Rundetaarn_1637-1937

Ogsaa Afhandlinger som f. Ex. en, der beskæftiger sig med Undersøgelser af Sa- turns sfæroidiske Figur134) og en anden, der handler om Variationen af Ekliptikas Skraahed135), viser, at Bugge var paa Højde med sin Tid. I Observationsprotokollerne er der ogsaa talrige Iagttagelser af Jupitermaanernes Formørkelser m. m. En af Bugges Af­ handlinger130) drejer sig om Længdebestemmelser ved Hjælp af disse Maaners Formør­ kelser, en anden137) om det samme Problems Løsning under Benyttelse af vor egen Maa- nes totale Formørkelse den 10. September 1783. At Bugge ogsaa har interesseret sig for de mekaniske Hjælpemidler ses af Afhand­ linger om Forbedringer ved „Mural-Quadranten“138) , Beskrivelse over et nyt „Inclina- tions-Compas“139), Bestemmelse af Skruens Gnidning140) og Afhandling om Teorien for Rambukken i „Philosophical Transactions“ 1779, Pag. 120—28. Som Landmaaler havde Thomas Bugge været „een af de tvende første Geographiske Landmaalere, og tillige den første trigonometriske Observatør“141). Om sidstnævnte Virksomhed skriver han: „Den første trigonometriske Grundlinie blev taget saaledes, at den med Centrum af Kjøbenhavns Observatorium dannede en næsten ligesidet Trian­ gel; og man kan ansee Triangel-Raderne, hvilke derpaa grundes, som tagende sin Be­ gyndelse fra Observatoriet selv; dette har i adskillige Henseender sin gode Nytte. Denne første Grundlinie begynder ved en meget stor Høi paa Mørkhøi Byes Mark, kaldet Tinghøi; og endes ved en anden ganske mærkelig Høi strax ved Brøndbye Øster, hvilken Høi kaldes Brøndbye Høi“142). Grundlinien blev afstukket paa Marken og om­ hyggelig udmaalt med fire 12-Fods Stænger til at være „14514 Alen 15/2 Dec. Tome“143). Grundlinieopmaalingen blev tilendebragt den 8. September 1764. Til „Land- maalings Karternes Verifikation“ benyttede Bugge det Pag. 94 omtalte „Ekstrømske“ Cirkelinstrument, af hvis Konstruktion og Benyttelse han har efterladt en indgaaende Beskrivelse144). Som Sjælen i Udarbejdelsen af de fire Specialkort over Sjælland blev det ham af disses Udgivere, det kongelige danske Videnskabernes Selskab, paalagt at imøde- gaa en i „Nye kritiske Tilskuer“ Nr. 15 optaget Kritik, hvis væsentligste Anke var, at

V.S.S., 1793, 223—28. Ibid., 1793, 102—06. Ibid., 1780, 527—35. Ibid., 1785, 170— 75. Ibid., 1784, 99— 109. Ibid., 1793, 472—84. Universitetsprogrammet 1780. T.B.O., XI.

134

135

136

137

138

139

140

141

Ibid., 49. Ibid., 50. Ibid., 22—29.

142

143

144

104