S_DanskPantheon_1842-1851

derfor paa en naturlig Maade udsprungen deraf som en skjön Frugt af en ædel Stamme. Udgivelsen af Dogmatiken var derfor ingen Tilbagevenden fra Kirken til Universitetet, men en anden Form for M artensens uafladelige Omgang med sin Hovedtanke. „D en ehristelige Dogmatik” er M artensens Hovedværk, den er Blom sten af den selvstændige Udvikling, som allerede antydes ved „Selvb evid sth ed en s Autonom ie”, og gaaer igjennem hele M artensens V irksomhed. Dette Værks Frem trædelse gjör ogsaa i den H en seen d e Epoke i den danske Litteratur, at der siden N iels H emm ingscns og Biskop Brochmanns (paa Latin skrevne) Værker ikke har existeret noget gjennemfört dogmatisk System i vor Litteratur. M artensens „D en sh risteligc Dogmatik” er derfor et Hovedværk og en Grundpille i vor Theologie, og vil ved sin Selvstændighed ypaatvjvlelig danne en ny Skole. Vi kunne ikke charakteriserc den skarpere og k ortere, end ved at kalde den væ sentlig og i Sandhed christelig, og henvise, foruden til Bogen selv, til P rofessor Scharlings A nm eldelse i „N yt theologisk Tidsskrift” udg. af Scharling og E ngelstoft, 1ste B. ( 1 8 5 0 ) p. 3 1 8 . Med H ensyn til Formen være det os endnu tilladt at bemærke, at ligesom Martensen mere og mere frigjorde sig fra den fremmede T erm inologie, saaledes har han udviklet en ny og dansk videnskabelig Formalisme, som navnlig fremtræder i „D en christe^- ligc Dogmatik”. — • Foranlediget ved en critisk O pposition, udgav Martensen 1 8 5 0 „ Dogmatiske Oplysninger ", en B rochtire, hvori han nærmere begrunder sin i Indledningen til Dogmatiken allerede udtalte A n skuelse af Forholdet m ellem Tro og Erkjendelse. — Trangen til en D ogm atik, sam t den udmærkede M aade, hvorpaa Martensen har afhjulpet denne, fremgaaer blandt Andet af den Om stændighed, at det fürste Op|ag af „D en ehristelige Dogmatik” paa 1 0 0 0 Exemplarer bortreves i 2 M aancder; et 2d et er allerede udkommet. B ogen blev strax oversat paa T ydsk (og d e t, ln ad der i Betragtning af T idsforholdcne er mærkeligt n o k , i K iel) samt paa Svensk. I 1 8 5 0 skrev Martensen sit „Scnde&rev til Superintendent Nielsen' i S lesvig, en alvorlig og advarende Stemme mod Præ sternes Lærdomme i Anledning af det h olstcensk c Oprör. D elte lille Skrift fremkaldte i H olsteen og Tydskland en M asse af Modskrifter, dog ogsaa enkelte billigende Stemmer. Naar det endnu tilföies, at Martensen foruden de nævnte Skrifter har leveret mange værdifulde Bidrag til forskjellige T idsskrifter, saa er her givet et Omrids af denne Mands betydningsfulde offentlige V irksom hed. Denne V irksomhed frembyder tvende H oved sider: Universitetet og K irken, og der kan derfor sp örges, hvil­ ken af begge der har henrevet ham stærkest. V irkelig har der været en Tid, da Mange troede, at Kirken havde fortrængt Universitetet af M artensens H jerte: men blandt m eget Andet har navnlig Dogmatikcns Udgi­ velse paa det E videnteste godtgjort, at hos Martensen höre begge V irksomheder nöie samm en, have paa naturlig Maade, ja med Nødvendighed fremdrevet og befrugtet hinanden. D et er betydningsfuldt, at han först som erfaren Præ st udgav sin D ogm atik; hos ham har Theorien fremkaldt P raxis, og denne atter fremdrevet en fyldigere T heorie; Speculationcn i hans dogmatiske Anskuelse er ikke udenfra indpodet i Christcndomm cn, men födt ud af den ehristelige A n skuelse, saaledes som den er given ved Christendommen selv. Martensen forener i sig i fuldeste Maade en oprindelig religiös og videnskabelig N atur, begge disso Naturer erc lige oprindelige i ham , og han har ingen af dem opoffret for den anden. Hvis M artensens vedvarende kjærlige Forhold til Universitetet endnu skulde trænge til noget B cviis, saa kunne vi af udvortes Phænom ener anföre, anföre, at da der i denne Vinter var Tale om hans muelige Bortgang til en anden og fjern V irksom hed, modtog han en A d resse, undertegnet af saa godt som alle theologiske Studerende ved K jöbenhavns Univer­ sitet, med Anmodning om at blive. Og hermed slutte vi d ette, som vi troe, med lige Kjærlighed til Sandheden og P ersonen affattede Bidrag til en Mands Biographie, * som i en ung Alder, med en, som vi haabe, lang og riig Fremtid for sig, allerede i en Række Aar har været en af vort Fædrelands bedste P rydelser.

I April 1851.

l

u t*

!

n t§ <* nwh! f

v .» in ? id if.

o b v ß il u i r a u a l i t t t frøU r

f

v iiK n - t U t l

* Ru Autobiographie af Martensen findes i U niversitetets Program ved R ektorskiftct 1837.

Trykt hos Kgl. Ilofbogtrykkcr Bianco Luno.