S_DanskeHerredersSegl

DANSKE HERREDERS SEGL

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET LÆ S E S A L E N

DANSKE HERREDERS SEGL INDTIL 1660 M. M.

DANSKE HE R R ED E R S SEGL I N D T I L 1660

H E R U N D E R LAND S - OG B I RKE S EGL MED SU P P L EM EN T T IL DANSKE K Ø B STÆ D ER S SEG L

V E D

POUL BREDO GRANDJEAN

A V E C U N R É S U M É E N F R A N Ç A I S

G E N G I V N E V E D F O f O T Y P I A F P A C H T & C R O N E S E F T E R F Ø L G E R

Udg i ve t p a a Be ko s t n i ng a f S ta ten og a f Ca r l s b e r g f ond e t

KØBENHAVN I KOMMI S S I ON HOS A/S J. H. SCHULTZ FORLAG 1 9 4 6

KOMMUN'-BlBLiO i EKER hovedbiblioteket l æ s e s a l e n

a L

J. H. S CHUL T Z A/S U N I V E R S I T E T S - B O G T R Y K K E R I K Ø B E NH A V N

L. M. BAATH t i l e g n e t m e d t a k f o r m a n g e a a r s t r o f a s t v e n s k a b

4 80221

Å

FO RO RD Manuskriptet til nærværende Arbejde har henligget færdigt siden Vinteren 1938, lige­ som Arbejdet med Opsættelse a f Fotografier til Reproduktion da var tilendebragt. For­ skellige Omstændigheder har hidtil sinket Udgivelsen. De med denne forbundne, ikke ube­ tydelige Omkostninger er nu afholdte, dels ved en mig paa det høje Undervisningsmini­ steriums Foranledning tilstaaet Finanslovsbevilling, dels a f Carlsbergfondets Midler. Jeg tillader mig herfor at udtale min ærbødige Tak, ligesom jeg takker Fondets Direktion for den mig ogsaa til dette Arbejdes Fuldførelse meddelte Understøttelse. Som det let vil ses, frembyder de her gengivne Segl et særdeles vanskeligt Materiale i reproduktionsmæssig Henseende. De store Besværligheder under Fotograferingen blev dog overvundne paa rent forbløffende Maade a f Indehaveren a f Firmaet Pacht & Crones Efterfølger, Fabrikant J. F. v. H u th , der med aldrig svigtende Interesse og overlegen Tek­ nik personlig optog alle Pladerne, og overfor hvem jeg betragter det som en kæ r Pligt at udtale min mest erkendtlige Tak. Kun nogle ganske enkelte Segl blev fotograferede i Stockholm. Som allerede tidligere meddelt vil Segl fra Slesvig til sin Tid blive behandlede under Et. Ganske i Lighed med Udgaven a f Købstadsseglene bringer ogsaa den nærværende Afbildninger og Beskrivelser a f e n lang Række Segl fra vore tidligere skaanske Provinser, hvorfor den vil kunne blive fælles Kildeskrift for svenske og for danske Forskere. Ud fra denne Betragtning kan det maaske være mig tilladt at smykke mit Arbejde med et Navn, som bæres a f en a f vort Broderlands Videnskabsmænd, en Mand, der ved sine Forsk- ningers ypperlige Resultater, med Hensyn til Skaanes Historie, paa en saa betydningsfuld Maade har tjent og gavnet baade Sverige og Danmark.

København, 2. April 1946

P. B. G R A N D J E A N

FORKORTELSER

A. M. = Den Arnemagnæanske Samling, Universitetsbibliotheket. D. B. og H. V. = A. Thiset: Om danske By- og Herredsvaaben, Tidsskr. for Kunst­ industri, 1894. Hyld. = Hylding. 1.1. B. & h. S. = Indlæg til Begistranterne (fra 1559 til Begistre og Tegneiser) samt henlagte Sager. K. & 1.1. — B. (T.) = Koncepter og Indlæg til — Sjællandske (Sjæl.), Fynske, Jyske, Smaalandske (Smaal.), Skaanske (Sk.) — Begistre (Tegneiser). Klevenfeldt = Sigilla præpositorum, sacerdotum etc., Sigilla publica communitatum (Bigsarkivet). Langebek = Langebek’s Samlinger af Segltegninger, Fase. 3 (Bigsarkivet). P. o. V. = Papir over Voks. Henry Petersen = Henry Petersen’s Segl-Notater, Pakke 4, 7 og 8 (Rigsarkivet). Seglsamlingen = Rigsarkivets Seglsamling. Sk. B. og H. V. = A. Thiset: Skaanske By- og Herredsvaaben i den danske Tid, Hist. tidskr. for Skåneland I (1903). uf. = ufarvet. V. = Voks.

INDLEDNING Uden som Helhed a t kunne staa paa H øjde med danske K øb stad ssegl frembyder de Segl, der i T iden før Enevæ ldens Indførelse b en y tted es af Herrederne (supplerede af faa tallige »Landssegl«), aldeles ubestrideligt e t saare værdifuldt Materiale, saa v e l i sigillografisk som i kulturhistorisk H enseende. D e t ligger i Sagens N atur, at en forholdsvis prim itiv Smag undertiden gør sig gældende. Adskillige af disse Segl er dog fu ld tud jævnbyrd ige med ku lturelt udvik lede Sam funds. *— For den, der søger til nærvær­ ende Arbejde, v il det være lønnende at gøre B ekend tskab med Indledningen til »Danske Købstæders Segl ind til 1660«. S elv om et ikke helt ringe An tal af Herredsseglene som eneste Ud sm ykn ing kun viser mere eller m indre p lum p t gengivne Bogstaver, prydes dog Størsteparten af B il l e d l ig e F r e m s t il l in g e r , sacrale som profane, ofte vidnende om baade F an ta si og Opfindsomhed, i v isse Tilfæ lde yderligere om virkelig god Gravørteknik og Guldsm edekunst. Ved B rev af 10. Februar 1447 tillod K ong Christoffer, at Løg Herred m aa tte føre en Løve i sit Segl, en B e t, som b lev stad fæ stet ved aaben t B rev af 8. Ju li 15521)- N o g et lignende kan sikkert ikke berettes om kongerigske Herredssegl. Med H en syn til Valget af Figurer henvises til nogle under Galt Herred frem satte Bemærkninger. Som v en te lig t er de b i b e l s k e M o t iv e r i M indretal. Man træffer den Korsfæ stede (H elium I, 8 a)2), den hellige Jom fru med Barnet (Fakse I, 3 m , Tyb jerg I, 18 i, her med B ogstaverne V F o: Vor Frue, Skodborg, 16 e, Tølløse, 18 o), disse to Personer samm en m ed andre bibelske Figurer (Bornholm s Øster II, 2 1), en K om b ination , der nærmere om tales nedenfor, sam t forskellige Helgener: Sank t Clemens med Anker (Bornholm s Nørre, 2 g) og Sank t Laurentius med R ist (S tevn s I, 17 g), id et B ogstaverne S C og S L tjener til nærmere Oplysning, en B isp eller Abbed med K rum stav og B og (Skrin), led saget af Initialerne S N (B jeverskov I, 2 a), der maa op fa ttes som betegnende Sankt N icolai, skøn t denne H elgen sædvan lig frem stilles bærende et Skib, endvidere en Mandsskikkelse med N øg le og B og (Baarse I, 1 o), sikkert Sank t Peder, hvortil komm er den hellige Valborg, led saget af Initialerne S V (Voldborg I, 20 e), sam t en kronet H elgen inde med B og og Palm egren (Bjerge i Skaane, 22 a og b). Lang t tidligere figurerede Sank t Mathæus i Laalands Sigil (10 p), sam tid ig med at denne H elgens N avn læses i Omskriften. Skikkelsen i det af F ejø og Fæm ø b en y tted e ærværdige Segl (4 d) maa vel ogsaa henregnes til Helgenskaren. ■— En særlig K om b ination v ises, id et Sank t Laurentius m ed B isten er frem stillet, h a lvvejs sk ju lt, staaende bag et Skjold, hvori Jom fruen med Barnet, atter delvis dækkede af et lille Skjold med Sank t Jacob s B illede (Bornholm s Øster II, 21). Med H en syn til d ette Segls maaske tv iv lsom m e Art henvises til T ek sten . Iøvrigt tjener K øb staden Rønnes Segl fra 1584 til en v is Samm enligning. D et sid stnæ vn te Herreds tid ligere Segl (2 k) v iste de nævnte to H el­ geners Symboler — R ist og Ibsskal — sam t en F igur, der ganske u tv iv lsom t skal op fattes som et med en Tværstreg forneden lukk et M, betegnende Jom fru Maria. Lauren tiu s-R isten (Øster, B lekinge, 29 g) og Sankt Clemens’ Anker (Stokkemarke, 30 c) ses endelig som eneste Mærke. En mere sublim Symbolik •— Gudslamm et, Agnus D ei — træffes, som i K øb stad sseglene, ogsaa her (N im II, 13 g, Sunds I og II, 17 n og o, Gulland I— IV, 23 k— n, V, 24 a). E t Anker (Tune, 18 h) viser en dobbelt Symbolik, idet x) Kancelliets Brevbøger 1551—55, Side 170. 2) Ordene Herred og Birk er ligesom Ordet Tavle udeladt i det følgende.

9

2

en hosstaaende la tin sk Sentens, som nedenfor om ta lt, forklarer, at Christi Kors er L iv e ts Anker. Til disse Frem stillinger slu tter sig det fra ta lrige Præ stemænds Segl k end te Kors med den derpaa ophængte Slange (Sømm e, 17 p), saa ofte b e n y tte t i det 16. og 17. Aarhundrede. Idet P lovm and en (Laalands Nørre II og III, 11 c og d) og i endnu højere Grad de to Roere (Slagelse, 16 g) kun kan betragtes som Led i en kom b ineret Frem stilling, bliver R y tte ren (G jørding I og II, 6 e og f) en Ener, hvad angaar Gengivelsen af m e n n e s k e l i g e S k i k k e l s e r . H er kan fø lgerig tig t nævnes det u tyd elige M andshoved (Vemmehøj I, 28 g og h), nu ud slid t og saa lid et kend eligt, at det efter T h ise t’s Mening synes at forestille en K lippe, et D ødn ingehoved over to k ryd slagte B en (Galten III, 5 k og 1), en H aand (Salling II, 15 g), et H jerte (H ind I og II, 8 i og k) sam t et saadan t med F lam ­ mer (Vor II, 20 h og i). — En Arm , holdende en eller anden Genstand, er, som bekend t, en hypp ig t tilbagevendende heraldisk Foreteelse. Skøn t den hold te Genstand i og for sig er den centrale F igur i en saadan K om position , m aa det paa d ette Sted — uden at om tale Iklædningen •— være tillad t at nævne Armen, hel eller kun frem trædende som Underarm , holdende en Morgenstjerne (Jerlev, 10 g og h), et L y s (Lysgaard II, 12 f), e t Sværd (Salling III, 15 h, Vrads II, 201), en K rum sabel (S lavs 16 h— k) og en Fane (Ø ster Gønge, 24 h, Sk y ts II, 271 , Ram sø, 14 k). D e danske Herredssegl viser en talrig Repræ sen tation for D y r e v e r d e n e n . Som det sig hør og bør, skal her først nævnes Løven , elegan t udført, i »opspringende« S tilling (Løve, 12 g), heraldisk set nærmest alm indeligt stillet o: oprejst, kronet, men mere k lod set i Udførelsen (L jun its II, 26 f og g) og endelig frem stillet uden H oved , gaaende (Bare I, 21 k), v en strev en d t1) gaaende (Bare II, 21 m) sam t opspringende (Bare III, 21 o). Endvidere træffes *— uden at uvæ sen tlig D ekoration her skal om tales — en Okse, fra Venstre frem voksende i Skjold (Aars I, 1 a), v en strev end t staaende (Baarse II, 1 p), gaaende (Oksie III og IV, 27 c og d), v en strev end t gaaende (Vester Gønge I, 24 e), to Okser, gaaende hver til sin Side, delvis stillede bag hinanden (Oksie I og II, 26 n, 27 b), en H est, springende (F lakkebjerg I, 4 i), v en strev end t gaaende, med et Træ som Baggrund (Rønnebjerg II og III, 27 h og i), e t Æ sel, gaaende (Sønder A sbo, 21 i) og sikkert den v en strevend te Forkrop af d ette D yr (Nørre A sbo, 21 f— h), en H jort, gaaende (Falsters Nørre, 4 a), v en strev end t gaaende (G inding II, 5 n), to H jorte, opspringende indefter mod et Træ (Sønder Dyrs I, 3 g), en Bjørn, paa R yggen bærende e t Skjold, hvori en Krone (Fers I, 22 i, 23 a) og, uden d e tte Tilbehør, »opstigende« mod Venstre (Fers II, 23 b), en U lv , v en strevend t, løbende? (U lvborg IV, 19 f), en Ræv, springende med et Træ som Baggrund (Kjær III, 10 m) og v en strevend t, lodret stillet, staaende (Refs, 141), et V ildsvin , springende (F leskum II, 5 c), v en strev end t springende (Galten II, 5 i), en Hare, springende (Harager I og II, 24 m , 25 a), ven strevend t springende (H assing III, 7 n) og endelig en Bæver, gaaende, med Træer som Baggrund (B jeverskov II, 2 b). *— Ogsaa enkelte D ele af P a tted y r forekommer, saaledes e t Tyrehoved , »i Visir« (Hornum II, 9 r), to Okse- eller Tyrehorn (Nørre Horne, 9 k, Øster Horne, 9 n, Hornum I, 9 q ) , et H undehoved (Hundborg I, 10 c) og et Bukkehoved sammen med Græs og P lanter, en helt naturalistisk F rem stilling (H v etb o , 10 f), der ligesaa vel kunde henføres til de senere om ta lte Seglbilleder af »land­ skabelig« Karakter. B land t Fuglene ind tager en i heraldisk H enseende fuldkomm en korrekt udført Dobbeltørn (Arts I og II, 1 k og 1) en Særstilling, id et dog ogsaa en »flyvefærdig« Falk (Gislum I, 5 p) maa siges at være af heraldisk Type, h v ilk et im id lertid ikke gælder en v is H øg, siddende (Høgs I og II, 25 g og h) og ven strevend t siddende (H øgs III, 25 i). H ertil kommer Svanen, ven strevend t staaende (Falsters Sønder I, 4 b), svømm ende paa Bølger (Falsters Sønder II, 4 c, Bjærge i F y en II, 2 e), frem stillet paa denne Maade, men v en strev end t og bærende en R ing i sit Næb (Vends II, 20 a), en And, staaende (Andst, 1 g), en H ane, staaende (E lbo II og III, 3 k og 1, H an III og IV, 7 c og d), ven strevend t staaende (H indborg I og II, 8 1 og m) og saaledes stillet, øverst paa en L illie (Han II, 7 b), en Due, ven strevend t siddende (Onse I— III, 27 e— g), en Krage, ven strevend t med venstre F od lø fte t (Odense, 14 c), en Pelikan, v en strev end t staaende med løfted e Vinger og hakkende sig i B ry stet (Fuglse, 5 g) og endelig en Trane, staaende (Langelands Nørre I, 11 f), ven strevend t, holdende en Sten med den løfted e ven stre Fod (Langelands Nørre II, 11 g). D enne sidste Fugl symboliserer saaledes først Aarvaagenheden ved sin senere Fremkom st. D e i Herredsseglene forekomm ende Fugle er le t kendelige. Naar en enkelts Art

x) Den højrevendte Stilling nævnes ikke.

10

synes tv iv lsom (E lbo I, 3 i), tør man, den senere af d ette Herred b en y tted e H ane tagen i B etragtn ing, ogsaa her regne med, at det drejer sig om denne Fugl. Gruppen kan afslu ttes med at om tale F rem stil­ lingen af en Bu sk af tre Fjer, stukne i en Slags krydsform et F od stykk e (Fjære I og II, 23 c og e). For F iskenes V edkomm ende bliver en Identifikation straks vanskeligere, for ikke at sige helt umulig. I det følgende er hverken nævnt de Bølger, som , ofte paa uregelmæssig Vis, findes anbragte i F e lte t, eller F isken s R etn in g mod Højre eller Venstre. Naar man har ta lt om tre over hverandre stillede Aal (H illerslev II og III, 8 g og h), er den stærkt indskaarne Halefinne sikkert neppe særlig bemærket, id et en saadan jo ikke kan henføres til denne særprægede F isk. En F lynderart (Hundborg II, 10 d og e) turde rim eligvis være kendelig. Ogsaa tre som Sild op fattede, samm enslyngede F isk (Langelands Sønder I, 11 h) og de to kryd slagte S letter (Slet III, 17 c) kan, det sid stnæ vn te Mærke b etrag tet som »talende«, an tages at være korrekt bestem te. Tre langnæbbede F isk (Taasinge II, 18 e) maa v e l nærmest kaldes Hornfisk. Sallinglands Beliggenhed tyd er paa, at B etegnelsen Sild med R e tte kan gæ lde tre F isk uden særlige K endetegn (Nørre i Salling II, 15 k). lø v r ig t forekommer en enkelt F isk (F jend s II og III, 4 f og g, Møen I og II, 13 e og 30 a, R inds I og II, 14 m og n, Ø lstykke, 20 m), to (R ødd ing II, 15 b) og tre, stillede i Trekant (H indsholm II, 8 o). — D enne F igurgruppe kan passende efterfølges af en Salamander, om g ivet af F lamm er (Kjær II, 101), tre Tudser (Tudse, 18 g) og et »Havuhyre« (Vandfuld II, 19 i). F igurer fra P l a n t e r i g e t opviser langtfra et saa stort An tal som Dyrenes. H elt heraldiske er tre Lillier (H olm ans, 9 h), et »oprevet« Træ (Baag I, 1 m , Skads, 15 n), et paa en stiliseret Høj voksende Træ, bærende Frugter og B lom ster (Mols, 12 q) sam t paa Sæt og Vis en Tjørnebusk (Torne II, 28 a— c), i e t tidligere Segl (Torne I, 27 m og n) strengere heraldisk stiliseret og da frem stillet saaledes, at man nærmest — om det da ikke drejede sig om et ta lend e Mærke — v ilde mene at have et Egetræ for sig. Ogsaa »voksende«, helt naturalistiske Træer forekommer, ev en tu e lt i Forbindelse med andre Figurer og da ikke om talt her, nem lig e t enkelt Træ (B aag II, 1 n, H ind sted I og II, 8 p og 9 a), forneden »led­ saget af« to Roser (B jeverskov III, 2 c), tre Træer (Sokkelund, 17 e, Lunde I, 12 b) og et ikke nærmere k endeligt An tal (Lunde II og III, 12 c og d). H ertil slu tter sig en vok sende Bregne (Bregne 22 d). En stærkt forenklet »Lyngbusk«, over Initialer (N ørlyng I, 13 n) bliver senere til en naturalistisk Gruppe af saadanne Buske (N ørlyng III, 13 p). Samme P lan te (Sønderlyng I, 18 b) v ild e neppe være kendelig, om ikke H erredets N avn gav Forklaringen, h v ilk et iøvrigt ogsaa kunde siges a t gæ lde Frem ­ stillingen i Nørlyng Herreds æ ldste Segl. En Gren med to B lom ster og tre B lade (Skam III, 16 c), tre vok sende Aks (F jends IV, 4 h) og et paa højst forskellig Maade stiliseret N eg (H alm stad I— III, 24 i— 1) skal endvidere nævnes paa d ette Sted. Tre Agern, udadvend te, sam lede med S tilkene og stillede som et nedadvend t Gaffelkors (Tyrsting I, 18 m), indadvend te, uden S tilke og stillede som et sædvanligt Gaffelkors (Tyrsting II, 18 n), denne B etegn else i begge Tilfælde dog at op fa tte m m grano salis, sam t tre Bygkorn (Malt, 12 h), der her — tilm ed i Skjold — virkelig er anbragte som d ette ganske særlige »Kors«, falder god t ind under heraldisk S til, hv ilk et ligeledes gælder en »bjælkevis lagt« Gren, hvoraf opstaar en Stilk med et enkelt Agern (Nørre i Salling I, 15 i), og en Stamm e med tre saadanne, her i Forbindelse med B o g sta v e t G (G inding I, 5 m). En Stilk med to Egeb lade og tre Agern (G inding III, 5 o) viser Overgang til ren Naturalism e, hvor stilfu ld denne Frem stilling iøvrigt end maa siges at være. Medens kun en eneste af L andets Købstæder •— N yk jøb ing i Sjælland •— va lg te Maane og Stjerner som egen tlig t Mærke, id et der her ses ganske bort fra rent dekorative Bifigurer af denne Art, viser flere Lierredssegl disse H im m e l t e g n . Saaledes ses en fem oddet Stjerne, »lagt paa« koncentriske, cirkulære Bølgelinier og maaske, efter v isse heraldiske Mønstre (»Sporehjulet«), gennembrudt i Centrum, om der da ikke b lo t forefindes Mærke af Gravørens Passer (Ods I, 14 d), senere stillet i en femdelt R amm e (Ods II, 14 e), en seksoddet Stjerne (Bornholm s Vester, 2 i, Bølling I, 3 a), en saadan over to »Bølger« (Vandfuld I, 19 g og h) og »lagt paa« en solform et F igur, m ellem hvis bølgede Straaler smaa H jerter er anbragte (BøllingjII, 3 b), endvidere en seksoddet Stjerne, om fa ttet af en tiltagend e Maane (Nørre, D yrs I og II, 3 e og f) og samme K om b ination , dog med -— ikke helt regelmæssigt stillet ■— nedadvend t Maane (H jerm I, 9 c og d). En F rem stilling, der u tv iv lsom t skal op fa ttes som Skyer (H im le I og II, 25 d og e) er v istn ok helt enestaaende. D e a r k i t e k t u r a l e F r e m s t i l l i n g e r spiller, som v en te lig t er, kun en beskeden R olle her. H y p ­ p igst ses en K irkebygning (Amager, 1 f, Børglum I og II, 3 c og d, Fak se II, 3 n, Jerslev, 10 i, Merløse,

11

2 *

12 i, Vennebjerg, 20 b), stillet mellem to H øje (Tørrild II, 19 b) og — ligesom disse — set i Fugleper­ sp ek tiv (Tørrild I, 19 a). En stærkt forenklet Borg (U lvborg III, 19 e), tre samm en stillede Taarne (N ørlyng II, 13 o), noget m indende om Staden K jøbenhavn s Mærke, en realistisk F rem stilling af Frederiksborgs tre H oved taarne (Frederiksborg, 5 f) og en V andm ølle (Kregom e, 10 n) viser isolerede Kom positioner, h v ilk et i endnu højere Grad kan siges om en Bro med et H u s for den ene E nd e og hvorover flyvende Fugle, Solstraaler og Skyer (Aasum I—III, 1 c — e) og en m eget u tyd e lig Gengivelse af Træer? og forfaldne Mure? (Holbo, 9 g), der er op fatted e som forestillende Søborg S lots Ruiner, en H yp o th ese, til hvilken der ikke skal tages S tandpunk t. En paa Jord staaende Søjle eller Pæ l (Skam ­ pæl?), hvorpaa en Slags K apitæ l eller Overligger og anbragt m ellem to Siddepladser? (Skam I, 16 a), maa nærmest henføres til Bygn ingsgruppen . S k i b s t y p e r er af gode Grunde endnu m indre talrige. Her ses e t enm a stet Fartøj (Langelands Sønder II, 11 i, Mors’ Nørre I og II, 13 a og b), bem andet med to Roere (Slagelse 16 g), og en Tremaster (Laalands Sønder, 11 e, Skippinge 16 d), hvortil kommer et Skib uden Master (S tevn s II, 17 h). Af maritim e G enstande v ises e t Anker (N ing II, 13 i, Tune, med den særlige B etydn in g , om ta lt ovenfor, 18 h) og to kryd slagte Aarer (Sam sø, 15 m , Aarstad 21 a). Den største Gruppe tæ ller Eksempler paa de Figurer, der efter heraldisk K lassifikation kan be­ nævnes k u n s t i g e G e n s t a n d e : Redskaber og Værktøj, Udrustn ing og Vaaben, Faner o. s. v . Her ses forskellige P lov typ er , en stærkt forenklet og fortrinlig stiliseret (V indinge I, 20 c), v en strev end t, mere prim itiv t udført (N im I, 13 f, V indinge II, 20 d) og »pælvis« stillet (Ø ster L isbjerg I, 11 m ), id et en anden pæ lvis stillet F igur (H ovlb jerg I, 10 a), hvis Art har v a k t T v iv l og Form odningen om »et Markredskab, lignende en Økse eller Le (?)«, sikkert ogsaa skal op fa ttes som P lov . H ju lp loven forekom ­ mer ligeledes (Onsild II, 14 h), kørt af Bondem and og trukket af H este (Laalands Nørre II og III, 11 c og d). S id stnæ vn te Herreds ældre Segl (I, 1 1 b ) er saa ud slid t og slet a ftryk t, at Seglb illedets D etailler er usikre. A f andre Landbrugsredskaber træffes en H arve (Harre L— IV, 7 e^—h), samm e Figur under et Skjold, hvori en Krone (Herrestad I, 25 b), en Le? (Nørhald I, 13 1), Økse og Le, kryds­ lag te (Galten I, 5 h), to kryd slagte Forke (Gjerlev, 6 b), temm elig sikkert e t Seglblad og et Forkjern, korslagte (S tøvring, 17 k-—m) sam t R iv e og Fork, korslagte (Onsild I, 14 f). Endvidere skal af andre Redskaber nævnes en H amm er (Hamm er I og II, 6 k og 1), med Skaftet »lagt paa« eller stukk et igennem en bomærkelignende F igur (Hamm erum I, 6 n og o), to k ryd svis gennem e t H jerte stukne Hamm ere eller, om man v il, e t H jerte »lagt paa« to k ryd slagte Hamm ere (Hamm erum II, 6 p), en Tang og en Hamm er jævnsides, begge pæ lvis (V illands I og II, 29 a— c) og et Økseblad (Sønderhald, 17 q). Fra H u set er h en te t en S tige af varierende Type (Brusk I— IV, 2 m—p), en Tønde (Tøndersø I og II, 28 d'—f), en K ande (Mors Sønder, 13 c), henhold svis et, to og tre Drikkehorn (Nørre Horne I, 9 i, Øster Horne I, 9 m , Vester Horne, 91) og en N øg le (Jerrestad 25 m , 26 a). A f Genstande hørende til den personlige Udrustn ing kan nævnes en H jelm (H elium II, 8 b), en S tormhat m ellem to H ellebarder (Ingelstad I og II, 25 k og 1), en H a t af sk iftende Mode (H a ttin g L— III, 7 o— q), et Jagthorn (Horns i Sjælland, 9 o, Horns i Jylland 9 p) og en Træsko (Skovby, 16 f). Kronen (Herrestad II, 25 c, se oven ­ for) og en saadan, stillet over en F igur, som ikke kan tyd e s (Lj un its I, 26 d og e) maa, ligesom de sam ­ men med tid ligere næ vn te Figurer b eny tted e Kroner, betragtes som sym bolsk Dekoration . Med H en ­ visn in g til de af en Arm hold te, allerede næ vn te Genstande a fslu ttes denne Gruppe med en F an e (F roste, 23 f, Skyts I, 27 k), en Hellebard (Lister, 26 b og c) og en Armbørst (Vrads I, 20 k). For v isse Figurers V edkomm ende er Arten om d iskutabel. Er de Th iset »ganske ubekendte« Redskaber (Skam II, 16 b) ikke at b etragte som Torturinstrumenter?, for at nævne et Eksempel. Særlig T v iv l kan le t opstaa, hvad angaar et mærkeligt R edskab (Albo IV, 21 e), der, naar man kender H erredets tid ligere Segl (I og III, 21 b og d), maaske m aa op fa ttes som en hel ukendelig Forvanskn ing af en Økse. Under den fra heraldiske Lærebøger velk end te Rubrik » B je r g e , J o r d o g V a n d « kan nogle højst forskellige F rem stillinger m est passende rubriceres. Man ser seks med Græs og P lan ter b evok sede H øje i stærkt R elief (Bjærge i F y en I, 2 d), et paa en b evok set Grund staaende B jerg, under Skyer (F lakke­ bjerg II, 5 a), e t andet, m eget u tyd e lig t i A ftrykk et, men dog sikkert visende en hu leagtig Aabning, »hult Bjerg« (H ovlb jerg II, 10 b), jvfr. Baron L udv ig Holbergs Vaaben, og en af Bølger opstaaende, med P lan ter b evok set H øj, hvorover en aaben Krone (B lekinge, 22 c), unægtelig lan g t bedre udført end de foregaaende Frem stillinger. En af Bølger om givet H olm , hvorpaa en K irke, flere Træer m . v.

12

(H indsholm I, 8 n), maa betragtes som set i Fugleperspek tiv, skøn t K irken f. Eks. ses fra Siden. For­ skellige Vækster (Kjær I, 10 k) skal form en tlig forestille en bevok set Sump, e t Kær, og en lignende F rem stilling, hvori en Hare dukker op i heraldisk venstre Side, en Mose (Musse, 13 d). Tre Bølger (Thorsager, 18 f) er ene om udelukkende at repræsentere det vaade E lem en t. Om et afstribet Seglfelt (N ørvangs I, 14 a), hvad Th iset an tyder som en Mulighed, virkelig skal v ise en Vang, b liver svært at fastslaa. E t helt g lat — »slet« — F e lt (Slet I og II, 17 a og b) kan op fattes som »talende« og dermed identificeres, ogsaa hv is nogle smaa opstaaende Smaaspidser nederst i F e lte t — Th iset nævner denne Mulighed — skal betragtes som spirende Græs og saaledes frem stille en Slette. En smal B jæ lke (Fauraas I— IV, 22 e— h) repræsenterer de h e r a l d i s k e F i g u r e r i aller snævre- ste Forstand . Til disse Figurer henregnes dog, som bekend t, ogsaa det »svævende« Kors (Gudme I og II, 6 g og h), stillet under en Krone og »kantonneret« af fire R o setter (Smørum , 17 d) sam t e t ligeledes svæ vende Andreaskors (Luggude I— III, 26 h— k), m aaske to som et saadan t stillede S tave. Tre Kugler i d ekorativ Ind fatn ing (Vemm enhøg II, 28 k) har været an tagne for H øje, sete i Fugleperspek tiv . En særpræget, ikke h elt uheraldisk F igur (U lvborg I og II, 19 c og d) om tales paa sin P lads, ligesom enkelte tv iv lsom m e Frem stillinger (R ing sted II, 14 p, Rougsø, 14 q, V iske I og II, 29 d— f). A t en lang Række beskedne Herredssegl kun viser B o g st a v e r kan ikke vække Forundring. Fra tid lig T id kendes et kronet g af go tisk Type (Gønge I— III, 24 h— d), m edens et M (Medelstad I og II, 26 1 og m ) og et S (Sorø, 17 f), begge ligeledes kronede, er af senere D a tum . E t W (Vends I, 19 h), et H (Pljerm II, 9 e) og de samm en sa tte B og staver N W (Nørvangs II, 14 b), i alle tre Tilfæ lde dog anbragte i elegan te Skjolde, tyd er ligeledes paa Lavm aalet af Opfindsomhed. Uden Skjold er Seglet m ed det enkelte H (H jerm III, 9 f) v el hele denne Sam lings m indst bemærkelsesværdige. D isse Eksempler viser, som det ses, b lo t N a vn e ts Initial. Under de enkelte Beskrivelser er der ingen Grund til at forklare, at H H f. Eks. betyd er H ad s Herred. Man v il kunne henføre flere sam tid ig b en y tted e B ogstaver til tre Hovedgrupper: s a m m e n ­ f ø j e d e (o: i L igatur), s a m m e n s a t t e (-slyngede) og s a m m e n s t i l l e d e (jævnsides stillede). I R eg ­ len fremtræder Bog staver baade som Angivelse af N avn et og af B etegnelsen for Jurisd ik tionen , H for Herred, B for B irk. D e t maa særligt anføres, a t den enkelte af N a v n e ts Stavelser kan være markeret med B egynd elsesbog stav , saaledes Hasle: H L, Lysgaard: L G, Lisbjerg: L B o g — m indre logisk — A n tvorskov : A S . — For den første Hovedgruppes Vedkomm ende har to B og staver en S ta v fæ lles. Den m id terste af de tre lod rette S tave i to samm enføjede H ’er er saaledes fæ lles for begge B og staver (H ads Herred, 6 i, H asle Herred II, 7 k, H id s Herred I og II, 8 c og d, H jelm slev Herred, 9 b). D e t ses le t, a t samm e Frem gangsm aade er fu lg t andensteds: F H (F ram lev Herred I og II, 5 d og e), N H (M n g Herred I, 13 h), W H (Vor Herred I, 20 g), R H , det første B o g sta v graveret om vend t (Rødding H er­ red I, 15 a), A B (A n tvorskov Hirk I, 1 h) sam t endvidere ogsaa, naar det gælder tre Bogstaver: V L H (V ester L isbjerg Herred, 111) og, med Markering af Stavelser, H L H (HasZe Herred, 7 i), T B PI (T y ­ bjerg Herred II, 18 k), id et en S tav altsaa nu kan være fælles for tre Bogstaver. En særlig K om b ination viser 0 L H (Øster L isbjerg Herred, 12 a). H har her den første S ta v fælles med L og fremtræder sam ­ tid ig som Stregen gennem 0 , af gode Grunde vertikal. N L H (Nørlyng, 13 u) samm enføjes saaledes, a t den første lod rette S ta v er fælles for alle tre Bogstaver, den anden for N og H som a fslu ttende S tav. K un i faa Tilfæ lde anvendes samm ensatte (-slyngede) Bogstaver: G H (Gjern I og II, 6 c og d), M PI (M iddelsom , 12 m), S H (Sabro I og II, 15 d og e), til hvilken Gruppe nærmest henhører Frem stillingen af Initialerne L H (Lyng o: Sønderlyng II, 18 c), G H (Gislum II, 5 q) og C B (Kronborg Lirk, 10 o). Faa Eksemp ler kan ligeledes kun anføres paa samm enstillede Bogstaver: S H (Bornholm s Sønder, 2 h), W H (W on sild o: Onsild IV, 14 i). I nogle Tilfælde foreligger en kombineret Fremgangsmaade: A S B (A n tvorskov, 1 i), L G H (Lysgaard, 12 e), V L B (Vester Lisbjerg, 11 k). ■— Undertiden er B ogstaver kom binerede med Figurer: G og Agern (G inding I, 5 m), to H ’er omkring Hamm er (Hamm er II, 6 1), to H ’er over ubestemm elig F igur (H assing I, 71), to H ’er over Antoniuskors (H illerslev I, 8 a, se den særlige B etydn in g under Beskrivelsen), et H under Jagthorn (Horns i Jylland , 9 p), B ogstaverne H B (Hundborg) og T (Ting) henholdsvis over og under et Hundehoved (Hundborg I, 10 c), to H ’er over F isk (Hundborg II, 10 d og e), N L H under L yngp lan te (Nørlyng, 13 x ), T i en B lom sterkrans (Taa- singe I, 18 d), et Aks og et gotisk g (Gers II, 23 h), to Aks og B ogstaverne G H (Gers III, 23 i). E t

13

særligt Tegn under et lille B lad (Onsild II, 14 g) kan neppe op fa ttes som andet end e t W (W onsild), Bogstaverne R H i en Fane (Ram sø, 14 k) skal endelig sikkert ogsaa betegne Herredets N avn . E t Tal­ monogram (Voldborg II, 20 f) staar som et isoleret Fænom en. — A f ganske anden Art er se lv sag t In itia­ lerne I H S, der, ikke m indst naar henses til den trad ition elt formede K on trak tion sstreg foroven , kun kan op fa ttes som Christi Monogram (Salling I, 15 f), endvidere — uden K on trak tion sstreg (Sønder Her­ red D yrs II og H ovlb jerg II) sam t ogsaa Frederik 3 .s kronede N avnetræk (Vester Gønge II, 24 f og g). Herredsfogeders Initialer skal om tales senere. En lang Række Herreder har, som det le t ses, ført direkte og regulært T a l e n d e M æ r k e r eller Frem stillinger, der paa mere eller m indre spidsfindig V is hen tyder til N a vn e t. D e t skal straks siges, at der i det følgende ikke tag es nogetsom helst S tandpunk t, hvad en m u ligvis fu ldkomm en urigtig E t y ­ mologi angaar. D irek te t a l e n d e er en Hamm er (Hamm er I og II), en H ane (H an I— IV), en Harve (Harre I— IV), Horn, uan set Arten, det være sig Drikkehorn, Jagthorn eller alm indelige Oksehorn, id et A n ta l­ le t ingen R olle spiller og derfor ikke nævnes (Nørre Horne I— II, Vester Horne, Øster Horne I— II, Horns i Sjælland, Horns i Jy lland ), en opspringende L øve (Løve), en Ræ v (R efs), et V ild svin , »Galt« (Galten II), tre Tudser (Tudse), L yngbusk e (N ørlyng III), en Bregne (Bregne), en H øg (H øgs I— III), to F isk af Arten S lette (S let III). D o b b e l t t a l e n d e er en Bæver med Træer (Skov) som Baggrund (B jeverskov II), en Hare, springende i Græs eller Ager (Harager I og II) og et »hult« B jerg (H ovlb jerg II) sam t m aaske v ed første Øjekast ikke helt um iddelbart ind lysende som ta lend e Mærker: seks Høje, »Bjerge« (Bjærge i F y en ), flere Træer, »en Lund« (Lunde I— III), en bevok set Sump, »et Kær« (Kjær I), en Mose (sic) (Musse), B u skvæ k st, sikkert en L yngbu sk i ukendelig Skikkelse (Sønderlyng II, Nør­ ly n g I), tre F jer (Fjære I og II), Bølgelinier, u tv iv lsom t at op fa tte som Skyer, »Himmel« (H im le I og II) og en Tornebusk, oprindelig, som tid ligere nævnt, stiliseret saaledes, at T v iv l om Vækstens Art kunde op staa (Torne I og II). I flere Tilfæ lde gælder Frem stillingen kun N a vn e ts sidste S tavelse, er altsaa kun d e l v i s t a l e n d e , saaledes et B jerg (F la k k e b je r g II), en H olm (H in d s h o lm I) og tre Træer, »en Lund« (S o k k e lu n d ), id et det jo i disse Tilfæ lde er den uvæ sen tlige D el af N avn et, som markeres bil­ led ligt. D e t m od sa tte kendes dog ogsaa, saaledes et Ly s, hold t af Arm (L y sgaa rd II), e t H undehoved (H u n d b o r g I) og en U lv (U lv b o r g IV). Ganske kuriøst havde sid stnæ vn te Herred tid ligere ført en Slags Borg (III) og da altsaa la g t Vægten paa den anden af N avn ets Stavelser. E t Æ sel eller Forkrop­ pen af et saadan t, »Asen« (Nørre og Sønder Asbo, »Asenets Bo«) kræver straks større Forstaaelse. Frem stillinger, der snarere hen tyder til N a vn e t eller en af dets Stavelser, kan gøre d ette mere eller m indre ty d e lig t, E tym o log ien stad ig uom ta lt. Her forekommer en And (Andst), en Hare, ty sk H ase (H assing), en H a t (H a ttin g I— III), en H jelm , ty sk H elm (H elium II), en eller to Hamm ere (H amm e­ rum I og II), en H ane (H indborg, »Hønborg« (sic), I og II), to Horn eller et Oksehoved med saadanne (Hornum I og II), en Træsko (Skovby), to Aarer (Aarstad), tre Aal?, paa ty sk , som bekend t, ud ta lt som Al, en D el af Frem stillingen (Albo I, III og IV), en eller to Okser (Oksie I— IV) og en Tønde (Tøndersø I og II). Andre Figurer kan paa særlig Maade hen tyd e til N avn et, saaledes et V ildsvin , »Flæsk« (F leskum II, samm e Herreds Segl I viser maaske en F læ skeside), en Pelikan , Fugl (Fuglse) tre Bygkorn (Malt), en Stjerne med fem Odder (Ods), et N eg (H alm stad I— III), en Søjle eller Pæl, som man tør op fa tte som en Skampæl (Skam I), afløst af to Torturinstrumenter? (II), e t Skib uden Master, m en selv sag t med Stævn (S tevn s), alt dog nævn t med Forbehold. Med de her nævn te Mærker in m en te fristes man næsten til at gaa saa v id t, at K orset (Gudme) kan betragtes som »talende«. — D e t afstri­ bede S igilfelt (N ørvangs I) og et F e lt med smaa opvoksende Spidser nederst? (Slet I og II) er allerede næ vn t under Om talen af Mærkernes Art. Til Slut skal anføres Frem stillingen af Tveje Merløse K irkes Tvilling-Taarne (Merløse) og af Jelling K irke m ellem de to Høje, først v ist i Fuglep ersp ek tiv (Tørrild I og II), Seglbilleder der, om ikke i Ordets heraldiske B etydn in g , dog indirekte »taler« om de to Herre­ der. A t Tranen, oven ikøb et led saget af Ordet Trane (Langelands Nørre I og II) hen tyder til Tranekær og at Fuglen er v a lg t netop af det Herred, hv is S tolthed næ vn te Sted sikkert har været, kan passende anføres i Forbindelse med de to foregaaende Herredsmærker.

14

S elv om s a m m e M æ rk e , forskelligt stiliseret og ud styret, stad ig er b en y tte t af m ange af Herre­ derne, har et bemærkelsesværdig stort An tal af disse en eller flere Gange v a lg t en h e l n y F i g u r ­ f r e m s t i l l i n g . N a tu rligv is ses der i denne Forbindelse ganske bort fra rene Bifigurer og end mere fra A nvendelsen af simple Initialer. Over et h a lv t Hundrede Herreder (og Birker) har kun b etjen t sig af et og samm e Signet; andre Segl kendes i hvert Fald ikke. I nogle Tilfæ lde har et Herred efter tid ligere trad ition smæ ssigt at have reproduceret et ældre Segl derefter foretrukket en ny Frem stilling, saaledes afløses det tomm e F e lt, som om ta lt med spirende Græs (Slet I og II), af to F isk (Samm e III), en ube­ stemm elig F igur (H assing I og II) af en Hare (Samme III), to Okser (Oksie I og II) af en Okse (Samme III og IV). Man har endog lad et en først i to Segl b en y tte t F igur Tid efter anden afløse af to forskellige: en Slags heraldisk, bomærkelignende F igur (U lvborg lo g II), en Borg (Samm e III), en U lv (Samm elV ). Her kan endvidere nævnes en bomærkelignende F igur (F jends I), F isk over Bølger, der — gen tagen *— burde hav e vun d e t Hæ vd (F jends II og III), men derefter Aks (Samme IV). Modsat holder man sig til samm e Mærke, efter at e t tid ligere er forladt, et T -form et An toniuskors, sikkert dog b lot at op fa tte som et d ek ora tiv t T o: T ing (H illerslev I), tre F isk (Samme II og III), Gren med Agern (Nørre i Sal­ ling I), tre F isk (Samm e II og III). I et Par Tilfælde genoptager man en tidligere Frem stilling, saaledes Gren m ed Agern, i Forbindelse med B o g sta v e t G (G inding I), H jort (Samme II), Gren med Agern (Samm e III), Lyngbu sk , over Initialer (Nørlyng I), tre Taarne (Samme II), Lyngbu sk e (Samm e III). •— Som Eksem p ler paa to forskellige Frem stillinger kan nævnes en Okse (Aars I), en afgrenet Stamm e (Samm e II), H elgenfigur (Baarse I), Okse (Samme II), Høje eller Bjerge (Bjærge i F y en I), Svane (Samm e II), Vor Frue (Fakse I), K irke (Samm e II), H est (Flakkebjerg I), B jerg (Samm e II), den K orsfæ stede (H elium I), H jelm (Samm e II), Holm (H indsholm I), F isk (Samme II), P lo v (H ovlb jerg I), »hult« B jerg (Samm e II), H undehoved (Hundborg I), F isk over Bølger (Samm e II), tre F isk (Lange­ land s Sønder I), Skib (Samm e II), P lo v (N im I), Agnus D ei (Samme II), St. Laurentius (S tevn s I), Skib (Samme II), Stjerne over Bølger (Vandfuld I), H avuhyre (Samme II), H elgeninde (Voldborg I), Talm onogram (Samm e II), Armbørst (Vrads I), Arm med Sværd (Samme II), Okse (Vester Gønge I), Frederik 3 .s N avnetræk (Samm e II), Krone, over udslid t F igur (L jun its I), L øve (Samm e II), Mands­ hoved? (V emm enhøg I), tre Kugler (Samme II). En R ive og en Fork (Onsild I) afløses af et B o g sta v ­ segl (Samm e II) og d e tte a tter af et Segl, hvori en P lo v (Samme I I I ) . — H ertil komm er tre forskellige Frem stillinger: H elgen (B jeverskov I), Bæver og Træer (Samme II), Træ og to Roser (Samme III), Økse og Le (Galten I), V ild svin (Samme II), D ødn ingehoved (Samm e III), b evok set Sump (Kjær I), Salamander (Samm e II), Ræ v og Træ (Samm e III), Christi Monogram (Salling I), Haand (Samme II), Arm med Sværd (Samm e III), Skampæl? (Skam I), Torturinstrumenter? (Samm e II), Stængel med B lom ster (Samm e III). U lvborg Herreds tre Frem stillinger er allerede nævn t. I v isse Tilfæ lde er der e t Slægtsskab m ellem de forskellige Frem stillinger, saaledes Sank t Lauren tiu s-R isten , Ibskal og M (Bornholm s Øster I), de tre Helgener (Samm e II), en Flæskeside? (F leskum I), et V ild svin (Samm e II), e t Drikkehorn (Nørre Horne I), to Oksehorn (Samme II), to Drikkehorn (Ø ster Horne I), to Okse­ horn (Samm e II), to Oksehorn (Hornum I), et hornet Oksehoved (Samm e II). En D eta ille er i et en­ k elt Tilfæ lde ophøjet til eneste Mærke, id et et Skjold, hvori en Krone, over en Harve (Herrested I) afløses af Sk joldet med Kronen (Samme II). L igesom Købstædernes Mærker Tid efter anden fand t P lads i S k j o l d e , hvorved Vaabener opstod, kom Sk joldet ogsaa paa Mode i Herredsseglene. To skaanske Herreder (Luggude I og Vemmenhøj I) viser allerede Skjold i m eget tid lig Tid. B e s k r iv e l s e r n e af Mærkerne er i H ovedsagen affattede efter det Princip, som b lev fu lgt i U d ­ gaven af K øb stad sseglene. H vad O m s k r if t e r n e — L e g e n d e r n e — angaar, kan Herredernes Segl ikke staa Maal med K øb ­ stædernes. — De æ ldgam le Landssegl viser naturligvis latin ske Omskrifter: S ’ secretum terre Goth- land ie eller b lot Secretum Gothlandie, Sigillum de terra Møn, S ’ terre B lecungicensis, foreløbig kun disse anført, id et flere nævnes nedenfor i anden Forbindelse. Hertil slu tter sig iøvrigt, men ganske v ist

15

først sen t, Omskrifterne Sigillum nom arch iae1) R ingo(stad ii, stad ien sis)2), Endelsen h elt udslid t, og Insulæ Tossingensis sigillum 1610. — En Række Omskrifter er a ffattede i en B land ing af L a tin og Dansk. D e t er næ sten overflødigt at bemærke, at ortografiske Fejl stad ig komm er igen , dog uden sigillografisk Interesse og kun U d tryk for U videnhed eller Gravørens Mangel paa Om tanke. Som E k s­ empler paa blandede Omskrifter anføres: Sigillum Ingelstads H erit, Sigilum de Nørre Hærit. Ordet Herred forekomm er ogsaa i la tin sk e Tekster, f. Eks. Scriptum sub sigillo nostri hæ ryth (o: K alslund ), 9. Aug. 1365 (R epert. [2771). E nk elte Gange suppleres Ordet Herred, hv is S tavem aad e stad ig varieres, med la tin sk e B etegnelser, saaledes Sigillum territorii W end ts Herret, Sigillum provincie Berghe H erit, Insignium (!) provinciæ B og Herret. Ogsaa naar en dansk Omskrift begynder m ed e t S (S ’), som For­ kortelse af sigillum eller secretum , kan der selv sag t ta les om en B land ing af L atin og Dansk . Som en særlig A ffattelse skal nævnes Omskriften H ic Hare Herid Inhab itan tibu s, id e t det første Ord, om det er rigtig anvend t, m aa op fa ttes som b etyd end e h e r , altsaa »Her — underforstaaet e t Segl— (til Brug) for Harre Herreds Indbyggere«. Man v ilde unægtelig have foretrukket det d em on stra tive Pro­ nom ens Neu trum sform , altsaa hoc (d ette o: Segl), svarende til sigillum . A f andre enk eltstaaend e Om­ skrifter nævnes Secretum Jerlef Herret V alete, In provincia F iare H errit 1573. — En lan g Række Omskrifter giver Oplysninger om B eliggenheden , f. Eks. Sømme »i Sielland«, Vester »paa Bornholm«, Nørre »in insu la Bornholm«, Fuglse »y Laaland«, Sønder »paa Langeland«, h v is man da ikke har fore­ trukk et en snævrere Angivelse: Arts »i Kallundborge Len«, Børglum »i Wendsøssel«, H indborg »i Sal­ ling«. Ordene Sønder H erit i H alvbue over det som Mærke b en y tted e Skib suppleres i en ydre H a lvbu e af Angivelsen L angland ia Danorum . D e rent danske Omskrifter viser som Regel ingen bemærkelsesværdige A ffattelser, men hypp ig t urigtige K on struk tioner som f. Eks. Mierløse Herret Seyl, uden en G en itiv. B land t bemærkelsesværdige Omskrifter i Modersmaalet kan de følgende anføres: D ete Signet er til Tørsteng Herret, T h ete er Luge (o: Luggude) H errits Indsegle, Rønebers Herret Men deres Insegil sam t fremfor alle: s. th e ta ar ther insegla af Skodborg som bigga oc bo i Skodborg herid. Ordet Segl kan være underforstaaet: F iendz Heritz 1610. Enk elte Segl v iser slet ingen Omskrift, saaledes Baag I, H illerslev I, Hundborg I, id et kun Initialer er anvend t i Seglet, henhold svis B H , H H og H B T (o: ffund&org Ting). Initialer findes dog ogsaa i Forbindelse med Omskrift (Hamm er II, Horns i Jy lland , Hundborg II, R efs m . fl.), hvortil kommer alle de m ange T ilfæ lde, hvor de helt erstatter en b illed lig Frem stilling. Nogle Omskrifter maa undersøges paa de respek tive Steder i nær­ værende Arbejde. — H elt udenfor de van lige Ramm er er de to A ffattelser: S ’ K onn igh Cristiernn th el F roste H øreth th e tte Inseyle og Frederik udva lt K ong Ierreste Hred S3) sam t den B eretn ing, som Lensm anden paa Ørum Slot, Ludvig Munk, lod gravere i Signeter til de fire under ham lydende Thy- Herreder, H assing, H illerslev, Hundborg og Refs, og som , kun visende uvæ sen tlige Ændringer, paa N u tid sdan sk lyder: Ludv ig Munk lod m ig gøre, til — Herred lod han m ig føre 1584. Anbringelsen af H elgen in itialer i Seglfeltet er allerede nævnt under Om talen af de billedlige F rem stillinger. E t H elgennavn dominerer ganske det Segl, der viser Omskriften: Sigillum Sancti Mathei pathroni (!) Lalandie, et andet begynder Omskriften: S’ Sanct Laurencii Oster Herred (Øster, B lek inge), e t tred ie endelig •— Sankt d em e n s ’ — anbringes ved hans Symbol, Ankeret (Stokkemarke, 30 c). Ordene Christi crux est anchora v itæ finder P lads i Seglfeltet samm en med og som Forklaring til det v iste Anker (Tune, 18 h), id et der her foreligger en i virkelig Forstand skab t D ev ise med Sentens og B illede, Sjæl og L egem e4). Omskriften Christus er det evige L ius forklarer Seglb illedet, en Arm, holdende et L y s (Lysgaard II, 12 f), ogsaa et Eksempel paa D evisen . In tet komm er dog op paa Højde med det berøm te Gullandsegls Omskrift: Gutenses signo Christus signatur in agno. A t Herredsfogederne Jacob Jensen og Søren N ielsen lader deres N avn e, skrevne helt ud, figurere i Omskriften (Gjørding II, 6 f, Yrads I, 20 k) er Undtagelser. Adskillige af disse to Mænds Em beds­ brødre har indskrænket sig til at anbringe deres Initialer i Seglet paa en mere eller m indre fremtræ­ dende Maade.

*) o: Herred, Ordet ogsaa benyttet om gejstlige Herreder. 3) Se nærmere Forklaring under Jerrestad Herred. 4) Se »Dansk Heraldik«.

2) R ingstadium (jvfr. Graesse: Orbis latinus).

16

Med H en syn til G e n g i v e l s e n a f L e g e n d e r n e er her fu lgt de i Indledningen til K øb stad sseglene op stillede Regler. Uden at gen tage den nærmere M otivering eller Forklaring skal disse Regler b lot resumeres som følger: For Majusklers og Minuskiers V edkomm ende b en y ttes kun to Skrifter, Brød­ skriftens alm indelige store B og staver og Fraktur, i R egelen smaa Bogstaver. Der er in te t H en syn ta g e t til om vend te B og stav er f. Eks. § for S eller jsj for N , ligesom der ses ganske bort fra, at man for at skaffe P lad s har frem stillet to B og staver i L igatur, et enkelt i form indsket Størrelse eller endelig h elt tilfæ ld igt anvend t et lille B o g sta v b land t lu tter Versalier. V irkelige Fejl markeres ved et (!). En S tavem aade som Sigilum , en fon etisk Ortografi eller -— naar ikke den aldeles u tv iv lsomm e Fejl foreligger — særegne S tednavneform er staar dog i Regelen uden en saadan kritisk Anmærkning. U anvendes ogsaa her stad ig for V, naar Talen er om en Vokal, altsaa SIGILLUM , ikke SIGILLVM , hvorimod W ikke er ersta tte t af V. Enhver A bbreviation opløses, id et de udeladte B og staver er tilfø jed e med Kursiv. B o g sta v e t H som Forkortelse af Ordet Herred eller S i Omskriftens Slutning, b etyd end e Segl eller S ignet, er dog ikke op løst, da den tæ nk te Ortografi eller Ordet jo ikke kan fastsæ ttes; et Punk tum sæ ttes efter et saadan t B o g sta v for a t v ise, at der er Tale om en Forkortelse. B egynd elsesb og stavet S for Sigillum (Secretum , S ignetum ) er selv sag t ikke opløst og i G engivelsen altid efterfu lgt af ’ •— a ltsaa S ’ —- selv om det komm alignende Tegn ikke findes i Seglet eller om d ette Tegn der er e rsta ttet af et Punk tum . D a man for Frakturskriftens Vedkomm ende ikke disponerer over nogen Kursiv, b en y tte s i S ted et for smaa kursiverede la tin sk e Bogstaver. Frakturskriftens lange f er stedse b ibehold t. Ofte er det ikke le t at afgøre, om d ette B og sta v eller et forstørret c forefindes. F lere Legender viser i anden H enseende slet udførte Minuskier, f. Eks. u for n. Her er Ordet geng ivet, som det bør læses, uden noget kritisk Apparat. I de Tilfæ lde, hvor et Ord eller b lot en Del af dette ikke kan læses, er det manglende, id et ingen T v iv l er op staaet, tilsa t i [ ] . En alm indelig rund Parenthes •— ( ) — viser, at den deri staaende T il­ føjelse er hypo tetisk ; et Spørgsmaalstegn markerer yderligere det særlige Tvivlstilfæ lde. Meget ofte kan Omskriften være fu ld t tyd elig i et Segl, som , hvad selve Seglbilledet angaar, er læderet og ganske uegnet til R eproduk tion , m edens den i det Eksemplar, der for F igurens V edkomm ende er ud taget som sm ukkest og derfor gengives, m odsat er mangelfuld. En R ekonstruk tion har da fundet Sted efter et eller flere forhaandenværende Eksemplarer. Lodrette Streger, før og efter det tilføjede, angiver Forhol­ det, f. Eks. H |E R |R E T 16j4|8. De i saa H enseende b en y tted e Segl nævnes altid b land t Citaterne. D e t vild e føre for v id t at gøre Rede for, om R ekonstruk tionen er foretaget efter flere Eksemplarer. D en , som ønsker at udføre en Idealtegning af det paagæ ldende Segl, maa i saa Fald undersøge sam tlige citerede. I nogle faa Tilfælde er Omskriften rekonstrueret efter en ældre Tegning, udført efter et nu forsvundet Segl eller efter e t eksisterende, nu læderet, men tid ligere in tak t Eksemplar. H vad der til­ føjes efter en saadan sekundær K ilde er sat med en m indre Type. — Er et S tednavn eller et andet Ord delt i to Stavelser, uden nærmere Anledning, samm ensæ ttes disse. To lod rette Streger || viser, at Delingen er m otiveret, id et en af Seglbilledets Figurer er ført ud i Omskriften, saaledes at Ordet overskæres. D isse forskellige Angivelser kan naturligvis være b en y tted e sam tid ig. En vandret Streg angiver, at et enkelt Ord er ulæseligt, ev en tu elt en D el af Ordet, id e t Forslag til Læsning da ikke frem­ sæ ttes. To saadanne Streger viser, at en ubestemm elig D el af Omskriften ikke kan tyd e s, tre Streger er endelig undertiden benytted e, om denne D el gaar lige til Slutningen. E t, to eller flere Punk ter an­ vendes, hv is A n ta llet af manglende Bog staver med fuld Sikkerhed kan fikseres, uden at en R ekon ­ struk tion , i v isse Tvivlstilfæ lde, er foretaget. D et Kors, der saa ofte begynder Legenden, er altid ude­ lad t, h v ilk et ligeledes gælder de smaa Rosetter, Kors, Kugler o. s. v ., som stad ig genfindes m ellem de enkelte Ord, sjældnere m ellem Ordets enkelte Bogstaver. En Im itation v ild e altid være fuldkomm en ufyldestgørende, ikke m indst, naar det drejer sig om de ofte prim itive Herredssegl. H v is Omskriften ikke begynder paa normalt Sted o: øverst til Venstre — i heraldisk B etydn in g — for derefter at fort­ sæ tte Seglet rundt mod Højre, er Und tagelsen markeret ved det kend te Tegn Q , anbragt i en forskellig Position , som dog ofte kun er tilnærm elsesvis, uden at særlig Forklaring paakræves.

Naar et enkelt af de i denne Sam ling opførte Segl — dog ikke et Herredssegl —■viser A rtsbeteg­ nelsen S ’ (o: Sigillum) secretum (Gulland IV) er man fuldtud berettiget til at regne med et Sekret i

17

3

egen tlig B e tyd n in g . For H erredsseglenes Vedkomm ende v il der iøvrigt ikke kunne ta le s om S e g l e t s A r t . A t B etegnelserne Sigillum , Sekret og Signet sam t yderligere Segl eller Indsegl af Herrederne er anvend t ganske i F læng, m aa betragtes som saa aldeles u tv iv lsom t, at der ingen Grund er til at søge nogensomhelst Forklaring. D e t er overflødigt at anføre Eksempler paa Ortografi eller F ejlstavn inger af de næ vn te Ord. Der er kun bevaret os nogle enkelte af de faatallige »Landssegl«, med hvilke Land stingenes D omm e besegledes, de foreliggende stamm ende fra M iddelalderen. Som det ses nedenfor, kendes en D el Herreds­ segl af b e tyd e lig Æ lde eller dog Om talen af saadanne, id et deres A n v e n d e l s e nævnes i Teksten . A llerede tid lig t besegledes Herredernes skriftlige Udfærdigelser im id lertid b lo t m ed Fogeden s og Skriverens personlige Segl. En Gennemgang af u ta llige T ingsvidner o. 1. viser, at d ette •— saaledes som det da ogsaa siges i nedennævn te K ongebrev fra 1597 — var den alt overvejende Sædvane, fra hvilken der kun i yd erst sjæ ldne Tilfæ lde gjordes U nd tagelse, uden at en nærmere Forklaring synes at foreligge. D e t ses, at Herredsseglets Anvendelse und tagelsesvis ligefrem b lev paabud t. I e t M issive af 20. Oktober 1556 til Lensmændene skulde disse forfare, om A lmuen ønskede, at der ud sted tes Forbud mod at udføre Korn. En saadan Begæring skulde da ta g e s beskrevet under Herredets S eg l1). -— Ved H yld ingerne b en y tted e s som H ovedregel de respek tive Herredssegl. Man tør maaske betrag te d ette som e t U d tryk for H erredets højtidelige Optræden. Mange af H yld ing sbrevene besegies ikke des m indre kun med enkelte Personers Segl, oven ikøb et naar det kan betragtes som sikkert, at et Herredssegl har været for H aanden , id et e t saadan t — kend t fra en senere Lejlighed *— i sin Omskrift netop viser den paagæ ldende H y ld in g s Aarstal. N a tu rligvis kan det tænkes, at et b e stilt Signet ikke er b lev et færdigt til rette Tid. A t man m eget ofte sk ynd te sig med at anskaffe e t Herredssegl i Anledn ing af de forskellige H yld inger, er sikkert og v ist. I saa Tilfæ lde har man en ten øn sket e t tid ligere anvend t ersta tte t af et n y t, anskaffet et saadan t af den simple Grund, at det ældre var bortkomm et, eller slet ikke ejet noget før. I 1637 b lev Gønge Herred delt. A t de to Herreders ■— Vester og Øster Gønges ■— for første Gang paatru fne Segl begge bærer H yld ingsaaret 1648 i Omskriften, er v e l et uom stødeligt V idnesbyrd om , at man paa disse Steder i over en ha lv Snes Aar havde k laret sig uden at eje noget Herredssegl. Adsk illige i Omskrifterne daterede Herredssegl, hv is Aarstal ikke kan henføres til en ydre B eg ivenhed , fortæ ller om en, Tid efter anden op staaet Trang til Anskaffelsen af det syn lige Tegn paa H erredets Myndighed, b lot saa uforklarlig sjæ ldent paatruffet. I enkelte Tilfæ lde har Gejstligheden b en y tte t d et verdslige Herreds Segl under et H yld ingsbrev. Modsat har Herredet rent und tagelsesv is b etjen t sig af e t Sogne- eller K irkesegl. D e tte er i saa Fald ikke m ed taget i nærværende Arbejde. T il- sidst bør det ikke lades uom ta lt, at Herredsseglet kan have været laan t ud, om man saa maa sige. Jungshoved B irk f. Eks. forsegler med Baarse Herreds Segl, som , trods dets Omskrift, i T ek sten betegnes »woris B irckis Inndsegle«. Ifølge et aaben t B r ev af 29. April 1583 skulde Herredsseglet i hvert Herred i Sølvisborg Len herefter holdes i 12 Herredsmænds Forvaring og ikke i T ingfogdens, id et K ongen finder det m eget betænkeligt, at Seglet forvares af en enkelt Mand. Herredsmændene fik dog ingen Magt til at besegle noget, uden T ingfogden sa tte sit Segl hos2). B estemm elsen kan passende anføres paa d e tte S ted , lige­ som der endelig her skal m eddeles en v istnok enestaaende T ildragelse. Ved M issive af 7. Oktober 1597 til Lensm anden Knud Grubbe fik denne af Kongen , som havde erfaret, at de Øster Herreds Mænd i B lek inge havde m isbrugt deres Herredssegl, Besked om , at de herefter in te t Herredssegl skal have, men forsegle det, der forhandles inden T inge, med Herredsfogedens og Herredsskriverens Segl, saaledes som det er sædvan ligt andensteds i R iget, hvorfor han straks skal tage Seglet (o: S ignetet) til sig og sende det til Kongen . D a Knud Grubbe im idlertid gik i Forbøn for Herredsmændene, fik han v ed et n y t M issive — dateret 30. Oktober 1598 — B efaling til at lade dem faa Seglet igen »ved allerførste Lejlighed«, en N aade, som K ongen tilstod i den Forhaabning, at de ikke mere vild e m isbruge d et3).

x) Kancelliets Brevbøger 1556— 60, Side 49.

2) Ssts. 1580—83, Side 667.

3) Ssts. 1596— 1602, Side

2 1 3 f og 340.

18