S_DanskPantheon_1842-1851

_

^ ________ y ^ fÅ £ g g g % g>

Martensen havde hidtil væ sentlig kun m odtaget; han var nu m odnet til en Produktivitet, som skulde gjore Epoke hertillands. Efter sin H jemkom st fra Udlandet i Efteraaret 1 8 3 6 udarbeidede han sin D isp u ­ tats for L icentiatgraden: , , Selvbevidsthedens A uton om ie\ som han forsvarede og udgav 1 8 3 7 . Dette Skrift gjorde overordentlig Opsigt i den lærde V erden; men paa Grund af den dengang endnu nye philosophiske T erm inologie, som Martensen o p tog, var den kun tilgjængelig for de Indviede. Da dette Nye im idlertid snart gjenncmtrængte den yngre Studenterverden, kan man ikke desto mindre kalde , , Selvbevidsthedens A uto- nom ie” B egyndelsen til en ny Theologie hertillands, idet den forholder sig polem isk til den daværende D og­ m atik, der gjorde Religionen afhængig af Sp cculationen, m edens Martensen i dette Skrift og altid sen ere, ifdlgc et sandt christelig-m ystisk E lem ent, som gaaer igjennem al hans videnskabelige Virken, gaaer ud fra Troen som Forudsætning fo r al chrislelig Erkjendelse (credo ut intelligam ). Med H en syn til M artensens egen indre Udviklingshistorie er dette Værk betydningsfuldt derved , at det antyder hans folgende R etn in g, der har fundet sit fuldstændigste Udtryk i hans i næstforrige Aar (1 8 4 9 ) udgivne Dogmatik. D et kan maaskee her være Stedet for den B emærkning, al Mange dengang troede, ja maaskee E en og Anden endnu troer, at M artensens dogm atiske Anskuelse er eller nogensinde har været Hegelianisme. At Martensen bar været dybt greben af H egels System , saa dybt, at Fejltagelsen har kunnet finde Sted, er lige saa v ist, som at Mange endnu m ene, at der findes E lem enter i den store Tænkers Bygning, som nærme sig til ohjectiv Gyldighed. Men ikke mindre vist er det for enhver grundigere Iagttager, at H egelianism en for M artensen selv kun har været G jennemgangspunkt og M iddel for Uddannelsen af en selvstændig th eologisk A n sk u e lse, der har sit Udspring fra en heel anden K ilde. Den udstrakte B rug, som Martensen i sine forste Forelæ sninger gjorde af den hegelske Formalisme maatte im idlertid bidrage til at fremkalde hiin O p fattelse, en O p fattelse, som paa en ganske naturlig Maade bestyrkedes d erved , at de med B egcistring greb n e, men af de F leste kun halv forddiede Ideer bragte en pbilosophisk Svimmel over den yngre Generation af de theologiske Stude­ ren d e, M artensens forste D iscip le. Men ogsaa af denne Formalisme har Martensen i sin e senere Skrifter udsondret Meget til Fordeel for Populariteten. Til E xem pel kunne vi anfore 2den Udgave af „M ester Eckart” , i hvilken flere Forandringer ere foretagne netop i denne Retning. Ogsaa i Dogmatiken er Fore­ draget mere populært. — „Selvbevid sth ed en s Autonom ie” udkom forst paa L atin, dernæst paa D a n sk , over­ sat af Cand. theol. P etersen , og har sen ere, oversat paa Tydsk, vakt m egen Opmærksomhed og Anerkjen- delse i Tydskland. I Aaret 1 8 3 8 erholdt Martensen Ansæ ttelse som Lector i T h e o lo g ie n , og det overdroges ham efter Prof. Poul Mollers Dod at holde Forelæ sninger til 2d en Examcn over M oralphilosophien. I 1 8 4 0 blev han extraordinær P rofessor. Universitetet aabnede Martensen en ny og kjær V irksom hed, og han kastede sig over den med Iver, Kjærlighed og den Lykke, som under Guds Bistand altid folger D ygtigheden, Talentet og den rene V illie. — Om denne T ids Gjerning er M artensens vigtigste? — Hvo kan afgjore dette Sporgsm aal? Martensen kan det vist ikke selvj men vigtig var den og velsign elsesriig, og Forfatteren af d isse Linier til— staaer, at han dvæler med Forkjærlighed ved denne D eel af Mandens V irksomhed. I Aarene fra 1 8 3 8— 4 5 , da han tillige blev Hofprædikant, levede Martensen saa at sige for Universitetet og har i denne Stilling ud - ovet en gjennemgribende Indflydelse paa det theologiske Studium . H ans grund ige, klare, aandrige og væk­ kende F oredrag, det Træffende og Sprudlende i Tanker og Udtryk skaffede hans Forelæ sninger et overor­ dentligt Tillob baade af yngre og ældre T ilhdrere, og gjennem en Række af Forberedelser og Forarbeider skred han conseqvent frem til sit System s A fslutning, der b etegnes ved Dogmatikens Udgivelse 1 8 4 9 . Skjondt det kan syn es at være en Foregriben af B egivenhederne, ville vi dog allerede her gjore den Bemærkning, at da dette Værk endnu er saa nyt, vil det forst vise sig , hvad der dog er m eer, end sandsynligt, om Marten­ sen kan sig es at have dannet en Skole i dette Ords strængt videnskabelige og videste B etydning; men i en anden, maaskee endnu velsign elsesrigere og ædlere B etydning har Martensen dannet en Skole , i den Betydning nem lig, at maaskee med Undtagelse af et Par og for en Tid, ingen dansk Universitetslærer i Mands M inde i den Grad kan siges at have havt D isciple , det vil sig e, ikke blot Tilhdrere, men Lærlinge, der hengave sig til ham, tilegnede sig hans Aand og gjennem grebes af hans P ersonlighed.

____________________________