S_CarlJacobsensLivOggerning

— 198 — venlig og opo frende« . De a nd r e Deltagere sk rev d e rpaa , at de ikke bø jede sig m i n d r e d\^bt end deres Rejsefælle for en ædel og k a r a k t e r ­ fast Kvinde. Sk ild ring en a f d enn e Rejse vil have vist, hv o r kæk og tilsyn e lad end e sorgløs F r u Ottilie v a r i sin Op træden . Og dog sk rev h u n til sin Ven ­ inde F rk . A. Bertelsen : »Min Fødse lsdag v a r s tram , k an Du tro, Carl faar af og til lidt F e b e r og ne top den Dag h avde h a n nogen , jeg v a r tung og savnede saa meget, saa at jeg ikke v a r s a ad an rigtig g lad ; disse Hø jtidsdage e r s lemme , n a a r m a n er h jemm e fra«. Det V id n e s b y rd gav da ogsaa Carl J. sin H u s t ru efter h end e s Død, at h u n h avd e et en es ta aende H e r r e d ømm e ove r sit Ydre og sine Miner. Der sku lde sn a r t k omm e en Tid, d e r maa tte sætte h end e s Sjæls S ty rke paa den yd e r s te Prøve. Efter H jem kom s ten fra R om blev i Løbe t af J u n i Maaned (1887) alle 6 Børn , det ene efter det ande t, ang r ebn e af Mæslinger. Sidst n aaede S}^gdommen til den m indste , den h a lv and e t Aar gam le E r land , og efter at Lungebe tænde lse og et Ang reb paa N y r e r n e va r tr a a d t til, b lev Drengen reve t bo r t (16. Juli). J u led ag i det fø lgende Aar led F o ræ ld r en e et ny t Tab, da den spæde T ho rv a ld blev bo r tr ev e t af H je rn e ­ be tænde lse , og fem Uger sene re b u k k ed e den syvaa rige Beatrice u n d e r for den s amm e Sygdom (31 Jan . 1888). Hvad F o ræ l d r e n e led ved disse Dødsfald, fremga a r af de omhygge lige Op tegnelse r, som Carl J. h a r n ed sk rev e t og som fortæ ller S ygdomm en s Gang fra Dag til Dag, j a fra T ime til T ime, hv e r t kærlig t Ord fra Ba rne ts Mund , Fo ræ ld r en e s Mismod, F o r h a a b n i n g e r og So rg4. Men ind en dette Aar v a r gaaet til Ende , sku lde de stilles overfor en e n d n u s tø rre Sorg, idet de res første­ fødte Søn, en fra Gemyttets og E vn e rn e s Side lige vel u d r u s t e t Dreng , blev ang rebe t h a a r d t af Skarlagensfeber. Alf havde b e r ed t sin F a d e r s to r Glæde ved at vise en levende In te resse for den k lassiske Old tids Sagn og den s Kunst, fo ruden at h a n v a r v idebegæ rlig ove rfo r al p r a k ­ tisk Gern ing , saa at h an s F ad e r s og F a r fad e r s N a tu r syn tes ligesom genfødt i Drengen . S ygdomm e n bølgede op og ned , men en L ung e ­ be tænde lse stødte til, og tred ie Ny taa rsdag 1890 døde Alf. Saaledes v a r fra Bø rnene s glade Kam re efter H a a nd en fire Kister b ievne b rag te ned i Glyptoteket, stillede u n d e r J e r ich a u s Kristusb illede