S_Borgmesterbogen_1870-1928

230

H V E R V E T S TÆNK E B OG

sigten samles gennem den enkelte rude. At der i Amerika er en bevægelse mod glide- vinduet er grundet på at de store vinduer i de høje kontorbygninger kræver særlige foranstaltninger. Pudseren må ved dem stå udenfor på sålbænken, selv i hårdt vejr og kulde flere hundrede fod oppe i luften. Medens de almindelige vinduer af omtr. en meters brede, behandles med lethed af pudseren siddende i karmen med v indues­ rammen i skødet. Børn kan ikke åbne vinduet, de små i det m indste ikke og den naturlige måde at skaffe frisk luft i værelse eller køkken på, er, ved at sænke den øverste ramme. Man har ta lt om „Akademisk Sundhedspleje“ og jeg antager at man derved har v illet skælne mellem en teoretisk skolelært, og en på personlige erfaringer bygget sundhedspleje. Forhåbentlig vil dette være overflødigt. Sundhedsplejens teoretiske side må selvfølgelig doceres og tjene som grundlag for de personlige og praktiske erfaringer og være tilstede på forhånd. For byplanen kan manglen heraf afsted­ komme vidtrækkende misgreb. Man har således ment at man i havebyformen havde fundet et universalmiddel mod den sammenbyggede byform, men er kommet til kort, fordi man manglede erfaringsgrundlaget. En by må, når den skal leve som selvstændig by, være en købing. Den må have markedsplads med købestævne med direkte forbindelse med jernbane og havn; have et forretningskvarter som kan udvides og have færdselsgader; og i henhold hertil må sundhedskravene ordnes. Vore købsteder og landsbyer er havebyer i så stor udstrækning som de praktiske forhold har tilladt. Det franske jernbaneselskab „Le Chemin de fer du Nord“ har bygget en række havebyer i de af krigen hærgede egne og i disse mødt kravene stillet af selskabets bestillingsmænd, men ikke de foran nævnte tekniske og mercantile. Således byen Tergnier på c. 8000 indbyggere. Disse havebyer må ganske sikkert gennemgå indgribende ændringer, når bykravene bliver åbenbare. Der er to sundhedsplager som følger by livet især hos os under de nordiske bredegrader, det er tobaks- og hundeplagen. Tobaksrygning i offentlige lokaler og befordringsmidler har taget overhånd i vore dage, sandsynligvis en følge af de politiske kromøder og brutale frihedsideer, som ikke ændser anderledes tænkendes ubehageligheder eller lidelser. Det er vanskeligt at udlufte et af tobaksrøg inficeret lokale eller passagervogn fordi den sure nicotinstank hænger ved alt. Det er egen t­ ligt et plebokratisk kendetegn ved det moderne demagogiserede samfund at det uopdragne individ opfatter friheden som retten til at sætte sig ud over hensynet til andres følelser. Og det går på lignende måde med hundeholdet i byerne. Enten lukkes hunden ud af huset eller lejligheden for at forrette sine fornødenheder på gaden til ulæmpe for færdslen eller den holdes inde og dresseres henholdsvis. Det første er en hensynsløshed og det andet er dyrplageri. Man burde betænke at alt hundehold i byer i virkeligheden er dyrplageri. Flunden er et dysmorficeret rovdyr og gør mere skade end gavn. Park og blomsteranlæg må for deres skyld hegnes og bevogtes. Der er i den del af sundhedsplejen som angår lægekunsten et sykisk moment af betydning som det er værd at gøre et sidespring til for at henlede opmærksom­ heden på — et spørgsmål om tro og viden. Den akademiske lægekunst er in ternatio­ nal og som sådan beregnet lidt for meget på gennemsnitsmennesket — kan vel ikke være andet. Det er først når teorierne skal udføres i praksis at man finder at, som ordsproget siger: „Hvad der kurerer en smed, slår en skrædder ihjel“. Og at man