S_DanskPantheon_1842-1851

I Aaret 1 8 4 0 tilstillede K ieler Universitetet Martensen Æ resdoctor - Diplomet i Theologien. Denne sjældne Udmærkelse var navnlig en Anerkjendelse af det ovennævnte Skrift om Autonom ien. A f denne Grund kom han ikke til at forsvare den Doctordisputats , han netop havde forfattet. Denne D isputats var , , Mester E ckartUi der udkom strax og blev, som noget af det Populæreste, Martensen har skrevet, med Undtagelse af P rædikenerne, læst med overordentlig Interesse af forskjellige Stænder og af begge Kjon. Det er en Frem­ stilling af den tydske Mystik i det 14de og 15de Aarhundrede, og i det han skildrer den hele m ystisk -hjer- telige G uddom s- og V erdensanskuelse i en af dens Hovedformer, fremhæver han alle Mystikens H ovedphæ - nom ener, hvad der er Væ senet i al Mystik, og anslaaer med Mestcrhaand en sympathetisk Stræng i enhver T idsalders dybere Gemytter. I sit Forord til 2den Udgave betegner han , , Mester Eckart” som et „B idrag til det indre Livs H istorie i M enneskeslægten”, og denne N edstigen i sit eget In d re, den hele m ystisk -poctisk- contemplative Aandsretning, hvori Læseren inddrages, staaer i en lige saa interessant, som lægende og bero­ ligende Modsætning til vort Aarhundredes ydre og indre Sonderrevethed. „M ester Eckart” udmærker sig i hoi Grad ved den C lassicitet, som er Martensen egen, den klare gjennem sigtige Form er stærkt farvet af det charakteristiske Indhold. Bogen har i Aar oplevet sin anden Udgave 18 5 1 . De Forelæ sninger, Martensen fra 1 838 havde holdt over M oralphilosophicn, udkom i 1 8 11 under Titel af , , Grundrids til Moralphilosophicns System ’. E t Savn ved vort Universitet blev afhjulpet ved dette vig­ tige Skrift, der er lige saa selvstændigt som aandrigt, og da det m eget snart blev oversat paa Svensk, Tydsk og H ollandsk, har det bidraget Sit til at udbrede Martensens Navn. — I den baptistiske Strid, som fortes 1 8 4 3 med stor Heftighed, og endnu vil være mange Læsere i frisk M inde, fordi den bragte saa mange Ge­ mytter i H ed e, gav ogsaa Martensen sit Indlæg: „Den christelige D aab'\ et m eget værdifuldt Arbeide, hvori han med ovorlegen Kyndighed og hjertelig Tro hævder Christendommen det dybe m ystiske E lem ent i Sacra- mentbegrebet. Med Aaret 1845 begynder et nyt Afsnit i Martensens Liv, da han i dette Aar kaldtes til Hofprædi­ kant iForbindelse med sin Universitetsvirksomhed. At udove Prædikantembedet kan forudsættes at have været en dyb Trang for denne Aand, hvis praktisk-christelige Tendens og altid fremskinnende Anskuelse af V iden­ skabens Betydning for det religiose Liv paa en naturlig og nodvendig Maade har fort ham til at vorde en cliristelig Taler for Folket. Det kan ikke betvivles, at hans noie Forhold til Mænd som Mynster, Spang, Tryde, Paulli have havt en storre eller mindre Indflydelse paa hans Dannelse i denne R etning; men ny, selvstændig og frisk er han paa Prædikestolen som paa Kathedret. Det kan ikke ligge indenfor denne sammentrængte Biographics Omraade at indlade sig paa en Kritik over en Virksomhed, som endnu er i sin fuldeste Udvik­ ling. Til Oplysning tillade vi os blot at henvise til Prof. Scharlings Recension i „T heol. T idsskr.” af Schar- ling og E ngclstoft I l t e B. ( 1 8 4 7 ) p. 3 6 7 , samt Pastor Andersen i „N yt theol. T idsskr.” 1ste B. (1 8 5 0 ) p. 3 1 6 . — Men dersom vi med faa Ord skulde charakterisere Martensen som Prædikant, da fremstiller han B illedet af en Taler, som i aandfuld Tankerigdom, i Udtrykkenes Kraft og Mangfoldighed sdger sin Lige, og som i denne levende Form udgyder sit praktisk-christelig-dogm atiske Indhold. Idet han anvender de hdicste Sandheder paa L ivet, hæver han mere Livet op til Idealet, end han lader dette nedstige til hiint, han mere lofter sin M enighed op til sig, end han trænger ind i de enkelte Individers inderste H jerte; — • maaskee vil en mere fremrykket Alder med sin blidnede Kraftfolelse bestemm e ham mere i Retning af det Gemytlige. A f M artensens ¿¿Prædikener” udkom iste Samling 1847 i 1 0 0 0 Exemplarcr, der saa hurtig solgtes, at et nyt Oplag, ligeled es paa 1 0 0 0 E xpl., m eget snart maattc b esorges, hvilket nu næsten er udsolgt. 2 den Samling udkom 1 8 4 9 (i 2 0 0 0 E xpl.). D isse tankefyldige, i Sandhed christelige Prædikener, som ere holdte under et uhyre T illob, især af de dannede Stænder, have ved deres Udgivelse indtaget en af de allerførste Pladser i vor hom iletiske Litteratur. (I dette Aar blev Martensen Ridder af Dannebrogen.) Men Martensen havde under d isse nye In teresser og Arbcider ikk e, som i sin Tid hortes yltre, glem t sin Aands fdrste Kjærlighcd, Universitetet, men gjorde dette samme Aar 1849 endvidere mærkeligt ved Udgivelsen af „D en christelige Dogmatik’1. Tingen er, at Prædikantvirksomheden ingenlunde var Martensen en ny og fremmed In teresse, men var dybt begrundet i hans dogmatiske Anskuelses praktiske Christelighed, og

m

(f7)

&

k