Rosenborg

SAMTIDIGE SKILDRINGER AF ROSENBORG 61 tum)(l), hvor der paa et Stenbord stod nogle søde Sager (bellaria), som Kongen bød ham af. Derefter førte Kongen ham ind i et kvadratisk Forgemak, der var smykket med Malerier (in atrium quadratum, picturis ornatum), under hvilket han plejede at anbringe sine Musikere, og han befalede, at v i skulde sammenkaldes; og da v i var kommet ind og atter var blevet hilst af ham med Hatten, begyndte, efter at han selv og Gesandten havde sat Hattene paa igen, og begge stode m idt i Værelset (in medio coenaculo) ( 2 ), samtlige Mu­ sikere, baade Instrumentalister og Sangere, at istemme en Musik, hvori de fulgtes ad, (universi continuo Musici, tam instrumentis, quam vocibus cecinerunt), hvilken pludselig For­ nøjelse (subitam voluptatem) v i fornam med Forbavselse, da Lydene naaede vore Øren gennem forskellige Lufthuller, som om de snart var nærmere, snart var fjernere ( 3 ). Imidlertid roste Gesandten paa den mest hengivne og høflige Maade Kongens Sindrighed (industriam), som havde skabt denne fornøjelige Opfindelse, og naar Kongen saa hen paa os, til­ kendegav ogsaa v i ved at nikke vort Bifald. Naar Musikken med Mellemrum tav, gik Kongen og Gesandten op og ned i Samtale uden at blive trætte, som om Latin var begges Modersmaal. “ . „Da Gesandten havde ta lt med Kongen i to Timer, frygtede han, at Hans Majestæt skulde have nok af en saa lang Sam­ il) Den ottesidede Pavillon, der laa i en Labyrinth „Krumspringet“ tæt ved Indgangen til Haven fra Syd. Ses paa Tegningen i Brit. Mus.; Slothouwer, anf. St. Se S. 50. (2) Der ligger i coenaculum Betydningen, at Værelset er hævet over et andet Rum. (3) I „Sparepenge“ ved Frederiksborg var der ogsaa en Musikstue „da die Musi- canten dem Könige droben, durch Löwenköpfe die droben stehen, einen Ton geben, und unsichtbarer weise Musiciren können, wie auch die Trompeter. So hat es auch unter des Königs Tisch ein thürlein, welches, wann es der König mit dem Fuss eröffnet, kann man auch die Musi ca so drunter ist hören, und ein frembder nicht wissen wo sie her kompt“. — Tagebuch Christian des Jüngeren, ed. Krause, S, 101.