Rundetaarn_1637-1937

Kortene ikke var stukne af samme Mand og paa samme Maade. Hertil bemærkede Bugge meget overbevisende: „Det havde været got, om man uforandret kunde have beholdet den samme Kaaberstikker, men den første Kaaberstikker døde; og en død Mand kan ingen Karter stikke“145). Ved Hjælp af den, ligeledes Pag. 94, omtalte nye, bevægelige, astronomiske Kva­ drant, foretog Bugge i Tiden 3. December 1778 — 4. April 1779 56 Polhøjdebestem­ melser. Resultatet blev 55°40'57"14C) . Det i vore Dage antagne er 55°40'52". Afvigelsen udgør altsaa kun 5", hvad der maa siges at være udmærket, naar man tager i Betragt­ ning, at hans Hjælpemidler, set med Nutidsøjne, absolut ikke var førsteklasses. Til Brug ved astronomiske Beregninger er det ligesaa vigtigt at kende Observationsstedets Længde fra en bestemt Meridian, som det er at kende dets Polhøjde. Rundetaarn ligger saa- ledes i Tidsmaal 40m 58s øst for Parisermeridianen. Picard fandt 1671 ved Hjælp af Observationer paa Hven Tidsforskellen til 41m 41s147). Den i nærværende Afhandling tidligere omtalte Jesuitpater Hell bestemte Afstanden i Tid til 40m 59sl4M). Hans Be­ stemmelse afviger altsaa kun med eet Tidssekund fra den i vore Dage antagne. Augu- stinerkorherren, den franske Astronom Alexander Guy Pingré, som 1771 og 1772 foretog Sørejser for at prøve Kronometre og* andre Instrumenter, fandt ved Observation af Ju- pitermaanernes Formørkelser Længden til 40m 30s øst for Paris149). Noget af det første Bugge satte sig for efter sin Udnævnelse til Observatoriets Direktør var ligeledes at faa Observatoriets Længde bestemt. Han skriver herom: „Den første Lejlighed dertil frembød Soel-Formørkelsen den 24. Junii 1778. Da det nye Observatorium den Tid stod under Bygning, kunde altsaa ei der skee nogen Observation; men den er foretaget i mit Huus, hvilket ligger 800 Fod eller i Bue 14 Sekunder Vesten for Observatorium. Dette udgiør paa det nærmeste 1 Sekund i Tid, som maa lægges til, naar Observatio­ nen skal reduceres til Observatorium“150). Ved Hjælp af samtidig anstillede Obser­ vationer af bemeldte Solformørkelse i Paris og Stockholm, fik Bugge Længden i Tid fra Parisermeridianen til henholdsvis 41m 4S og 41m 5sl51). Observationer af Jupitermaa- nernes Formørkelser i Tiden 14. Januar—24. Maj 1779 paa Rundetaarn og i Stock­ holm gav Resultatet 41m 10/2S. Bugge bemærker hertil: „Denne Longitude er 6 / 2s større end den som Soel-Formørkelsen den 24. Junii 1778 haver givet. Denne liden Forskel

145) T.B.O., 129. 146) Ibid., 82—85. 147) P.V., 83 og 97 148) M.H., 44. 149) V.B.P., I, 290. 15°) T.B.O., 92. 151) Ibid., 92—93.

105

R undetaarn