Rosenborg

60 SAMTIDIGE SKILDRINGER AF ROSENBORG er ogsaa et Kammer med Marmorgulv, hvor Kongens For- fædre og Sødskende er malet (ubi gens et cognatio Regis picta est). Ligeledes et blanktskinnende Bad (balnea nitidis- sima), alt er i det hele overordentlig bekvemt og pragtfuldt. Der er ogsaa det særlige, at Kongen fra sin Stue (e cubiculo), ved Hjælp af Kæder og Taljer, kan hæve og sænke en Vindebro, der er temmelig langt borte. Haven kan vel om­ trent være ligesaa stor som den allerchristligste Konges Have i Paris, der kaldes Tuilerieme (quem Lateranas vocamus) . „Den 7. September. Kongen af Danmark lod vide gennem U lfe ldt, at vor Gesandt kunde træffe ham i Haven efter Middag, om det passede Gesandten at komme derud; derfor begav han sig sammen med fire af os t il Haven Klokken to, hvor Christian og Hans U lrik ( 1 ) modtog ham ved Indgangen. Kongen, der spaserede alene, gik lige hen imod Gesandten, og denne hilste ham med en dyb Bøjning, og han blev gen­ hilst af Kongen, som ogsaa paa sin Side bøjede sig. Saa satte Kongen sin Hat paa, og Gesandten gjorde det samme, og paa Afstand hilste Kongen med Hatten ogsaa paa os, da v i nærmede os. Derpaa begyndte Gesandten sin Tiltale paa Italiensk, idet han sagde, at han var overordentlig glad og lykkelig paa denne Dag, da der gaves ham Lejlighed t il at tale saa bekvemt med Kongen. Kongen besvarede disse Ord paa Latin ( 2 ), og derefter talte begge fortsat Latin. V i trak os tilbage, og Kongen førte Gesandten t il en lille Pavillon med Vinduer t il alle Sider (parvum tabemaculum vitro sep­ il) Kongens Sønner, Prins Christian og Hans Ulrik Gyldenløve. (2) Christian IV kunde iøvrigt godt tale Italiensk, som han havde lært af en italiensk Fægtemester (1601—1607). Se Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi ved S, Birket Smith, S. 90 fg..