S_DanskPantheon_1842-1851

Hans Lassen Martensen. Skjdadt M artcns eu endnu er en utig Mand, k ar han dog allerede længe staaet som eu af vore fürste viden­ skabelige Notabiliteter, en S tilling, der er fast begrundet i den Hoiagtelsc og K jæ rligbed, hvormed et sto rt, o p ljst og taknemmeligt Publicum har fulgt og draget Nytte af denne Personligheds Udvikling i dens fleer- sidige V irksom hed, som Skribent, Universitetslærer og Prædikant- En biographisk Notitse af en saa skizze- rende Natur, som stemmer overeens med dette V ærks Plan, vil derfor vistnok ikke tilfredsstille, men dog i Sandhed glæde de Mange, og det af de B edste, som have levet uforglemmelige Timer med M artensens Aand, P en n e Mand, som blandt vort Fædrelands Tænkere indtager en af de a ILerfor ste P ladser, og blandt \ idenskabens i Alm indelighed en meget b etydelig, er födt den 19de August 1808 i F len sb o rg , hvor hans la d e r var Skipper. Itolgc en forandret Livsplan flyttede Familien til Kjdbenhavu 181 ?, hvor den unge M ar- tensen senere anbragtps i det v. vestenske Institut*, ko rt efter Faderens tidlige Bod gik han over til M etro- polítanskolen, hvor han tilbragte de sidste 4 Aar af sin Forberedelse til Universitetet. H ans værdige, endnu levende Moder har i höist indskrænkede Kaar sat Soanens videnskabelige Opdragelse igjeiiinem, og det er interessant at tænke sig ind i dette stille Liv med dets Frygt og Forhaabtiiiiger , d isse Forh aah aing er, som Fremtiden saa rigelig skulde retfærdiggjore. I 1 827 tog M artensen A rtium , det folgende Aar 2den. JSsauteu og 1 8 3 2 theplogisk A ttestats, sam tlige Exam iner med Universitetets Udmærkelse. I dette Tidsrum Irembyder M ortensens Liv B illedet af en höist indskrænket U ngdom ; han levede for sin Moder og sine Studier og blev kun bgrört af Livets og navnlig det videnskabelige Livs vigtigste aand elige Phæuom ener; det var ea Forbe­ r ed elsen s, Undfangelsens Tid, et pom templafyt, indadvendt Liv, et Liv fuldt af ydre Ro, men ogsaa af indre Kamp og Anfægtelse. A llerede für han blev Student bragte den gnjndtvig - clausenske Strid Gjæring i det Ungdommelige religiöse Gemyt, en Gjæring, der vedvarede gjennem haus fürste S tud en teraar, t hvilken Tid han ogsaa m odtog betydningsfulde Impulser gjpnnem Sibberns Forelæsninger saavel som gjeunem Mynsters Prædikener og Skrifter. Af vækkende Indflydelse paa ham var i denne Periode Læsningen af S te le n s , som dengang stod i sin Virksomheds höiestp Flor; men neppe har Noget været af den Betydning for M ortensens hele Udvikling, som Studiet af Schleierm acher, hvem han personlig lærte at kjende og hörte prædike i Kjjo- benhavn 18 3 3 , — og H egel, hvis System mægtigt greb ham, idet han oplod ham en heei ny Tankeverden. D en hegelske Philosophie var just paa den Tid ved J. L. Jleiberg bfoyen indfort i den., danske L itteratur. Men Martensens Aand fik snart Ledighed til at udvikle sig i endnu st¿irre Peripherier baade i udvortes og indvortes H en seen d e, da det i Efteraaret 1 8 3 4 blev ham mueligt at foretage en U dealandsreise. Hvis det er sa n d t, at der hörer Meget til at rejse med N ytte, og at Verden med sin e Skatte af Natur, V idenskab og Kunst er for dpn Uindviede som en lukket Bog, saa kan man sige, at ueppe Nogen har til- traadt en Udenlandsrejse bedre forberedt, end Martensen. Han fqretog den i Selskab med sin Ven Pro­ fessor juris Bornemann, og var borte i 2 Aar. Den forste Vinter tilbragte Martensen fornemmelig i B erlin; her opsögte han strax og sluttede sig til S teffen s, med hvis Aand han allerede gjennem hans Skrifter var fortrolig, ligesom han ogsaa her pleiede omhyggelig Omgang med H egels beröm te D iscipel Marheinecke. A f R eisens ¿ivrige Hovedpunkter fremhæves H eidelberg, hvor Martensen levede hele Sommeren 183-5, til hvis væ sentligste Erindringer höre hans Studier under og ¿ivrige næfe Forhold til Daub. Vinteren derpaa dvælede han i M ünchen, fordybende sig i dette Steds rige Skatte af Kunst og V idenskab, hvilken sidste repræsen­ terede s af Schelling og den christelige Religiojisphilosoph Frants Raader. I Wien indgik han et fortroligt Venskab med D igteren Lenau, og skrev her paa Tydsk om dennes „F aust” , (hvilken Afhandling senere er oversat paa Dansk og findes indrykket i H eibergs „ P erseu sv 1 8 3 7 ); og Lenau satte saa stor l'riis paa M artensens Venskab, at han senere dedicerede denne sin „Savonarpla”. Fra W ien gik Martensen til Faris, hvor han benyttede de Skatte, som Bibliotheket frembod for Studiet af M iddelalderens Theologie. At andre Erindringer fra dette Ophold fremhæves, at Martensen her stiftede det förste personlige Bekjendtskab med vor berömte J. L. H eiberg, et Bekjendtskab, der senere fortsattes og uddannedes til et nüiere Forhold.