S_Borgmesterbogen_1870-1928

H V E R V E T S TÆNK E B OG 237 var ikke sjældne. Men efter krigen med Spanien slog disse bestræbelser om i deres modsætning og vægten lagdes da på brede istedetfor på højde. Formentlig en følge af den storhedsfølelse som krigen bragte. Yinduerne kunde da få en hvilken som helst brede og anbringes i grupper. Dermed forandredes hovedindtrykket af den borgerlige arkitektur, og noget lignende v il ske hos os om v i forlader den gamle livsfarlige konstruktion. Det må vel betragtes som en naturlov at kun meget få kunstnere er istand til at bryde ny baner i kunsten medens hovedmassen af bildende kunstnere er ef­ terlignere af den enkelte banebryder. Udtrykket at „danne skole“ viser dette og en kendsgerning er det jo at den nøjagtige, den omhyggelige eller den matematiske hjerne, er som et spejl der kun kan reflektere andres tanker og ideer indenfor de fri kunsters ramme, men er ude af stand til at ændre det modtagne eller skabe ud ­ tryk for ny tanker. Bevidstheden om denne begrænsning leder i reglen de mest rutinerede af disse efterlignere til at danne ring, for ved gensidig støtte at bøde på manglerne. En udvikling som v istnok kun sjældent fører til det ønskede resultat, men udmunder i rent økonomisk stræben. Den nøjagtige hjerne passerer skolen med glans, medens den skabende hjerne danner et uroligt element hvis sociale værdi som oftest er uberegnelig. I disse forhold må grunden søges til byplanlægningens ufuldkommenheder. Udaf m ilieuet skal genierne opstå, epoker dannes og conti- nuiteten kny ttes. D ette gælder denne kunstretning mere end de fleste andre, fordi der stilles fordringer til den både af social og teknisk natur. Alle byers planer er forældede og bevæger sig nedad fra det tålelige til det utålelige og jo ældre byen er desto mere påfaldende er dette forhold. Københavns gamle strøggader er afgjort mde i den sidstnævnte klasse fordi gaderne ikke er istand til at give plads for den stigende færdsel. Men et lyspunkt er det jo at færd­ selscentret har været istand til at bevæge sig bort fra disse forældede færdselslinjer uden at tilsidesæ tte hensynet til strøggadernes grundværdier. Men flyningen må fortsættes og færdselscentret udvides i den retning byens v igtigste færdselsåre havnen —- udvider sig. At den gamle bys historiske præg bør fredes er givet og dette kan ske netop fordi forretningskvarteret er bevægeligt. Hvor vanskeligt det er at finde den rette mellemvej mellem fredning og tidssvarende fornyelse viser de forsøg som er gjort i sidstnævnte retning. Det københavnske Byggeselskab gjorde en god gerning da det byggede Søtorvpartiet ved Dronning Louises bro, men det begik en vandalisme da det byggede Ny Østergade og Hovedvagtsgade, hvor det sløjfede et enestående middelaldersbillede og den pittoreske hovedvagt med de populære kanoner, og fortsættelsen i Kristian 9des gade har ikke bragt noget væ ­ sentlig gode for færdslen men har skabt en kontrast uden forbindelse med det hi­ storiske bybillede. Fornyelsen af gamle bydele bør ske ved individuelle omdannel­ ser af bygningerne således at byens plan i sine hovedtræk bevares og s tøn e om ­ dannelser må reserveres for forstæderne, hvor de ny hovedfærdselslinjei må udvik les og dette kan ske i København. Forskønnelses-, restaurerings og vedligeholdedes- arbejder kræver den største varsomhed, pietet og kunstforstand hvis fø iste pligt det er at forebygge overilede eller forhastede afgørelser. Men da den gamle by ikke skal forvandles til et ligefremt museumsanneks, så må den alligevel indenfor visse grænser, som nævnt, kunne følge med tiden. Foreningen til Hovedstadens forskøn­ nelse har udført et udmærket arbejde ved at gøre sig til talsmænd for borgersindet