S_CarlJacobsensLivOggerning

— 196 — T u r e n gik g en n em de t dejligste Land , og vi n aaede Kl. 10 Ligurio. Vi h avd e en meget i n d t ræ n g e n d e Anbefaling til en Mand og held igv is tillige M adku rv en med fra den fo regaaende Dag, da de jo ikke v a r be lavede paa at fylde 8 tomm e Hy ls tre paa d enn e T id af Aftenen. Mand en og ' Konen viste os den Velvillie at flytte ud af de res egen Seng, m e n d enn e S k abn ing v a r fyldt med adskilligt, h v o r a f jeg e n d n u bæ r e r Mæ r­ k e r af P lam a s je r som en Krones Penge Stykket. Befo lkn ingen v a r fo rbavse t over at se et Kvindfolk , alle Byens D am e r og Bø rn v a r inde for at føle paa m it Tøj og b e u n d r e Sn ittet af m i n Pe rson . De gik om k r i n g mig og saa meget fo rnø jede ud . Saa k rø b jeg ind i M a r ty r ­ redskabe t, men sov ikke meget. Næste Morgen v a r vi oppe for at se B u in e r n e af et Æ sku l ap temp e l, et A rtem is -Tempe l, Tho los, en r u n d Bygning, som h a r Po lyk le t til B}^gmester, s am t et gamme lt, m e n vel beva re t Teater. Efter til F roko s t at have nyd t Høn s e kød supp e og Hønen sagde vi Fa rve l og d rog afsted; det gik i Sk r id tgang i 6 T ime r. Ret som Mørket v a r ved at falde paa, h ø r e r jeg et Nød raab , og jeg saa P ro fes so r Vald. S chm id t fo rsv inde me d sit Æse l — jeg blev fo r­ færdelig angst, selv k u n d e jeg ikke k omm e ned , m e n r a ab te saa hø jt jeg k u n d e Hallo!, saa K am pm a n n kom til. Æ s le t v a r held igv is ikke k omm e n til at ligge ovenpaa Schm id t, m e n al Bagagen v a r trillet s am ­ m e n med Æslet, og Schm id t maa tte op paa et and e t Dyr. Noget elsk­ væ rd ige re end den ra re S chm id t kan m an ikke tænke sig. Den følgende Dag g jo rde H e r r e rn e alene en Udflugt til T i ryn s for at se G r u n d p la n en til en gamme l Bygn ing og nogle Mure. Over Mykenæ, Naup lia, V ru liob je rgene og Spa rta n aaede Se lskabe t til L and sby en Tryp i, hv o r en af de b e røm te L ang ad e r begynde r, disse langstrak te , lige som ved et Jo rd skæ lv f remb rag te Bje rg revne r, i hv ilke Vejen gaar, rig tignok idelig over fossende S trømm e . - S to rm og B u s k ­ regn tvang im id le r tid Selskabet til at ho lde Bast i de lidet skæ rm e n d e Huse. P a a sk emo rg e n (efter vestlig Regn ing) k u n d e de dog b egynd e Vand r ingen . Allerede efter en T imes Marsch maa tte alle bæ re s ove r F loden , de r ved de fo regaaende Dages Regnsky l va r b leven b ru s end e . F r u Ottilie fortæller: Med to hv ide Buk seben r id en d e ove rtvæ rs af Mandens Ryg k lyngede jeg mig med A rmene om h an s Hals — saa-