S_CarlJacobsensLivOggerning

— 197 — ledes v a r Ove rgangen uafladelig — nogle Gange red vi dog over, m e n dette v a r de t m i n d s t hyggelige, da Dy rene blev angste ved ikke at have fast Fodfæste u n d e r sig og plejede at staa stille m id t i F loden . Efter at vi en tolv Gange havde g jo rt en s aad an Overfart, n aaede vi til en Khan (Gæstgivergaard), hv o r vi k u n d e spise F roko s t og tø rre os lidt. Men s n a r t begynd te det at øse ned, og vi maa tte standse. Da vi næste Dag sku lde d rage v idere, opdagede vi, at et P a r F r a k k e r v a r b leven stjaalne fra os, og Mairen maatte hentes. Rygtet om dette Tyve ri løb u n d e r vo r følgende Rejse stadig fo ran os, hvo rfo r Politi fulgte me d os, men Befo lkn ingen v a r iøvrigt venlig og ærlig, Kv inde rne meget sm ukk e ; i Spa rta saa vi ogsaa adskillige dejlige Mæ n d 3. — Efte r at have fulgt en noget æng s tende Ridevej n aaede vi i Ka lama ta Havet. Saa gik det ad Landeve jen til Ph igalia. Selskabet d rog d e rp a a til Olymp ia, sejlede til Zante og lagde over P a tra s Vejen tilbage til Athen. He r laa de skæbne svang re T e leg r amm e r og Breve fra Rom, d e r ikke havde k u n n e t eftersendes. De me ld te om den mø rk e Vend ing i Kap tein Jacob sen s Sygdom og kald te Bø rnene til Dødslejet. Den 27. April fand t Afrejsen Sted, over Korfu og Brin- disi naaede de til Rom den 30. April. E k sp ed ition en havde ikke hav t til Hensigt at h jemb r ing e et fælles Resultat. Dens Maal havde ud e l u k k en d e væ re t at give hv e r enkelt af Deltagerne et udv id e t Syn eller nye K u nd sk a b e r paa h an s særlige Omraade . Dette blev ogsaa ved H jemkom s ten slaaet fast, efter at en R und sk r iv e lse havde c irku le re t me llem Deltagerne. E n d ikke den rig ­ ho ld ige Sam ling af Fotografier, som K am pm a n n havde taget, tu rd e offentliggøres, i H enho ld til det Løfte, m a n havde givet de g ræske Autoriteter. Paa det nævn te C irku lære h a r Pro fesso r Hans Ho lm skrevet: »Hvem v a r den beds te af os, og hv em h a r væ re t den uundvæ r lig s te? D’Hrr., hvis Navne jeg ser opsk revne , maa ikke tage mig ilde op, at jeg ikke an s e r nogen af d em derfor, men den Rejsefælle, hvis Navn ikke e r op sk reven og hos hvem , jeg vil haabe , at disse P a p i r e r ende. Til h e nd e vil jeg he rved sende, efter fattig Lejlighed, en Tak for, at h u n b e ho l d t det Mærke til den sidste Dag, som h u n v and t paa den første Søndag , da vi bestege Pen te likon , fordi h u n va r støt, uforfærdet,