S_Borgmesterbogen_1870-1928

229

H V E R V E T S TÆNK E BOG

lejligheden — som må gøres til type, til standard, og alle større lejligheder betragtes som naturlige og ønskelige udvidelser af denne. Yi må jo forstå umuligheden af at tv inge samfundet til spring opad i fornødenhedskravet. Dette nås som følge af den individuelle udvikling, men ikke som følge af en fdantropisk plan. Samfundspligten må indskrænkes til minimumskravet, ellers bliver den ikke, og kan ikke blive op­ fy ldt. Der er desuden barnløse ægtepar som begge er erhvervende og der er enker og enkemænd med eller uden børn. Der er invalider hvis helbred tvinger dem til resignation overfor kravet om flere værelser. Men disse familjer eller personer må ikke ydm yges ved at sættes i klasse med proletarer. Det er minimumslejligheden med de sanitære og nødvendige lempelser: w c, bad, vaskekumme etc. som må slås fast som grundlaget for det hygiejniske og sociale boligbyggeri. Havebyformen er en overgangsform hvis praktiske resultater fastsætter den moderne byggeskik. Det er godt at filantroper og fabriksherrer under havebyformen skaffer en samling af tilfredse arbejderfamiljer hyggelige boliger. Men når denne form har v ist sine resultater må disse fastslas som lovfæstet byggeskik for stoibyens udvidelser. Man har i amerikanske byer bygget store høje „apartment houses“ med fuldt møblerede etværelses lejligheder. Møblerne indrettede således at de kunne di ej es rundt — den ene side danner seng, den anden bogskab, en side af et andet buffet og en anden klædeskab o. s. v. hvorefter man indretter sig med dagligstue eller spisestue eller sovekammer efter dagens forskellige krav ved at dreje møblerne. Men dette er som man ser en raffineret udvikling af kasernesystemet til lighed med bi­ kubens celler. Det er tillige systematisk oplagt uorden og usanitært i høj grad idet rengøring er besværliggjort ved dannelse af en mængde kroge som ligefrem op­ muntrer sjuskede personer til svineri og for børn egner denne sort af lejligheder sig m indst af alt. Man skal derfor ikke ønske slige patentindretninger fremgang i det moderne by liv . Det har sin interesse at registrere slige ideer under opvisning af udviklingen , men interessen knytter sig nærmest til påvisning af opfindelsens uheldige sider. E t v ig tig t element af boligens indretning er vinduets form og konstruktion. Vore vinduer med udadgående rammer har præget vore gadebilleder og det har v ist sig overmåde vanskeligt at få stemning for en forandring af disses livsfailige mangler. At børn piller ved vinduernes lukkemidler, skubber rammen op og styrter ned, at vinduespudseren mister fodfæste og ligeledes sætter livet til bar i mange år været hverdags begivenheder. Københavns politi oplyste engang at 10 voksne og børn årligt dræbes på denne måde; men det er ikke a lle ulykkestilfælde af den slags som når politiets registre. Vinduet kan være passende i huse med en enkelt høje e og det er vel der, det har haft sin oprindelse. De franske indadgående vinduer er tem ­ melig kostbare fordi et udvendigt brystningsgitter er nødvendigt og disse ligesom de hollandsk-engelske med gliderammer vil forandre vore gadeperspektiver pa en mod vor hidtidige udvikling stridende måde. Som følge heraf må vi blive ved det gamle og regne de menneskeliv som tabes, som byens menneskeofringer ti vanens gud. De glidende rammer har dog den hygiejniske fordele at fluenet Metaltvist kan anbringes udenfor de glidende rammer som derfor kan holdes abne uden at fluer, myg eller møl derved får adgang til lejligheden, en fordel som særlig kommer soveværelserne tilgode. At post og tværpost bortfalder er også en fordel idet ud