — En dansk Omskrift: San c ti Jacobs Gildes In sig le i Threleborgh — Seglet maa henføres til ca. 1500 — og A arstallet 1508 i S taden Næ stveds Sankt Olafs Gildes Seglomskrift bør til Slut ikke forbigaas. I det foregaaende er der ikke ta g e t H en syn til Majuskler eller Minuskier, ligesom H envisning til Gildets N avn i de fleste Tilfæ lde ikke synes paakrævet.

0 Ssts., Side 29 f. 2) Ssts., Side 30. 3) D.G. & L.S., I, Side 82 ff, hvor en Del Bemærkninger om Seglene er fremsat. 4) Ugglas, Side 84 (Dalby Kirkes Segl), R om a n : Sigillographie française, Side 190. 5) Christopher Cellarius : Orthographia latina, 2. Udgave, Halle 1704, 8vo, Side 130. 6) Orbis latinus, Berlin 1922, 8vo. V ) ibidem. 16

H ovedparten af Omskrifterne staar med M ajuskeltyper, kun nogle faa med den senere M inuskel- skrift. Med H en syn til B o g s t a v f o r m e r , den kritiske G e n g i v e l s e a f O m s k r i f t e r n e , de ret sparsomme A b b r e v i a t i o n e r o . s . v . bør det form entlig være tilstræ kkeligt at henvise til Udgiverens tid ligere R ed e­ gørelser.1) Der kan dog lige være Grund til at bemærke, at en Krone i det forholdsvis sene K nuds G ilde-Segl fra Landskrone (4 a) b en y tte s som Adsk illelsestegn m ellem Omskriftens enkelte Ord, saa ganske u tv iv l­ som t, ligesom de tidligere om ta lte strøede Kroner i Seglfeltet, svarende til Stadens Mærke i dens eget Segl. D a det i denne U dgave hovedsagelig drejer sig om Seglstamper, maa den angivne, højst tilnærm el­ sesvise D a t e r i n g tages med største Forbehold. — Enkeltpersons Segl kan undertiden dateres næsten fu ldkomm en sikkert; en Ændring i Omskriften af vedkomm endes T itulatur, m aaske ganske g iv e t fore­ tagen kort før hans Død, v il f. Eks. uvægerlig henvise Stempelskærerens Arbejde til et afgrændset Tidsrum , v e l at mærke, om en h elt ny S tampe da b lev forfærdiget. Meget ofte forandredes b lot den gam le. A t saa v el den billedlige F rem stillings S til og de va lg te B og stav typ er, ogsaa hvad en dateret Stam pe angaar, ikke sjæ ldent bærer et ældre Præg, viser, at disse Kriterier, især naar det drejer sig om upersonlige Segl, ikke altid gælder ret m eget med H en syn til D ateringen . I »Dansk Sigillografi« er flere herhen hørende Spørgsmaal behandlede. Naar Nyrop henfører et G ildesegl til ca. 1220, et andet til ca. 1290, er saadanne, ganske v ist tilnærm elsesvise Angivelser ikke tillidsvækkende. Kan end Aaret for et Gildes T ilb livelse nogenlunde fastsæ ttes, om det er det, denne F orfatter her regner med, er der selv sag t in te t i Vejen for, a t det tilsyneladende netop fra samm e Tid stamm ende S tempel i V irkelig­ heden var udført en Menneskealder senere, f. Eks. som E rstatn ing for et bortkomm et, men først anskaffet. V i kan i store Træk følge Seglbilledernes og Om skriftbogstavernes stilistiske Udvik ling, men staar Gang paa Gang overfor en u tv iv lsom Arkaisering. D e fleste af G ildeseglene er af anseelig S t ø r r e l s e , heller ikke d ette Forhold giver Anledning til en nærmere Omtale. D e angivne Maal i mm viser D iam eteren af Omskriftsrandens yderste R ing, altsaa ikke selve Stampens Størrelse, hv ilk et maa tages i B etrag tn ing ved Samm enligning med Angivelser andensteds. Med H en syn til A fbildningerne maa der regnes med én å to mm ’s Difference, bl. a. paa Grund af Pap irets Sammentrækning under de fotografiske Processer. D e tte gælder navn lig F otogra­ fierne af Tegninger og Kobberstik, op tagne enkeltvis; fotograferes flere A fstøbninger eller originale Segl paa samme P lade, bliver A fvigelser i Størrelsen naturligvis ringere, hvad det enkelte S tykke angaar. I denne U dgave ses næsten udelukkende Gengivelser af G i b s a f t r y k a f o r i g i n a l e S t a m p e r , der er bevarede til vore D age i et forbavsende stort An tal. N ogle faa, endnu under B reve hængende, yder­ ligere afbildede O r i g i n a l e S e g l og enkelte S tykker i R igsark ivets Seglsam ling, dér til og med kun B rudstykker, viser de sædvanlige Methoder. Johannes G ildets Segl fra K jøge fremtræder i u farvet Voks, Trefoldigheds G ildet i Odense har brugt rødt, Knuds G ildet i Lund grønt Voks; begge disse S tempel- aftryk er anbragte i de gængse ufarvede Voksklumper. Man har i disse Tilfæ lde anvend t P ergam en ts­ remme. I Landskrone har Knuds Gildet aftryk t sin S tampe i Papir over Voks. G e n g i v e l s e r a f T e g ­ n i n g e r i L angebek ’s Sam ling i R igsark ivet og efter kobbertryk te Bogillustrationer fra ældre Tid er b lo t Erstatn inger for tab te Segl. L igesom de to i denne Indledning v iste Tegninger, henholdsvis udførte af M a g n u s P e t e r s e n (F ig. 1) og af E . R o n d a h l (F ig. 2), sam t sidstnæ vn tes Gengivelser af Seglene fra R eva l (6 a) og fra Laholm (Side 36) er de dog desuden af særlig Interesse, id et man her staar overfor længst forældede Methoder, der giver værdifulde B idrag til Sigillografiens H istorie. Adskillige H envisn inger til ældre Seglgengivelser m eddeles af samme Grund, selv naar A ftryk af de originale Stamper gør enhver anden Illustration overflødig. Naar der i U dgavens T ekst, hvad S t a m p e r n e angaar, tales om Bronze og Malm, maa disse B e teg ­ nelser tages med alt Forbehold, id et de paagæ ldende Metallegeringer ikke altid kan identificeres med virkelig Sikkerhed.

9 D.S., Side 204—37.

17

3

I sin A fhandling om Gildeseglene medtager Nyrop det Segl (Fig. 33), der viser en L illiebu sk og Omskriften S ig illum Theuthonicorum Gutlandiam freqven tantium .1) Naar det ses, a t dets B rug b lev for­ bud t paa en Hansedag i Lübeck omkring Slutningen af 1298, altsaa før Gotlands eller, som v i tid ligere sagde Gullands, danske Tid, er der, ganske bortset fra denne ty sk e Samm enslutnings mere eller m indre gildemæssige Karakter, ingen Grund til at m edtage dette ellers sjæ ldent smukke Ek sem pel paa M iddel­ alderens Seglkunst. A t Stampen iøvrigt b lev brugt ved Udfærdigelsen af et af V isb y ud sted t B rev, dateret 11. Aug. 1556, der ifølge Teksten viser »unser S tad t gem enheidt Secret«2), er i denne Forb indelse ligegyld igt. Ogsaa de af de ty sk e manen tes paa Øen benyttede Segl bør — stad ig uden H en syn til B egre­ b et Gilde — med R e tte forbigaas i nærværende Udgave som hørende til en Epoke, der laa forud for K ong Valdemar A tterdags Erobring. Seglene er afbildede henholdsvis af L ithberg (F ig. 5) og i Boken om Gotland3). Der v ilde formentlig have været endnu mindre Grund til at m ed tage V isby-Borgerskabets Segl, kun kend t fra et B rev af 1341 og, som det synes, neppe b en y tte t stort senere; det ses hos L ithberg (F ig. 3) og i den lige nævnte Bog, Side om Side med — det yngre — S ig illum m an en c ium . N o g et S tad s­ segl i helt regulær B etydn ing tør det selvsagt ikke kaldes, endnu m indre et G ildesegl. x) Jvfr. G. L in d s tr ö m : Anteckningar om Gotlands Medeltid, II, Stockholm 1895, Side 12, J o h a n n e s K r e tz s c h m a r : Gotland, Wisby und die deutsche Hanse, Deutsch-Nordisches Jahrbuch 1925, Side 106 ff., N ils L ith b e r g : Gotlands vapen, Meddelanden från Riksheraldikerämbetet V, 1936, Side 12 f. 2) D .S.S., Side 56, Visby I, Note 1. 3) Side 375, jvfr. Lindström’s anførte Bog, Side 11, hvor det i 1280 benyttede Segl betegnes som »den tyska delens af Visby råd sigill«.

ALLE HELGENS GILDE

VISBY Gud Fader, siddende. Løfter den højre, med B ag ­ siden indadbøjede H aand til Velsignelse, strækker den ven stre Arm med opadbøjet H aand ud til Si­ den, er sm ykk et med Korsglorie, har kraftig t Haar og kort Rundskæg, og er iført Overkjortel, øverst samm enhold t med e t bredt, kryd svis afstribet Baand , K jortel med v id e Ærmer og Underkjortel, hvis snævre Ærmer synes. Bænk med — perspek­ tiv isk set — forover skraanende, for Enderne ind- adbuet Sæde, skraat ud- og nedefter gaaende For­ smæk og med Fodskamm el, paa Forkan ten prydet med smaa K ryds. Ved hver Side knæler tre indad ­ vend te, tilbedende Helgener m ed løftede Hænder, lokket Haar og i lange Klæder, for to af de længst

til Højre sete Personers V edkomm ende broderede med smaa Kors eller K ryds. Foroven to indadfly- vende, gloriesm ykkede Engle, svingende R øgelse­ kar. F e lte t kryd svis afstribet, med smaa K ryds eller Kors i Mellemrummene.

S I G I L LUM MA I OR I S G I L D E OM N I UM SANCTORUM IN W I S B Y .

Ca. 1350. Stampen tilhører Visby Hogre Allmånna Låroverk’s Samlinger, deponeret i Gotlands Fornsal, Visby (Depositioner C. 1333). 70 mm, forarbejdet i Bronze, paa Bagsiden svagt opskraanende Kam med Øje. Aftryk i tonet Gibs (Tavle 1 a ) ; M. i S., Side 93, PI. I, 2; Nyrop, Fig. 56. Se G. Lindstrom: Anteckningar om Gotlands Medeltid, II, Stockholm 1895,8vo, Side 30.

CHRISTI LEGEMS GILDE

NÆSTVED D en til K orset1) fastnaglede, skæggede Christus, bærende Tornekrone og om vunden med Lænde­ klæde. I en til Højre i F e lte t stillet K alk udstrøm ­ mer B lod et fra den Korsfæ stedes Side; til Venstre ses fem H ostier, én, b elagt med et latin sk Kors, lag t paa fire, stillede som e t F irpas.

c o n t n o t i c o r p o r i s c r i f t i i n nefroettø (I). Ca. 1450. Stampen i Nationalmuseet (2. Afdeling, Nr. D 581), købt 1870 i Antikvitetshandel og da angiven som funden i Sjælland. 47 mm, forarbejdet i Bronze, glat Bag­ side. Aftryk i tonet Gibs (Tavle l b ) ; Nyrop, Fig. 59. x) Den øverste, korte Korsarm kan kun opfattes som Titulus.

SANKT ERIKS GILDER

KALLEHAVE1) Kongen , siddende. Holder e t L illiescepter i den mod H o ften førte højre, et, med et for Enderne ud­ v id e t Kors forsynet R igsæble i den opadrakte v en ­ stre Haand, bærer Krone med tre lillieformede P a l­ m etter og smal Pandering, har lokket Haar, er iført en, øverst fortil med et rundt Sm ykke sam ­

m enhold t Overkjortel og en om L iv e t samm ensnø­ ret, folderig K jortel med v id e Ærmer, sam t har brede Sko. Skødesløst tegn e t Bænk med — per­ spek tivisk set — forover skraanende Sæde, liste­ prydet Forsmæk og Fodskamm el. Til Højre i F e l­ te t en aftagende Maane, til Venstre en seksoddet Stjerne.

19