S_CarlJacobsensLivOggerning

saaledes at den i Kassen udv ik lede V a rm e altid ho lde s ind en fo r b e ­ s tem te G ræ n se r og Byggen befries fra d en ved Sp ir ing en udv ik led e Kulsyre. Ogsaa h e r maa dog Malten kastes for at h i n d r e R ø d d e r n e i at filtre s amm en . N a a r den b eh an d l e d e Byg efter hv e r t Døgn e r v a n d r e t fra Kasse til Kasse, ov e rg aa r den paa den 9. Dag til det Sted, hv o r den tø r r e s (Køllen). Na a r begge disse Ma lte rie rs Vægge f r em b ø d et ema ille re t Ud ­ seende , v a r G ru n d e n den , at J acob s en h e r for første Gang h avd e a n ­ v e n d t en Silikatfarve, d e r h in d r e d e , at S k imm e ls v am p e og lignende O rg a n ism e r sku ld e beny tte sig af Malteriets Fug tigh ed og V a rm e til at trives og saaledes u d s en d e Spo re r, d e r v a r farefu lde for den sp i­ r e nd e Byg. Noget n y t h e r h j emm e v a r endv id e r e den Maade, h v o r p a a Malten lu fttø rredes . I Stede t fo r at sædvan lig Malten maa tte til dette Ø jemed sp rede s ud i mege t tynd e Lag, hv ad d e r op tog s to r P lad s og k ræv ed e megen Haandk ra f t, k u n d e Tø r r in g e n h e r foregaa i en m i n d r e S p ir e ­ kasse, h vo r ig enn em a tmo s fæ r isk Luft blev suget, saa at G rønm a lten ned sva ledes til Luftens Tem p e r a t u r . Hvis m a n de re fte r tog selve B rygn ingen i Øjesyn , v ilde m a n se et I n dmæ s k n i n g s k a r saa s to rt som det e n d n u ikke fandtes i E u rop a , n a a r m a n da bo r ts e r fra Eng land . Der k u n d e i dette Mæ skeka r fire Gange daglig i ndmæ sk e s 3400 kg. Malt i den dertil p a s s end e Mængde Vand .

Ved U rtens Kogn ing h avd e paa GI. Ca rlsbe rg J. G. J acob s en væ re t F o r e g an g sm an d for en ny Metode, ide t h a n i Stede t for at ud sæ tte Ked len for a ab e n Ild anv end te lukk e d e Kedler, for hv ilke D amp i en Trø je u d en om Ked len blev Va rmeg ive r. Om R ig tigheden a f d enn e F r em g an g sm a ad e h avd e Carl J. u n d e r hele sin Rejse i U d land e t næ r e t mang e Tvivl. Ovre fra En g l an d b ad h a n i n d t ræ n g e n d e sin F a d e r om ikke at ind re tte det for h am b es tem te Bryggeri til Kogn ing ved Damp . Det gø r h am ond t at sku lle y ttre sig mo d en Metode, som h a n god t følte v a r F ad e r en s Øjesten, men h a n r ed egø r i en længe re Udv ik ling for sine store Be tænke lighede r. Alle de mange , med hv em h a n havde talt, h avde f ra r a ad e t h am Metoden, og Ca rlsbe rg v a r det eneste Bryg — 56 —